+++
date=2013-04-28
title="Det var på Fred'riksberg..."
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
"sted",
"frederiksberg",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="slotscroquet.jpg" class="blog" link="/vejviseren/frederiksberg-udflugt") }}
Det grønne Frederiksberg har altid været en stolthed for de lokale
- og har lokket Københavnere med lyst til sjov og frisk luft.
[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksberg-udflugt]]
"""
else="""
Det var på Frederiksberg...
Frederiksberg adskiller sig fra sin nabo København på mange velkendte
måder – det lave skattetryk, det konservative overfor det
socialdemokratiske, og så det adstadige & rolige frem for stress & jag.
Frederiksberg har fået ry for at være pænere, mere stille og måske
endda mere kedeligt end København. Men Frederiksberg er mere end fin
- nemlig folkelig og fornøjelig.
{{ img(path="slotscroquet.jpg" class="solo") }}
Man skal nemlig ikke langt tilbage i nabobyernes historie, før man ser
at en del af Frederiksberg tiltrækker beboerne i det trange og mørke
København, og lokker med sine forlystelser. Frederiksberg Have var
selvfølgelig den store attraktion med slot, grønne plæner og romantiske
hjørner med grotte, lysthus osv. Men om aftenen var det teatre,
skænkestuer og stemning der trak. Dengang som i dag.
Københavnerne kom via Kongevejen, der i dag hedder Frederiksberg Allé.
Først kun den kongelige familie; de eneste, der havde ret til at bruge
den fornemme allé, som var beskyttet af dybe grøfter og jernlåger.
Dernæst – mod slutningen af 1700-tallet – blev vejstykket åbnet for borgerne.
Om søndagen var der travlt, for de velhavende skulle ud til deres landsteder,
og middelklassen ville til de små haver og spise, før de spadserede i den
store park. Endelig kom de fattige til fods med picknick-kurve.
Adgang for alle - næsten
Netop kurvene med mad og drikke var udtryk for, at haven var blevet
åbnet for offentligheden i 1749, og at københavnerne virkelig var
desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft.
Der kom så mange, at man indførte vagter ved indgangen.
Hvis man var for laset klædt, kom man ikke ind – for så kunne man
jo gøre sig skyldig i betleri. Hvis man var soldat eller matros
kom man ikke ind – for så kunne man jo starte en slåskamp eller to.
Og hvis ens kurv var for stor og tung, så kom man heller ikke ind i haven,
for så kunne man jo stille sig op som sælger. Så den nutidige dress code,
man ser anført ved nogen af beværtningerne langs Pile Allé for at
sikre sig det rette publikum, er skam ikke noget nyt.
Her der det bl.a. bare arme med tatoveringer man kigger efter.
Ved egne eller ved hestens kræfter
Efterhånden som de mange beværtninger fik underholdning,
blev de en lige så stor del af attraktionen. Omkring runddelen
har der gennem tiden været så mange forskellige forlystelser,
at det er helt mærkeligt, når der nu de fleste dage i året er så stille!
Udover strømmen af københavnere til fods og i egne vogne,
kom de hestetrukne skinnesporvogne til i 1860erne.
{{ img(path="frbrunddel.jpg" class="solo" caption="Frederiksberg Runddel med hestesporvogn, ca. år 1880.") }}
Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser,
var de en god måde for at komme frem på. Sporvognen gik
fra Skt. Annæ Plads over Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen
til Frederiksberg Runddel, billetprisen var 10 øre.
Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
I øvrigt blev Frederiksberg Allé retableret med 400 nye lindetræer
i 1926 for at genskabe noget af den storslåede stemning fra den tidligere kongevej.
{{ img(path="familiehave.jpg" class="solo" caption="De Små Haver ved Pile Allé har i lang tid været en attraktion på Frederiksberg.") }}
"""]]
