summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/evolution/index.md
blob: 482677e301c7d3aa4b1c8e7ca9661bc8d7d308d9 (plain)

[[!meta title="Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge"]]

[[!if test="included()" then="""

Blakkede eksistenser og industrielle dinosaurer er forgængerne til moderne lejlighedsbygger og Europas største vægmaleri i Københavns Sydhavn.

{{ img(path="evolutioneye.jpg" class="blog" /vejviseren/evolution/) }}

[[Læs mere...|/vejviseren/evolution]

""" else="""

Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge

{{ img(path="evolutioneye.jpg" class="high" caption="Fra værket Evolution 2 på metrohegnet på Enghave Brygge.") }}

Djævleøen fik sit navn kort efter den var steget op af havbunden. Denne holm blev tilholdssted for blakkede eksistenser.

Det fandt sted i 1904 under udviklingen af Københavns Sydhavn, hvor der blev fyldt op og bygget til skibsfart og industri. I sine første år blev denne del af havnen hjemsted for hjemløse og subsistensløse, og navnet Djævleøen blev hægtet på. I dag står området foran byudvikling under navnet Enghave Brygge.

Navnet Djævleøen var hentet fra datidens medier, hvor den spionagedømte franske officer Alfred Dreyfuss blev idømt 12 års fængsel på Djævleøen, ud for Guyanas kyst. Et par år efter blev det afsløret at han var udskyldig, og han blev benådet. Denne fængselsø er også udgangspunktet for fangefulgtsfilmen Papillon. Klassikeren fra 1973 blev genindspillet sidste år.

Tiden går altså sin gang. Også på Djævleøen, hvor HC Ørstedsværket blev påbegyndt i 1916, hvor den kæmpe dieselmotor blev taget i brug i 1933, og helt frem til 1962 var verdens største. Det var den gang menneskeheden i sin uskyld afbrændte fossile brændstoffer med største fornøjelse.

{{ img(path="evolutionbigbangplant.jpg" class="high" caption="HC Ørstedsværket, med en del af Evolution til højre, hvor spiralen repræsenterer Big Bang; opståen af kosmos.") }}

Sydhavnen var en af Købehavns store industriområder. Syd for Ørstedsværket lå Fords automobil samlefabrik, B&W krumtapshal, Always Radio, KZ-fly, Lemvigh-Müller og andre. Det er en virkelighed, der kan kan virke så fjern som dinosaurernes tidsalder. Fra 1960’erne blev industrierne her gradvist nedlagt, da Sydhavnen udgik af planerne for industriudvikling. Det var som følge af ændret transportstruktur, hvor lastbiler og tog blev vigtigere end søtransport for Københavnsområdet.

Området blev fra slut 60’erne og frem brugt som kulisse i bl.a. [[Olsen Banden og andre af film af Erik Balling.|/vejviseren/erik_balling_locations/]]

{{ img(path="widowsalk.jpg" class="high" caption="Kunstinstallationen Widows Walk af Hartmut Stockter kigger ud forbi Københavns Roklub i Tømmergraven. Dette værks tema er historisk; kvinden der kigger efter sin mand ude på søen.") }}

Evolution

{{ img(path="evolutiondinofugl.jpg" class="high" caption="Alder følger alder gennem de 12 kapitler i graffittiværket Evolution2.") }}

Andre fortidskæmper er kommet til syne på en lang betonmur langs Landvindingsgade, der havde omgivet HC Ørstedsværket. Maleren Ulrik Schiødt skabte værket Evolution, som beskrev livets udvikling fra Big Bang og frem til istiden. Længere kunne kan ikke nå, da der kun var 170 meter betonmur. Værket kunne ses i årene fra 1997 til 2016. På den anden side af muren opstod Hall of Fame, hvor forskellige kunstnere kunne lave deres graffiti i sektioner.

Men tiden er gået sin gang, og det nedslidte industrilandskab bag HC Ørstedværket er blevet en udpeget til udvikling af kontorer og boliger, og der bliver anlagt station til en kommende metrolinie (Havnelinien).

{{ img(path="octopus.jpg" class="high" caption="Detalje af det oprindelige værk, fotograferet i 2013, da farverne ikke var så friske.") }}

Nu er det nye værk malet på hegnet omkring metrobyggeriet, efter at den oprindelige kunstner Ulrik Schiødt var kommet i kontakt med Metroselskabet. Nu var der et metrohegn på 470 meter til rådighed, hvor Evolution 2 blev skabt i samarbejde med Schiødt, de danske kolleger Peter Skensved og Michael Wisniewski og den franske kunstner Alexandre de Girardier.

I mellemtiden har Djævleøen bevæget sig fra en udkant ved Sydhavnen til at være næste skridt i byens udvikling. Det er udvikling, men ikke i det langsomme – evolutionære – tempo. Om udviklingen så kalder på en Evolution 3 må vise sig. Det nuværende værk burde kunne ses frem til mindst 2024, hvor metroen åbner på Enghave Brygge.

Og måske kan man opfordre til at genoplive navnet Djævleøen, for at undgå forveksling med metrostationen Enghave Plads, der åbner i 2019.

{{ img(path="evolutiommetrosite.jpg" class="high" caption="Selve metrobyggeriet med muren omkring, og værket selv er med i den delalje, hen mod slutningen af de 470 meter.") }}

"""]]

[[!tag blog vejviseren]] [[!tag artikel]] [[!meta date="2018-10-18"]]