[[!meta title="Locations i Erik Ballings København."]]
[[!if test="included()" then="""
Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med
billeder af et karakteristisk København.
[[!img kispus_drgade.jpg class=blog link=vejviseren/erik_balling_location]]
[[Læs mere...|/vejviseren/erik_balling_locations]]
"""
else="""
Locations i Erik Ballings København
Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med
billeder af et karakteristisk København.
Skrevet 2018 ved Olsen-bandens 50 års jubilæum, hvor vi lancerer en
serie af byvandringer i Valby.
Olsen-bandens København virker som en verden med ganske særlig stil, og
byen bliver en slags medspiller med sine skiftende scener. Fra Børsens
spir til Bankbygninger med bonede gulve, til fabrikker, vagtskure og
slidte småfabrikker og baggårde. Erik Balling havde sans for det særlige
ved København gennem hele sin lange karriere.
Her er et par eksempler først som sidst i instruktørkarrieren.
Kispus
[[!img kispus_intro.jpg class=high caption="Der er komposition og kontrast i startbilledet på Danmarks første spillefilm i farve."]]
Da biografpublikummet kunne opleve den første danske farvefilm i 1956,
blændede Balling op for Christianshavns Slotsplads med Børsen i baggrunden.
Tre postbude i rødt kører ind i billedet som kontrast til de grønne
tegltage, og etablerer at det er morgen. Den unge heltinde kommer til
syne i rask gang forbi kameraet, og historien er i gang. Det er en
historie om kærlighed, klæder og forviklinger i øvrigt, med Helle
Virkner som den unge sypige Eva.
Senere i historien forlader hun sin arbejdsplads, en systue på
Christianshavn. Som det ydre valgte Balling et tidligere støberi i
Dronningensgade.
[[!img kispus_still.png class=high caption="Den gamle fabrik i Dronningensgade er kulisse i Kispus, og blev ti år senere hjemsted for Filmmuseet, der boede hyggeligt og småt indtil 1996, hvor det rykkede sammen med Filminstituttet Gothersgade."]]
Veninden bliver hentet på motorcykel af sin kæreste og vi ser dem
forsvinde op ad Dronningsgade, som fremstår mere snavset og meget
travlere i 1956 end i dag.
[[!img kispus_drgade.png class=high caption="Balling fanger folkelivet i Christianshavn fra før slumstormere og gårdrydninger."]]
Eva går den anden vej, ensom og ned mod volden. Erik Balling fortæller
historien ikke bare med skuespillerne, men også med stederne. Og med
vejret. Filmen starter, hvor der endnu ligger sne, men foråret rykker
ind i takt med at kærlighedsintrigerne udfolder sig.
[[!img kispus_volden.png class="high"]]
De kendte klassikere
Erik Ballings store folkekære værker er Olsen Banden, Huset på
Christianshavn og Matador (som jeg ser bort fra, da vi ikke har
byvandringer i Korsbæk).
Det folkelige Christianhavn er også rammen for serien Huset på
Christianshavn på TV 1970-77. Balling holdt ved både steder og
skuespillere. Helle Virkner vender tilbage til bydelen som fru
Flyttemand Olsen, og der er mange andre kendte ansigter. Amagergade
var scenestykke for de små intriger omkring de løjerlige beboere.
Der står stadig Rottehullet på den lille bygning overfor selve "huset",
hvor Emma regerede i Bodil Udsens skikkelse. Det er næsten som
etableret i et stykke folkelig fredning, dog ikke som værtshus men som
et par andelslejligheder.
Olsen-banden bruger locations fra hele København (og så fjernt som
Paris og Costa del Sol). Det er allermest byen, der er baggrund.
Hvad enten det er kendte bygninger eller ukendte og undseelige skure
der er bagtæppe, kan de ses, aflæses og på en måde genkendes af
tilskueren, selv de ukendte steder er en del af byens billede.
Christian Monggaard skriver et afsnit i sin Balling-biografi om
Olsen-bandens visuelle stil (side 312-15), om en instruktør der meget
stilbevidst IKKE bruger avancerede tricks. En assistent (Ove Sprogøes
søn) foreslog en dristig kameratur for effektens skyld. Balling
forklarede den unge mand hvad ideen var: ”Olsen-banden er
tegneseriefigurer, som vi har gjort levende og skaber en verden
omkring. De bevæger sig horisontalt fra billede til billede, fra rude
til rude, lige som man læser en tegneserie, og de kommer altså ikke
kørende i sjove kameravinkler, allerhøjst et zoom.”
Det er en grund til at det er let at følge med i Olsen-banden, også for
os, der kan nyde billeder af byen fra for 35 – 50 år siden. Det giver så
også rytme, ro og mulighed for at karaktererne kan udfolde sig.
[[Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]]
Afsked i Sydhavnen
Ballings sidste spillefilm som instruktør var slumromancen Midt Om Natten,
udtænkt af de unge talenter Kim Larsen og Egon Clausen, som lod sig lokke
til Nordisk Film.
I historien bliver Arnold (Egon Clausen) og Benny (Kim Larsen) og deres
medboere hjemløse efter politiet rydder det hus de er flyttet ind i på
Nørrebro. Måske var de passende huse på Nørrebro besat, så det er
Sverigesgade på Amagerbro, der er rammen, en gade med små og store huse.
[[!img midtomnatten_sverigesgade.jpg class=high caption="Gaden i åbningen af Midt om Natten, i sekunderne før politiet rykker talstærkt ind."]]
Handlingen flytter sig til et havneområde, hvor de husvilde unge slår
sig ned i et frit samfund i en nedlagt fabrik, med de udfordringer der
efterhånden følger af egne drømme, følelsers forviklinger og ydre pres,
i form af rockeragtige typer og Poul Bundgaard som populistisk politiker.
Men før det går galt, skaber Arnold og Benny kontakter i det lokale
miljø, laver aftaler med skrothandleren Charlie (Buster Larsen) og får
charmeret sig til kredit hos købmanden (Ove Sprogøe). Købmandsbutikken
på hjørnet over for Sydhavn Station er karakteristisk murstensfunkis
fra 30’erne. Her møder de to venner købmandens datter Susan Himmelblå
(Birgitte Raaberg). Ud over Ballings billeder og Egon Clausens talent,
er det Kim Larsens sange, der gør filmen til en klassiker.
[[!img midtomnatten_kiosk.png class=high caption="Kiosken er genkendelig i dag også, her i et foto fra Danske Film. Foto Bent Willemoes." link="https://www.danskefilm.dk/lokation.php?id=799&film_id=426"]]
Link til hjemmeside med filmlocations
Balling havde tit og ofte brugt Sydhavnen og Islands Brygge for den
karakteristiske baggrund af slidt havnekaj og skure, eller når han
skulle finde et skummelt skur eller en passende ramme for et indviklet
indbrud eller et af Bøffens forsøg på at aflive Egon Olsen. Området var
fra 1960’erne og frem et industrilandskab under afvikling. I Men det var
OGSÅ under opbrud og i bevægelse. Det fanger man i slutscenen i Midt om
Natten. Erik Balling siger på en måde farvel til sit København.
[[!img midtomnatten_tusindfryd.jpg class=high caption="I slutscenen ser Tusindfryd (Holger Boland) filosofisk ud fra ødelæggelsen. I dag er området fuldt af ejerlejligheder med udsigt gennem store glaspartier"]]
Se klippet her.
Der skulle gå årtier, men i dag er den slidte og skæve by næsten væk.
Mange huse står flotte og renoverede tilbage, men de små skure og
vakkelvorne trapper er fortrængt, og tomme grunde er fyldt op, på grund
af fremskridtet, arbejdstilsynet og husprisernes himmelflugt.
Kilder
John Lindskog: Skide Godt Egon. 30 år med Olsen Banden. (Egmont 1998).
Christian Monggaard: Balling – hans liv og film. (Informations Forlag 2011).
Dansk Film Database
"""]]
[[!tag blog]]
[[!tag artikel]]
[[!meta date="2018-04-26"]]
