[[!meta title="Den Danske Mercurius - De allerseneste gamle nyheder"]]
[[!if test="included()" then="""
Danmarks første avis var på vers, og bar et guddommeligt navn. Nærmere bestemt guden for alkymister, blomsterhandlere, bankfolk, tyve og journalister.
[[!img heimbachkro.jpg class=blog link=/vejviseren/dendanskemercurius]]
[[Læs mere...|/vejviseren/dendanskemercurius]]
"""
else="""
#Den Danske Mercurius
Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. De er på vers, og har inspireret til en ny byvandring med barokpoeten Anders Bording.
Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III besluttede gav Anders Bording til opgave at udgive en avis med statens nyheder, og historier fra den vide verden. Eller det var Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter.
Men for at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Marcurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter, på steder hvor konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i slibrige historier. Og her altså ganske respektabelt i titlen på en avis.
##daDUMdaDUMdaDUM...
Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager, med 5000 mand, som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning.
Det folk som Kongen her i København vil have
Til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave,
Det på Amagers land hans Majestæt
Er blevet nylighen ud i gevær beset
Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre,
ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre
Man overslag har gjort, og fandt at deres tal
Sig til femtusinde ret just beløbe skal.
Soldaterne marcherer i det enevældige Danmark under kongens tilstedeværelse. Og verdene marcherer også i Mercurius, med skift mellem tryksvage og trykstærke stavelser. To linier af tretten stavelser, og to linier af tolv.
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM
det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve
til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve
Men vejret kan man også tale om, som det sker december, hvor det var den hårdeste storm i mands minde.
Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne?
så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne,
I denne måned var vor danske bælters strand
tilforne nogen tid ej snart hukommes kan.
De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage
Stadfærste at man her, i deres tid og dage,
For København har ej set større vand og flod
End sig af samme storm og vejr indjage lod.
Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle mennesker med lang hukommelse. Og ved de militærer manøvrer har han også efterrretning af hvormange der deltog. Men her er det ganske sikkert kongen eller generalerne der har givet det tal der skulle i avisen.
##Internationale nyheder.
Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet, eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666.
Som Fønix vokser op af egen brand og aske,
Så vil og London nu begynde frem at braske.
Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art
Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart.
I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byen blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i.
England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius nyheder. Og I polen er de nærmest altid noget galt. Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver aldelsmand lige, og Polens konge skulle evig og altid forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx Lubomirsky) . Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne.
Det ganske ridderskal til Lubomirsky falder
En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder.
JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved,
Der så genstridig står imod sin øvrighed.
De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast ,som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge.
Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning,
Han dog al magten har, og med sin broders Dronning,
En unge prinsesse nys tillagt og avlet har,
Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar!
(I 1683 senere blev don Pedro konge, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige).
Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp.
De Store til Paris ej mere Kårder Bærer
Men holder kapper for en adelsdragt at være
Thi kongen selv har det for dem optaget så
Hvad kongen gør, det straks på Moden være må.
Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598.
Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige.
Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe
Blev tagen op igen og Fama lod udråbe
Det svar og Våben var afskaffet allesteds
Og hver mand med sin med-kristen vel til freds.
I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke.
I denne tid man først til disse Nordens lande
Fornemmer noget sært der føres over strande,
Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det:
Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret.
Man ellers fiver for og meget derom skriver
at det en lægdom er og mangt en sygdom driver
Dog jeg indbilder mig, det er at større navn
En det i gerningen kan gøre gavn
Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke
Fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke.
Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig,
Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig.
[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]]
[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
[[Læs mere om manden bag mercurius. Hyrdinder, herregårde og på druk uden penge.|/vejviseren/andersbording]]
"""]]
[[!tag blog]]
[[!tag artikel]]
[[!meta date="2019-01-11"]]
