[[!meta title="Fra Cirkelbroen til Bryggebroen"]]
[[!if test="included()" then="""
Olafur Elisassons bro vil snart binde Christianshavn og Islands Brygge endnu bedre sammen. Men forbindelsen mellem de to kvarterer er historisk. I dag er de begge to attraktive steder at bo, praktisk placeret i forhold til byen. Men det attraktive og det praktiske har langtfra altid været tilfældet.
[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg size=600x]]
[[Læs mere...|/]]
"""
else="""
#Fra Cirkelbroen til Bryggebroen.
En vandring i attraktive omgivelser, med minder om en snavset fortid.
[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg size=600x]]
Olafur Eliassons Cirkelbro er ved at blive gjort klar hen over mundingen på Christianshavns Kanal. Det åbner nye veje i området til vandring i smukke og varierende omgivelser. For eksempel en tur ned gennem fortidens industri og forsvarsværker fra det 400 år gamle Christianshavn og til Bryggen, der voksede op af vandet fra 1903 og frem.
Nord for den nye bro ligger Christianskirken indrammet af velhaverbyggeri. Kirken lå omgivet af B&W's oprindelige skibsværft, og senere B&Ws motorfabrik, hvor pladsen blev så trang, at frokostkantinen var en toetagers pram i Christianshavns Kanal, hvor man spiste på skift. Det er svært at forestille sig i dag, når man står mellem hvide luksushuse.
Syd for kanalen - lige over Cirkelbroen - ligger det tidligere Danisco, hvor sukkerfabrikationen ofte indhyllede de havnenære områder i sin egen lugt. Begge var dele af det industrielle København som næsten er væk i dag. Vi vandrer over og under broer mellem de anlagte øer, fra det gamle Christianshavn til det nye Bryggen.
[[!img /img/chrkirkekanal.jpg size=600x]]
Egentlig skulle Cirkelbroen allerede ligge plads. Men anlægget blev forsinket i et år af en enkeltperson, der mente at broens udseende ville gå ud over værdien af lejligheden. Og da lejlighedsejeren opdagede, at der ikke var taget højde for broen i en lokalplan, så måtte man vente med anlægget. Og hvis det passer, så er det et prima eksempel på et luksusproblem.
[[Se vore ture på Christianshavn/christianshavn]]
##Bryggen, broer og beboere.
Det mere normale er dog, at beboerne langs havnen har sukket efter broer til at få verden til at hænge sammen. Det var militærets eller industriens behov, der satte rammerne. For eksempel var den første Langebro en militær forbindelsesbro, og der gik 50 år fra den blev anlagt til almindelige civile fik adgang. Altså skulle beboerne fra denne sydlige ende af Christianshavn over Knippelsbro i lange tider, hvis de skulle ind Sjælland.
[[!img /img/langebromaane.jpg size=400x class=solo]]
Her er et billede af den første Langebro fra 1836 – det er CW Eckersbergs ”Langebro i Måneskin med løbende figurer.” I baggrunden ser man silhuet af en af de møller der kronene bastionerne omkring det befæstede København. Billedet ligner forsiden på en historisk roman. Og af samme grund skrev Bjarne Reuter en historie med billedets titel. Læs mere om maleriet hos Statens Museum for Kunst.
Langebro var altså den smalle fodgængerbro, der fulgte voldene, og lå lidt skævt for strømmen gennem København. Den blev tit påsejlet og ramponeret, og i starten af 1900-tallet var det slut. København var blevet en moderne by med biler, og de gamle volde var efterhånden lavet til parker og festen?? var lavet til omfartsveje. Det nye Rådhus var under opbygning og Vester Boulevard gik ned langs Tivoli og Glyptotektet til hvor en ny Langebro skulle anlægges.
Islands Brygge har sin oprindelse som den østlige ende af den nye Langebro. Den landede noget land de var blevet opfyldt omkring 1890 ud for Kalvebod Bastion, Christianshavns sydlige punkt. Fra dette punkt voksede Islands Brygge sydpå i løbet af to generationer.
Den første Langebro var ganske speciel. For at lade skibene passere drejede den sig midt i havneløbet, så mennesker og køretøjer måtte vente på tværs i strømmen. På billedet ser man broen med Langebrohus, der var Bryggens første bebyggelse af murermester Carl Køhler fra Christianshavn. I dag ser huset med Café Langebro ikke ud af så meget. Den tredje Langebro fra 1954 ligger højere og spærrer hele bygningens stueetage af.
[[!img /img/langebro1908.jpg size=600x class=solo]]
[Billedet fra 1908 er taget fra en Langegro billedserie fra bloggen] ”Gamle Dage”.(http://www.gamle-dage.dk/blog/2009/09/24/portraet-af-langebro/)
##Det meget markante miljø på Bryggen i de gode gamle dage.
Murmester Køhler havde store ambitioner for sit byggeri af herskabslejligheder. Men det kan være svært at trække folk til et nyt område. Og ejeren af det opfyldte område var Christianshavns Oplagspladser, så havnefronten blev lejet ud til kul- og kokshandel, vognmandsvirksomhed, osv.
Drømmen om et mondænt kvarter fortabte sig i dieselos, klordampe, bulderet fra Artilleriets øvelser og mågernes skræppen på lossepladsen.
[[!template id=note text="""Foretagsome industrifolk satte deres præg på Bryggens byggeri. Finansmanden og Privatbankdirektøren Axel Heide er en af dem. Han er mindet med sit eget gadenavn i den nye Havnestad, men er også krediteret med at anlægge det nordatlanstiske tema i bydelens stednavne, fx. Reykavikgade, Thingvallagade, der har ført til at andre gader har fået navne fra de islandske sagaers personagalleri - fx. Njal, Egil og Bergthora. """]]
I to generationer var Bryggen en lang ø i sig selv uden anden forbindelse til Sjælland og Amager end Langebro og Amager Boulevard. Her var der et langt stræk af både Artillerikasernen og Seruminstituttet før man nåede almindelige gader igen. Njalsgade sluttede ved Artillerivej, og en jordsti gik fra Bryggen over til Sundholm frem til 1970’erne.
Islands Brygge voksede ned langs havneløbet som en forlængelse af Christianshavn, og ikke som en del af Amager. Der var to km kaj med mange virksomheder. Københavns Kul og Koks Kompagni (4K) lå her, og Dansk Sojakagefabrik under ØK. De var begge med til at give luften en særlig karakter. I baglandet skete det ved opfyldning med byens affald, så stanken fra lossepladser og skraldevognens rumlen var del af miljøet. Amager Fælled var kun en legeplads for de allermodigste, for det var artilleriets prøveterræn. Frygten for ueksploderede granater forsvandt først i løbet af 1990’erne.
[[!img /img/brygge_mod_sebbygning.jpg size=600x class=solo]]
Selvom om det er et af Københavns yngste kvarterer, blev det også et af dem med en befolkning, der har boet der i generationer. Man skrev den næste generation op til lejligheder. Bryggen bliver et blindt punkt for københavnerne trods nærheden til byen, og trods ihærdige forsøg.
Sådan var Bryggen noget for sig indtil 1970’erne, hvor Njalsgade blev forlænget over mod Amagerbro, og området blev en del af Amager. Med åbningen af både Københavns Universitet på Amager og af Politiskolen, kom der nye slags beboere i form af både politifolk og akademikere.
På mange måder blev Bryggen først fashionabel fra 1980’erne og fremad. Det var efter det absolutte lavpunkt med eksplosionen på Sojakagefabrikken i 1980. De berømte sojabønner blev renset i hexan (letbenzin) i et anlæg af meget tvivlsom sikkerhed. I samme årti tog beboerne deres bydel i egne hænder, først med protester mod forurening, og senere gennemførte de Havneparken, trods andre planer fra kommune og spekulanter.
[[!img /img/brygge_by_nite.jpg size=600x class=solo]]
##Fra bro til bro.
I dag ligger der et nyt kvarter syd for det gamle Islands Brygge, kaldet Havnestad, med nyt byggeri fra nullerne og frem, bl.a. med luksuslejligheder i renoverede silobyggerier i Sojakagens engang så berygtede område. Her ligger Bryggebroen der forbinder Bryggen med Vesterbro.
Det er en af de nye broer de forbinder København rundt om vandet.
[[Flere af byvandring.nu's cykelture kommer forbi Bryggebroen/cykelture]]
##Kilde:
Islands Brygges isolation og attraktion er et af temaerne i Barbara Zalewskis bog ”Islands Brygge – fra skepsis til succes” (Nostra, 2004). Den følger kajen fra nord til syd, og Bryggen gennem årtierne.
I øvrigt: København Før, Nu og Aldrig, bind 12 (1998 udgave)
"""]]
[[!tag blog]]
