[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]]
Kategori: baggrund
[[!if test="included()" then="""
[[!img vejviser1770.jpg class=blog]]
Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 –
samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den
første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om
seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn.
[[Læs mere...|vejviseren_anno_1770]]
"""
else="""
"Det maa De kigge i Vejviseren efter"
I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål.
- Hvem er bedmand for Knabrostræde?
- Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn?
- Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg?
- Hvornår kan man komme af med sit affald?
- Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned?
- Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff?
[[!img vejviser1770.jpg class=solo]]
Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider
spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og
overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel,
foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich
Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver.
Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i
bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser).
Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde.
Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten -
husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for
damehandsker og et dansestudie i bygningen.
Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet -
for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der
gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand.
Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i
værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine
medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende
indsigt i livet dengang.
Værd at vide i 1770
Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i
København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen:
”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En
Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6
Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.”
Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i
hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende:
- Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid.
- Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart.
- Det gælder kun anstændige mennesker.
Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor
var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel:
En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste
saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab,
Drukkenskab, Opsætsighed og deslige.
Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan
du se i følgende poster på byvandring.nu [[Vejviseren]]:
[[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære|kgl_aff_tilbud]]
[[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn|kanalkvarterer]]
[[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]]
”Det må De kigge i Vejviseren efter”
Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde,
eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke
meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv
som Kraks Vejviser; ja se det …
… må du kigge i Vejviseren efter
(Det kommer i en senere udgave af vores [[Vejviseren]])
"""]]
[[!meta date=2013-02-02]]
[[!tag blog vejviseren]]