summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn
blob: 410e76a06863df25d2fd3426817ea12e075f767e (plain)

[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]] Kategori: baggrund

[[!if test="included()" then="""

[[!img vejviser1770.jpg class=blog]]

Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 – samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn.

[[Læs mere...|vejviseren_anno_1770]]

""" else="""

"Det maa De kigge i Vejviseren efter"

I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål.

  • Hvem er bedmand for Knabrostræde?
  • Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn?
  • Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg?
  • Hvornår kan man komme af med sit affald?
  • Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned?
  • Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff?

[[!img vejviser1770.jpg class=solo]]

Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver.

Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser).

Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for damehandsker og et dansestudie i bygningen.

Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet - for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende indsigt i livet dengang.

Værd at vide i 1770

Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen:

”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.”

Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende:

  • Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid.
  • Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart.
  • Det gælder kun anstændige mennesker.

Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel:

En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, Drukkenskab, Opsætsighed og deslige.

Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan du se i følgende poster på byvandring.nu [[Vejviseren]]:

[[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære|kgl_aff_tilbud]]
[[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn|kanalkvarterer]]
[[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]]

”Det må De kigge i Vejviseren efter”

Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv som Kraks Vejviser; ja se det …

… må du kigge i Vejviseren efter

(Det kommer i en senere udgave af vores [[Vejviseren]])

"""]]

[[!meta date=2013-02-02]] [[!tag blog vejviseren]]