summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/tove_ditlevsen_spor.mdwn
blob: bd901f4f07388ef88cafd6cac36c4ecf4db25709 (plain)

[[!meta title="Baglæns til Barndommens Gade: Tove Ditlevsen for De Voksne"]]

[[!if test="included()" then=""" [[!img /vesterbro/venus-eplet.jpg size=200x link=/tove_ditlevsen]] Turen følger forfatterinden Tove Ditlevsen baglæns fra berømmelse og sammenbrud, med start på Rådhuspladsen og slut i Barndommens Gade. Vi lader hendes ord føre os gennem fortumlede årtier af Danmarks og hendes egen historie, på vej til Vesterbro, der havde formet hende fra barnsben med sine skarpe kanter.

[[Læs mere...|tove_ditlevsen_spor]] """ else=""" [[!img /vesterbro/venus-eplet.jpg class=deco]] [[!img /vesterbro/vbtrappe.jpg class=deco]] [[!img /norrebro/regnbue.jpg class=deco]]

#Baglæns til Barndommens Gade Tove Ditlevsen for De Voksne

[[!template id=note text="""Turen afholdes som Åben Tur lørdag 2.-6 2016. Start kl. 10.00, fra Tove Ditlevsens Plads på Vestervro - slut: kl. 15.00 ved Rådhuspladsen. Voksne 100 kr. Under 18 - 50 kr. """]]

Køb billet til den Åbne Tur 2.-6. via Billetto.

Tove Ditlevsen var måske Danmarks mest læste og elskede forfatter i 1900-tallet. Hun kom fra det man kaldte små kår på Vesterbro, og fandt vejen til anerkendelsen på versefødder, der var både sikre og smertende. I hendes levetid (1917 - 1976) rystede Danmark sig langsomt ud af vante rammer, og styrede mod ændring og opbrud. Hun kastede sig ud i de nye tider, med succes og sammenbrud til følge.

[[!template id=note text="""Tur på 2 timer - eller mere efter energi og behov. Turen begynder ved Rådhuspladsen. Vi kan også lave en tur, der starter ved barndomshjemmet i Hedebygade og bevæger sig gennem 20'erne og 30'erne frem mod Tove Ditlevsens gennembrud som forfatter."""]]

Turen begynder på Rådhuspladsen og går baglæns fra anerkendelsen og de nedbrudte drømme. Vi følger Toves spor og ord tilbage til Vesterbro gennem psykoser og skilsmisser, modernisme og narko, kærlighed og kernefamilie, tilbage til stenbroens fattigdom, der er svær at fatte i vor tid.

Ordene er fra digte, romaner og brevkassesvar fra Familie Journalen, hvor hun gav gode råd om kæresteri, ægteskabets vilkår, afsavn og omtanke til piger og kvinder, i de år, da velfærd blev til virkelighed.

Toves historie er en historie, der berører os og de historier vi har med.

##Aldrig mere Tove Ditlevsen? Turen er særlig til for dig, der fik for meget af Tove på et uimodtageligt alderstrin, doseret af en lærer, der ganske sikkert ville dig det godt.

[[Essay i Vejviseren om Tove Ditlevsens spor og spejlinger, løseligt baseret på turen|/vejviseren/toveditlevsen_essay/]]

"""]]

[[!tag vesterbro historie biografi special tour]]