summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/teaterquiz.mdwn
blob: 4597e7ee03f2e9450ec26c590dc24d235823c1c6 (plain) 
[[!meta title="Teatertosset quiz


    

  • Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder"]]
    • 



[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then="""
[[!img teaterteater.png class=blog link=/teaterquiz]]


En quiz om den danske teaterhistorie, med København som den vigtigste kulisse.


[[Læs mere...|/teaterquiz]]


"""
else="""


Teatertosset quiz


Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder


I det følgende gemmer sig nogle spørgsmål og svar,
og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket.
Quizzen udkommer som vi lancerer vores teatertur [[Den Danske Skueplads.|skueplads]]


[[!img teaterteater.png class=blog caption="Meget af quizzen drejer sig om teatret på Kongens Nytorv, men vi skal også andre steder hen."]]


##Quiz om teatre i hovedstaden


Quizzen er så snedigt indrettet, at den IKKE tæller antallet af rigtige svar.
Derfor er det bedst at lave den med en kammerat eller endda et par hold.


1) Første akt


Dramaet startede ikke i København, men rundt omkring på markedspladser og torvedage.
I de katolske tider var der mysteriespil og stykker om helgeners gerninger,
og efter Reformationen kom der fromme skolestykker, der kunne lære tilskuerne moral.
Vi skal et stykke op i historien for at finde det første rigtige danske skuespil med roller og skrevne replikker.


Hvad hed den første rigtige komedie i Danmark


    

  1. Fjælebod
    2. 

  2. Karrig Nidding
    3. 

  3. Den Politiske Kandestøber
    4. 



[[!toggle id="nidding" text="Fold ud for svar."]]


[[!toggleable  id="nidding" text='''


Karrig Nidding er det korrekte svar.


En Fjælebod er en midlertidig markedsbod. Og fjælebodskomedie var udtryk for et lavkomisk teater med grove løjer.


Karrig Nidding af Hieronimus Justesen Ranch foregår omkring Viborg og omhandler en meget nærig mand, der ender med at blive holdt for nar.
Navnet på hovedpersonen kan oversættes ”Nærig Usling”.


Mellemnavnet Hieronimus kan vi genkende hos Holberg som en tilbagevendende karakter Jeronimus,
en gnaven olding, der synes alting var bedre i gamle dage. Og en gang imellem får han ret.
Både personerne i Karrig Usling og i Holbers stykker er ofte karikerede typer, som ikke er dybe.
Situationen og løjerne opstår i mødet mellem forskellige dårskaber.


Det første stykke af Holberg, der går på scenen, er Den Politiske Kandestøber, som blev sat op i teatret i Grønnegade i 1722.
For her havde den franske teaterchef Capion fået kongelig tilladelse til at spille stykker på dansk,
på Den Danske Skueplads, som det kom til at hedde.
Det var dog et fransk stykke, der fik lov at åbne scenen - Den Gerrige af Molière.
Men professor Ludvig Holberg forfattede 27 komedier i en periode på under ti år.


[[!img marstrandholberg_jj.jpg caption="I Vilhelm Marstrands billede møder Holberg to af sine karikerede karakterer i Københavns gader.
Det er lapsen Jean de France og Jacob von Thyboe, den stortalende soldat."]]


[[!toggle id="nidding" text="Skjul"]]
''']]


2) Et højmodigt drama med forfærdeligt klimaks


Komedien var ikke det eneste drama i tiden.
Der var også storladne barokke dramaer med store følelser og armbevægelser,
med klassiske helte, antikke guder, gudinder og dragter der smagte af den klassiske oltid.
Disse udstyrsstykker egnede sig godt til hoflivet, selvom deres opstyltede stil senere virkede komisk.
Et eksempel er ”Die Vereignigte Götterstreit”, der blev spillet i 1694 til Christian V's fødselsdag,
hvor fire krigsguder skal formås til at lægge krigen til side og forenes.
Det var en bragende succes, da den jagt- og krigsglade konge oplevede den,
men genopførelsen endte rent galt, da teatret gik op i flammer og op mod 300 mennesker døde.


Hvor blev dramaet genopført med katastrofale følger?


    

  1. Det første Christiansborg, der var under opførelse.
    2. 

  2. Det Ridderlige Akademi på Nytorv (hvor domhuset ligger nu).
    3. 

  3. Sofie Amalienborg, forgængeren til det nuværende Amalienborg.
    4. 



[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Fold ud for svar."]]


[[!toggleable  id="sofieamalienborg" text='''


Det var Sofie Amalienborg, der var ramme for teaterbranden.
Slottet, som havde tilhørt kongens mor, brændte helt ned under gentagelsen af festforestillingen.
I klimaks stiger fire krigsguder ned fra himmelen i en kurv, mens der bliver fyret færværkeri af.
Det antændte de dekoraktioner af grene, som var tørret ud i mellemtiden. Der var låst ind til slottet, og dørene ud af teaterbygningen åbnede udad.


[[!img sophieamalienborgbrand.jpg caption="Sofie Amalienborgs Brand. Kontrasten mellem teatrets magi og grusom død er særligt slående."]]


Det første Christiansborg blev først påbegyndt i 1734, og hovedbygningn brændte i 1794. Det Ridderlige Akademi forsvandt under branden i 1795.


Hvis du vil høre om Københavns dramatiske brande, [[kan du efterspørge turen Flammernes Skrift.|/bybrand]]


[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Skjul"]]


''']]


3) Den Danske Skueplads og det Kongelige Teater


Det krævede dygtighed og held at få lov til at spille teater.
Capions fik et kongeligt privilegium til at spille i Grønnegade, under navnet ”Den Danske Skueplads”, og landsmanden René Magnon de Montaigu ledede kompagniet.
Den festglade kong Frederik IV kom ikke selv på lokaliteten i Grønnegade, som Holberg skrev sine stykker til.
Men skuespillerne opførte drama for kongen ved andre lejligheder, og han gav sin nådige tilladelse.


Til gengæld lukkede teatrene igen under hans søn Christian VI, som var meget from, men overhovedet ikke festlig.
Hans søn, til gengæld, var Frederik V, der var meget glad for teater og alkohol i store mængder,
og han genoplivede teaterlivet i form af det Kongelige Teater, der nu kom til at hedde den Kongelige Danske Skueplads.


Det nyopførte Kongelige Teater var altså arving til Capions teater i Grønnegade.
Men nu med en respektabel placering og en kongeloge, hvor monarken kunne vise sig.


Hvor stod det første Kongelige Teater?


    

  1. På grunden for Gjethuset, støbehallen på Gammelholm, ud mod Kongens Nytorv.
    2. 

  2. Ved Kongens Nytorv enden af Holmens Kanal, ved siden af den nuværende Gamle Scene.
    3. 

  3. I Schimmelmanns Palæ i Bredgade, der senere er blev Odd Fellow Palæet.
    4. 



[[!toggle id="gamleteater" text="Fold ud for svar."]]


[[!toggleable  id="gamleteater" text='''


Det første Kongelige Teater blev bygget ved Kongens Nytorv for enden af Holmens Kanal.
Nærmeste nabo var Admiralitetet og Gjethuset (støberiet), som først blev revet ned, da afløseren blev opført i 1874-76.


Der var en koncertsal i Schimmelmanns Palæ i Bredgade. Den blev opført i 1880’erne og udbrændte i 1992.


[[!img gl-kongelige-teater-kbh.jpg size=500x caption="Det oprindelige Kongelige Teater ved Kongens Nytorv. Det er Erichsens Palæ ved siden af, Danske Banks nuværende hovedsæde."]]


[[!toggle id="gamleteater" text="Skjul"]]


''']]


4) Kongeligt priviligeret eller folkeligt tilgængelig.


Frem til 1889 var der regler der begrænsede hvem der kunne spille ”rigtigt” teater i byen.
Derfor var det mere gøgl der foregik uden for byens volde.
Fx uden for Nørrebro, hvor der ikke var "rigtigt teater".
Den Stærke Mand lavede opvisninger i 1720’erne i ”Den Stærke Mands Have.”
Og på det gamle Blågårds Slot kom der 100 år senere teater, hvor italieneren Pettolotti drev teater.
Men da respektabelt drama var forbudt, lavede han shows med fyrværkeri i den gamle og hårdt prøvede bygning, hvilket endte i en brandkatastrofe i 1833.


Monopolet gik langsomt sin ende i møde.
I 1800-tallet kom der teatre som Casino og Folketeatret, der stadig var nødt til at bringe de lettere stykker.
Dilletantkomedie var også populært, og folk ville have mere og mere underholdning.
Det Kongelige Teater blev ved med at være et af de absolutte omdrejningspunkter.
Det var her H.C. Andersen aspirerede til at optræde (uden held), det var her Thorvaldsen døde i sin loge 1844,
og her tidens fremmeste kritiker Johan Ludvig Heiberg blev direktør i 1849, hvor demokratiet stillede nye krav til Kongens Teater.


Byens volde holdt kun til 1851, men det var først med teaterloven i 1889 at der blev givet helt frit slag for,
at alle slags skuespil kunne spilles alle steder, og der ikke mere var det Kongelige og ”sekunda-teatrene”.


Dog har det Kongelige stadig visse privilegier.
Der er stadig et par enkelte stykker, som KUN kan spilles på det Kongelige, og ikke af nogen andre Københavnske teatre.
Blandet andet et stykke med sang, som blev opført til et oprindeligt kongeligt bryllup.


    

  1. Fiskerne af Ewald (med Kongesangen)
    2. 

  2. Elverhøj af Johan Ludvis Heiberg (med musik af Kuhlau)
    3. 

  3. Alladin af Oehlenschläger
    4. 



[[!toggle id="elvermonopol" text="Fold ud for svar."]]


[[!toggleable  id="elvermonopol" text='''


Svaret er Elverhøj.
Stykket blev opført i forbindelse med den senere Frederik VII's Første bryllup. Stykket var en langt større succes end ægteskabet.


Det var den unge jomfru Pätges som spillede den kvindelige hovedrolle.
Senere blev hun fru Heiberg, og fru Teaterdirektør på 'Det Kongelige'.
Men blandt eleverpigerne var Louise Rasmussen, der blev brudkommens TREDJE ægtefælle under navnet Grevinde Danner.
Og der var ondt blod mellem primadonnaen og grevinden. Men det var et drama der rakte ud over scenen.


Blandt andre stykker hvor det Kongelige har monopol på opførelse (i København og Frederiksberg) er Hostrups "Genboerne", Heibergs "Resensenten og Dyret" og Drachmans "Der var Engang".


[[!img heibergplade.jpg size=500x caption="Johan Ludvig Heiberg havde skrevet Elverhøj, og hans senere kone Johanne Louise spillede den kvindelige hoverolle Agnete."]]


[[!toggle id="elvermonopol" text="Skjul"]]


''']]


5) Skandinaviens drejescene.


Herr og fru Heibergs teater var romantikkens, med de store følelser.
Men i slutningen af 1800-tallet var det tid til realismen, der brød igennem i 1870'erne og blev den dominerende stil op på den anden side af 1900.
Men det var ikke de danske kræfter der var de mest markante.
Der kom både nordmænd og svenskere til København, hvor det var nemmere at få kontroversielle stykker sat op end i hjemlandene.


Hvilken kendt skandinav satte BÅDE forestilling op OG lavede skandale i København samtidig?


    

  1. Henrik Ibsen
    2. 

  2. August Strindberg
    3. 

  3. Edvard Grieg
    4. 



[[!toggle id="skandale" text="Fold ud for svar."]]


[[!toggleable  id="skandale" text='''


Det var svenskeren Strindberg, der selvfølgelig var den mest skandaløse.


I samme periode som han satte det provokerende Frøken Julie op med sin hustru i hovedrollen,
rodede hans sig ud i en tvivlsom erotisk affære på et landsted i Holte, hvor han opholdt sig med hele familien.
Skandalen indeholdt en teatertosset vært, og en muligvis mindreårig kvinde på gården.
Hvad der står klart er, at Frøken Julie blev opført een gang, og derefter forbudt i København som usædelig.


Den Norske dramatiker Henrik Ibsen kunne nok bruge store ord og vække forargelse i borgerskabet med stykker som "Et Dukkehjem" og "Hedda Gabler",
men han opførte sig personligt ganske respektabelt.


Den norske komponist Edvard Grieg var i flere omgange tilknyttet det Kongelige Teater, med der er aldeles ingen skandaler der knytter sig til hans navn.


[[!img strindbergguitar.jpg caption="Den vidtløftige svenske kunstner og okkultist August Strindberg udfordrede omgivelserne i København à flere omgange."]]


[[!toggle id="skandale" text="Skjul"]]


''']]


Men i teatrets verden i moderne tid kan skandale og succes være svære at skille ad.


Der er masser af andre emner fra ekspressionismen til Solvognen. Men her slutter quizzen midlertidigt.




Det var det sidste spørgsmål i Teaterquizzen.


Tak for at prøve kræfter med Den Danske Skueplads, og velkommen på byvandring.


###[[Flere opgaver og quizzer|/opgaver/liste]]
"""]]


[[!tag quiz quizzer vejviseren blog]]
[[!meta date=2019-02-20]]
generated by cgit v1.2.3 (git 2.46.0) at 2024-11-25 03:39:13 +0000