[[!meta title="Teatertosset quiz
- Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder"]]
[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then="""
En quiz om den danske teaterhistorie, med København som den vigtigste kulisse.
[[!img jul_1930_raadhuspl.jpg class=blog /teaterquiz]]
[[Læs mere...|/teaterquiz]]
"""
else="""
Teatertosset quiz
Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder
I det følgende gemmer sig nogle spørgsmål og svar,
og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket.
Quizzen er udkommer som vi lancerer vores teatertur [[Den Danske Skueplads.|skueplads]]
Byvandring.nu har en række juleture i Indre By og brokvartererne
om jul i gamle dage og nye tider. [[Få overblik over vore juleture her.|/juleevent]]
[[!img jul_1930_raadhuspl.jpg caption="Jul i det gamle København, juletræet på Rådhuspladsen, Jul i Tivoli og jul til ganen. Det er nogle af emnerne i vores julequiz."]]
##Quiz om juletraditioner og julen i det gamle København.
Quizzen er så snedigt indrettet, at den IKKE tæller antallet af rigtige svar.
Derfor er det bedst at lave den med en kammerat eller endda et par hold.
For selvom jul betyder travlhed (og hjulene i gang), så giver den også mulighed for samvær.
1) En sang til at starte quizzen med.
Decembertravlheden er temaet for en af vore mest elskede julesange.
Det er allerede i 1848 at vi får sangen Sikken Voldsom Trængsel og Alarm,
som vi i den grad kan genkende fra vor nuværende tilværelse.
Hvad hed den første rigtige komedie i Danmark
Fjælebod
Karrig Nidding
Den Politiske Kandestøber
[[!toggle id="nidding" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="nidding" text='''
En Fjælebod er midlertidig markedsbod. Og fjælebodskomedie var udtryk for et lavkomisk teater med grove løjer.
Karrig Nidding af Rasch var foregår omkring Viborg og omhandler en meget nærig mand, der ender med at blive holdt for nar. Navnet på hovedpersonen kan oversættes ”Nærig Usling”.
Den Politiske Kandestøber var den første danske komedier af Ludvig Holberg, der belv sat op i teatret i Grønnegade.
[[!img faberbuste.jpg size=500x caption="Busten fra Peter Fabers gravsted i den gamle afdeling på Assistens Kirkegård, taget november 2018."]]
[[!toggle id="nidding" text="Skjul"]]
''']]
2) Et højmodigt drama, med forfærdeligt klimaks.
Før det ”rigtige” teater i Grønnegade åbnede i 1622, var et barokdrama meget populært. Det var ofte med guder, gudinder og dragter der smagte af den klassiske oltid. Disse udstyrsstykker egnede sig godt til hoflivet. Men med deres opstyltede stil og store armbevægelser, virker de i vore dage komiske.
Et eksempel er ”Die Vereignigte Götterstreit”, der blev spillet i 1694 til Christian 5 fødselsdag, men genopførelsen endte rent galt, da teatret gik op i flammer og op mod 300 mennesker døde-
Hvor blev dramaet genopført med katastrofale følger?
- Det første Christiansborg, der var under opførsel.
- Det Ridderlige Akademi på Nytorv (hvor domhuset ligger nu)
- Sofie Amalienborg, forgængeren til det nuværende Amalienborg.
[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="sofieamalienborg" text='''
Det var Sofie Amalienborg, der var ramme for teaterbranden. Slottet, der havde tilhørt kongens mor brændte helt ned, under gentagelsen af festforestillingen. I klimaks stiger frie krigsguder ned fra himmelen i en kurv, meds der blev fyret færværkeri an. Det antændte de dekoraktioner af grene, som var tørret ud i mellemtiden. Der var låst ind til slottet, og dørene ud af teaterbygningen åbnede udad.
Det første Christiansborg blev først påbegyndt i 1734, og hovedbygningn brændte i 1794. Det Ridderlige Akademi forsvandt under branden i 1795
Hvis du vil høre om Københavns dramatiske brande [[Kan du efterspørge turen Flammernes Skrift.|/bybrand]]
[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Skjul"]]
''']]
3) Den Danske Skueplads og det Kongelige Teater.
Det krævede dygtighed og held at få lov til at spille teater. Capions skuespiller fik et kongeligt privilegium til at spille i Grønnegade, under navnet ”Den Danske Skueplads”. Den festglade kong Frederik IV kom ikke selv på lokaliteten i Grønnegade, som Holberg skrev sine stykker til. Men skuespillerne opførte drama for kongen ved andre lejligheder, og han gav sin nådige tilladelse.
Til gengæld lukkede teatrene igen under hans søn Christian VI, som var meget from, men overhovedet ikke festlig. Hans søn til gengæld var Frederik V, der var meget glad for teater og alkohol store mængder, og han genoplivede teaterlivet i form af det Kongelige Teater, der kom til at hedde den Kongelige Danske Skueplads.
Det nyopførte Kongelige Teater var altså arving til Capions teater i Grønnegade. Men nu med en respektabel placering og en kongeløge, hvor monarken kunne vise sig.
Hvornår stod det første Kongelige Teater?
A. På n grunden for støbehallen på Holmen, Gjethuset.
B. For enden af Holmens Kanal, ved siden af den nuværende Gamle Scene.
C. I Schimmelmanns Palæ, der senere er blev Odd Fellow Palæet.
[[!toggle id="gamleteater" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="gamleteater" text='''
Det første Kongelige Teater blev bygget ved Kongens Nytorv for enden af Holmens Kanal. Nærmeste nabo var Admiralitetet og Gjethuset (støberiet), som først blev revet da afløseren blev opført 1874-76
*Der var en koncertsal i Schimmelmanns Palæ i Bredgade. Den blev opført i 1880’erne og udbrændte i 1992. *
[[!img raadhusjulegran.jpg size=500x caption="Allerede 15 år efter det første var juletræet på Rådhuspladsen en tilstrækkelig hæderkronet tradition til at komme på Bing & Grøndahls juleplatte for 1930."]]
[[!toggle id="gamleteater" text="Skjul"]]
''']]
4) Kongelig privilegeret eller folkeligt tilgængelig.
Frem til 1889 var der regler der begrænsede hvem der kunne spille ”rigtigt” teater i byen. Derfor var det mere gøgl der foregik uden for byens volde. Fx uden for Nørrebro, hvor Den Stræke Mand lavede opvisninger i 1720’erne i ”Den Stærke Mands Have.”
Og på det gamle Blågårds Slot var der kommet teater, hvor italieneren Pettolotti drev teater. Men da respektablet drama var forbudt, lavede han shows med fyrværkeri i den gamle og hårdt prøvede bygning, hvilket endte i en brandkatastrofe i 1833.
Monopolet gik langsomt sine ende i møde. I 1800-tallet kom der teatre som Casino og Folketeatret, der stadig var nødt til at bringe de lettere stykker. Dilletantkomie var også populært, og folk ville have mere og mere underholdning. Det Kongelige Teater blev ved med at være et af de absolutte omdrejningspunkter. Det var her HC Andersen aspirerede til at optræde (uden held), det var her i logen Thorvaldsen døde i 1844, og tidens fremmeste kritiker Johan Ludvig Heiberg blev direktør i 1849, hvor demokratiet satte nye krav til Kongens Teater.
Byens volde holdt kun til 1851, men det var først med teaterloven i 1889 at der blev givet helt frit slag for, at alle slags skuespil kan spilles alle steder, og der ikke mere var det Kongelige og ”sekunda-teatrene”.
Dog har det Kongelige stadig visse privilegier. Der er stadig et par enkelte stykker, som KUN kan spilles på det Kongelige.
Blandet andet ét som stykke med sang, som blev opført til et oprindelig kongeligt bryllup.
Fiskerne af Ewald (med Kongesangen)
Elverhøj med musik af Kuhlau
Alladin af Oehlenschläger
[[!toggle id="elvermonopol" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="elvermonopol" text='''
Svaret er Elverhøj. Det blev opført i forbindelse med den senere Frederik 7. Første bryllup. Stykket var en langt større succes end ægteskabet.
Det var den unge jomfru Pätges som spillede den kvindelige hovedrolle. Senere blev hun fru Heiberg, og Fru teaterdirketør på det Kongelige. Men blandt eleverpigeren var Louise Rasmussen, der blev brudkommens TREDJE ægtefælle under navnet Grevinde Danner. Og der var ondt blod mellem primadonnaen og grevinden. Men det var et drama der rakte ud over scenen.
[[!img russiskjul.jpg size=500x caption="Tivolis julesæson har fået tema. Her er det Russisk Jul fra 2011, dengang vi turde invitere Fader Frost til København. Kilde: Tivoli."]]
[[!toggle id="elvermonopol" text="Skjul"]]
''']]
5) Sødt og krydret til julen.
Til sidst har vi et par kulinariske spørgsmål, for julemaden er et kapitel for sig.
Vi ved bedre end at spørge om det er rigtigere med and, gås eller flæskesteg.
Så lad os holde os til kartoflerne, som der også er mange varianter af.
Men de små runde brunede kartofler, dem får man stort set kun til julemad.
Og de er erstatning fra en anden slags mad der hørte årstiden til.
Hvilken spise er de brunede kartofler en erstatning for?
[[!toggle id="brun" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="brun" text='''
Svaret er glaserede kastanier. Julemiddagen med risengrød efterfulgt af stegt gås med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer var for mange mennesker i datidens København lidt af en økonomisk udfordring. I første halvdel af 1800-tallet fandt fattigfolk på at erstatte de dyre kastanjer med sukkerbrunede kartofler. Kartoflerne er med andre ord blot en billig men kreativ erstatning for kastanjerne. De kartofler man kan købe i glas har derfor også samme størrelse som kastanjer. Kastanier blev introduceret som madvare i middelalderen. Træsorten med de spiselige kastanier blev indført af munkene.
Du kan læse en opskrift på glaserede kastanier hos Klidmoster,
hvis du vil fornye din julemenu i middelalderlig retning.
[[!img kastanier.jpg caption="Sådan så de brunede kartoflers inspirationskilde ud. Kilde: Klidmoster."]]
[[!toggle id="brun" text="Skjul"]]
Velbekomme!
''']]
6) Det rigtige svar starter med K ...
Dette julekrydderi har en karakteristisk form og smag. Det stammer fra en busk,
der engang kun vokses på den ostindiske ø-gruppe Molukkerne.
Krydderiet kom til Europa i 1600-tallet hvor det var meget værdsat,
og bl.a. blev brugt til at krydre vin med.
A. Kanel
B. Kardemomme
C. Kryddernellikke
Hvilket krydderi er der tale om?
[[!toggle id="nellike" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="nellike" text='''
Svaret er Kryddernellikke (der ikke rigtigt er i familie med den velkendte markblomst).
De små sorte pinde er tydeligt nok tørrede blomster.
Det er dog rigtigt at man krydrede vinen med snart sagt alt på Christian IV tid, og ikke kun nelliker.
Også kanel, kardemomme og peber. Netop denne krydrede vin er forgænger til vore dages glögg.
På mange måder er julen en ”gammel jul”, selvom julen også er fuld af nye påhit.
[[!img nelliker.jpg size=500x caption="Østens krydderier er en del af julen, så selvom det ikke var Østens Vise Mænd, der havde dem med, sammen med guld, røgelse og myrrha, er de eksotiske krydderier fast bestanddel i den danske jul. Kilde Wikipedia."]]
[[!toggle id="nellike" text="Skjul"]]
''']]
Det er ikke så lidt krydderi, der går med i at give julen sin særlige smag!
Det var det sidste spørgsmål. Husk julen er også tid til at undres og opleve.
Tak for at tage dig tid til vores quiz. Hvis du har mere tid at give af,
kan vi anbefale byvandringen "Rør blot ikke ved min gamle Jul",
der har sin titel fra Peter Fabers julesang om trængsel og alarm.
Du kan bestille tur til din familie, firma eller forening,
og vi kan krydre oplevelsen med quiz eller glögg.
[[Susanne Jørgensen giver her nogle smagsprøver på turen.|/video/2018/julevideo/]]
##Det royale bonusspørgsmål (julen 2018):
Da vi lavede quizzen var det et spørgsmål vi ikke så let kunne få besvaret, og derfor er det ikke med. Det er spørgsmålet om hvor det første royale juletræ stod i Danmark. Altså, hvornår bliver et juletræ første gang stillet op og pyntet i et af de kongelige slotte.
Alle der fortæller noget om emnet som vi ikke ved i forvejen vinder billet til en af vore juleture.
Man kan læse hvad efterhånden finder ud af i linket [[Kongelig jul.|/kongeligjul]]
"""]]
[[!tag quiz jul vejviseren blog]]
