+++
[taxonomies]
tags=[
"FIXME",
]
+++
23. fortælling
Olsenbanden sneg sig gennem Det kongelige Teater til tonerne af Elverhøj.
Det sker i filmen ”Olsen Banden ser Rødt” fra 1976, hvor de går gennem gange og omklædningsrum i den gamle bygning, mens orkesteret spiller Frederik Kuhlaus ouverture.
[[Gå mod strømmen og tag til Valby, hvor de fleste af Egon Olsens planer blev udklækket.|/rundgang/22]]
Den kongelige Skueplads – Magt og teater i København
{{ img(path="rundgang23.jpg" class="solo" size="500x") }}
Det Kongelige teater har ligget på Kongens Nytorv siden 1747.
Det er byens fornemste torv, der kommer til syne i år, efter ni års metroarbejde.
Men det er ikke noget nyt at pladsen ligner en byggeplads.
Vores nye tur handler om magt og teater, og går mellem Christiansborgs Hofteater og Amalienborg med udsigt til Operaen.
Her er historier om teatre, skuespil og royale rytterstatuer, og politiske omvæltninger der udspiller sig på byens pladser.
[[Læs mere om turen her.|/magten]]
I middelalderen var stedet et strandområde uden for den gamle Østerport.
Meget af 1600-tallet var det en byggeplads, og der rejste sig et bjerg af jord og affald fra de gamle volde og udgravningen af Nyhavn.
Jordbunken gik under navnet Hallandsåsen og var et populært sted at duellere.
Først omkring år 1700 opstod den fornemme plads, med rytterstatuen og Krinsen.
Flådens skibsværfter på Gammelholm rakte ind, hvor teateret ligger i dag.
Her lå støberiet Gjethuset, hvor der blev fremstillet kanoner.
I 1768 fik J.F.J. Saly støbt rytterstatuen af Frederik d. 5. her.
Derefter brugte 200 matroser to dage til at trække den op til Amailenborg Slotsplads.
Den festglade (og evigt berusede) Frederik d. 5. fik også opført det første Kongelige Teater, som den gang lå for enden af Holmens Kanal.
Det var i den bygning Holbergs så sine stykker genopført,
det var herfra den liderlige grev Danneskiold-Laurvig bortførte den unge jomfru Rose,
her Støvlet Kathrine festede, i en loge her at Thorvaldsen drog sit sidste suk,
og her hvor Søren Kierkegaard skred efter ouverturen og Johanne Louise Heiberg regerede.
Det nye Kongelige Teater (i dag Gamle Scene) blev opført i 1874-76 med inspiration fra Operaen i Paris,
og først derefter blev det gamle teater revet ned.
{{ img(path="kongeligeteater_gammel_ny.jpg" class="solo" caption="På dette foto fra 1875 ser man det nye Kongelige Teater blive opført, med det meget mindre (og oprindelige) Kongelige Teater til højre. Det var her Kuhlaus overture til Elverhøj blev opført første gang.") }}
Andre bygninger ved det fine torv minder også om Byernes By: Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre og den franske ambassade.
På den måde er torvet også en kulisse for Københavns selvforståelse som Nordens Paris.
Spørgsmål 24. fortælling om en forfatterinde med styr på både replikken og etiketten.
I årtierne omkring år 1900 var der en meget aktiv kvinde, der skrev stykker til det Kongelige Teater,
gav gode råd om social omgang i avisspalterne og startede fagforening for kvinder.
Hun er særligt husket for en bog fra 1918, hvor hun blandt meget andet giver dette råd til teatergængere:
”Vær klar over, at De er uhøflig, naar De kommer for sent i Teatret, især hvis De skal sidde midt paa en Bænk.
Det skal indrømmes, at det er svært at naa det i rette Tid Kl. 7, men det maa helst naas.”
Eller dette: ”Gaa altid ind paa Deres Række med Ansigtet vendt imod de der Siddende, som altsaa har den Ulejlighed at rejse sig for Deres Skyld.”
Hvad hedder forfatterinden og hendes bog, som fejrer 100 år i 2018?
[[Få svaret i den 24. fortælling.|24]]
