summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/royalryttertur.mdwn
blob: 3711e031211ffa6515f07dbf2080f8af92b5266a (plain)

[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]]

[[!if test="included()" then="""

Ved Frederik 10. udråbelse til konge i januar 2024, præsenterer vi om turen Kongernes København. Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg til Amalienborg.

[[!img royalrute.jpg class=blog link=/royalryttertur]]

[[Læs mere...|/royalryttertur]]

""" else="""

#Kongelig kavalkade ###En guide til Københavns royale rytterstatuer

I forbindelse med Frederiks 10. udråbelse til konge i januar 2024, har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring om Kongernes København fra fra Christiansborg til Amalienborg. Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset og andre bygninger med royale referencer. Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer, som denne artikel handler om.

[[!img royalrute.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]

Absalon. Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads. Det er en krigerstatue fra 1902, hvor bispen holder balance og overblik, trods den stejlende hest, der nok er mere imponerende end de fleste middelalderens ridedyr. Det er sjov at vor mest dramatiske rytter ikke var konge, men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København. Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop, minder om at fiskeri og handel, der også var grundlag for København. Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, og Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget – og i 1902 var det stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884.

[[!img tokonger.jpg class=high caption="Frederik d. 7 til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian 9 til højre ved Ridebanen."]]

##Foran og inde i slottet På Slotspladsen står Frederik 7. (konge 1848-63) med mottoet Folkets Kærlighed min Styrke. På soklen Statuen blev begyndt af HV Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. ”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. Mange synes af ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. Det var nok godt for hans eftermæle at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. Der er ofte demonstration på Slotspladsen mod regering, men der ingen der råber af Frederik, der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter.

For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottet port og gården med Folketingets parkering. Ved ridebanen ser man Christian 9. med en fornem rytterpositur. Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. Sådan hed den hovedlinien i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik 7.

Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864. Snart efter blev grundloven strammet og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, og han var ikke elsket blandt de fleste danskere. Til sidst i hans regeringstid sidst kunne parlamentarismen endelig gennemføres, og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87.

Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn havde) haft atelier og lavet deres rytterstatuer. Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev det bl.a. kritiseret at hun brugte en tysk Hannoveraner som model for hesten. Men den stratelige kongens havde selv talt tysk langt bedre end dansk. Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, der var høje og ranke som ham selv. Der havde været støtte udslag i det forrige kongehus.

##Ikke til hest, men alligevel højt hævede. Kig på Frederik 3 (konge 1648-70) på vej tilbage gennem slottets midterport. Monumentet med busten er fra 1926, og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. Det var samme Frederik der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. Det var for det meste populært blandt borgere og gejstlige, for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. Bønderne var der ingen der spurgte. Frederik 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark, med kortene tæt på kroppen.

[[!img 2024trekonger.jpg class=high caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os:Frederik 3 i porten til Christiansborg, Christian 4 på toppen af sine visioner, og Frederik 4 oppe midt i dekorationen på den Røde Bygning."]]

Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske. Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen får man øje på Christian IV (konge 1588-1648) i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på et omvendt Rundetårn foran Børsen. Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden. Selvom han ikke var enevældig, har han præget både Danmarkshistorien og Københavns bybillede i kraft af sin store energi og sejlivethed.

Den mest højt placerede konge er en anden nr. 4. Frederik IV (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den Røde Bygning, som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler. Frederik var den første konge der var født som enevældig arving, bevist om han var født til magten. Han var den hårdarbejdende chef for staten, når han altså ikke trak stikket og holdt fest. Den Røde Bygning er Danmarks den første administrationsbygning. Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat, som stadig holder til i dette område af København.

På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke. Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henri i 1967. Det var Christian 4 der fik den ombygget en ankersmedje til en fin kirke, og Frederik IV gav tilladelse til at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel. (Frederik IV bøjede gerne reglerne når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.).

[[Læs mere om Frederik IV og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]]

Det var Frederik 9., Margrethe 2. far (konge 1947-72). Ham finder man stående ude på Langelinie. Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn.

##Magtens tyngde og hestens vægt De første rytterstatuer udgjorde en stor bedrift, med enorme omkostninger og prestige forbundet. Og den første havde en svær tilværelse, selvom det var en særlig indkaldt fransk kunstner Abraham Cesar L’Amoreux der, der fremstillede Christian 5., endda før Solkongen Louis 14 af Frankrig fik sin hest på Place Vendome.

[[!img rytterstatue_chr5.jpg class=high caption="Christian 5 i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]]

Man valgte at lave statuen af bly, så den hele tiden sank sammen og figuren af Misundelsen Blev placeret under den, i et forsøg på at få den til at lade være at synke sammen, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938.

Christian 5. (konge 1670-1699) i rider vægtigt frem i romersk feltherredragt. Det er som om hjelmen presser og pligten tynger den pligtopfyldende. Men administrationen af den nye enevældige stat og drømmen om tilbageerobring af Skåne Halland og Blekinge fyldte også meget i tankerne Selv de siddende statuer af dyderne på statuens soklerne virker trætte.

Egentlig meget i kontrast til de studenter der traditionelt har danset om Christian V.

Man kan forestille ham ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove, hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne da en hjort fik ram på ham. Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus.

Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere at Frederik V’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset), hvor det Kongelige Teater ligger i dag. Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år, brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg.

##Rytterkongen For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt Annæ plads ved byens nyeste royale rytterstatue Christian 10. (konge 1912 – 1947. [[!img besat_chrxstatue.jpg class=high caption="Christian X ved Skt Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]]
Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand, man kunne tolke det som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig. Og det var en sensation, selvom det var noget han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var. Ridtet i København minder om et ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse, dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark. (Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid).

Kongen rider både med kårde og blomster i hånden, det signalerer både hans statur som officer og den respekt der endte med at omgive ham. Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian V på Kongens Nytorv.

##Den kostbare statue På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid, hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død. Frederik 5 (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga, der er mere dragthistorisk korrekt end Christian 5. krigeriske udstyr fra århundredet før. Hen hvorimod Christian 5 godt kunne ride i krig, ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru. Så denne statue er rent symbolsk

Hesten er lavet efter sytten års studer af franskmanden Jean Francois Jacques Saly, mens han understøtte den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen. Han var undervejs også første leder af Kunstakademiet, hvad der så var en investering i at uddanne sine egne kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter.

Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter, som man kan overveje, i fald man taler latin. Frederik 5’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret for tiden. Sponsoren af monumentet er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni, der stod for en anden del af verdenshandelen. Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud da regningen skulle betales.

[[!img frederikVstatue.jpg class=high caption="Statuen af den ophøjede Frederik 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri der i i højeste grad levede op til datidens standarder."]]

###Rytterstatuernes Regnestykke Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter. Det er ikke hvem som helst der kunne udføre dem. Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik 5 som omkring opsendelse af en rumraket. Man holdt vejret mens det smeltede kobber blev hældt. Og efter få sekunder kunne man ånde lettet op, og statuen var som den skulle være da den var kølet ned.

Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - de mestre der har stået for de rytterstatuer der er nævnt her. HV Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck. Det er ikke hvem som helst der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få der er i stand til det.

##Første Dronning til sidst. Faktisk er den yngste rytterstatue fra baseret på en 109 år gammel skitse. I 2006 indviede Margrethe 2. en rytterstatue af Margrethe 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897. Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid ville have udført den i. Margrethe den Første sider der bare - sidelæns - på sin solide ganger. Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os. Statuen står når man nærmer sig Roskilde af landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv.

[[!img margrethe1rytter.jpg class=high caption=""]]


###Link til oversigt på Wilipedia

"""]]

[[!tag blog vejviseren]] [[!tag artikel]] [[!meta date="2024-01-18"]]