+++
title="Byvandring omkring Nyhavn"
[taxonomies]
tags=[
"ture",
"city",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="nyhavnisol.jpg" link="/nyhavnture" class="overview") }}
Denne tur ser på Nyhavn med solsider og baggårde og vi hører både skrøner og sande historier om et unikt kvarter.
Få historien fra første spadestik til kampen for at bevare kvarteret mod nedrivning.
Turen går mellem Charlottenborg og Nyhavns Hoved og kan runde Amalienborg, før vi vender tilbage til de hyggelige og beskedne rammer.
Der er varianter af turen med overfart til Holmen, med havnesejlads og med fuld musik.
[[Læs mere...|nyhavnture]]
"""
else="""
[[!template id="deco" text="
{{ img(path="nyhavnisol.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="tatoveringnyhavn.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="kandeskilt.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="nyhavnbaghus.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="nyhavn_600.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="Nyhavn-Store-Strandstræde-ca-1900.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="nyhavnhjoerne.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="brandnyhavn.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="Nyhavn13.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="sukkermand.jpg" class="deco") }}
"]]
Nyhavn Byvandring
Denne tur ser på Nyhavn med solsider og baggårde og hører både skrøner og sande historier om et unikt kvarter.
Få historien fra første spadestik til kampen for at bevare kvarteret mod nedrivning.
Turen besøger den „pæne side” med Charlottenborg, går til Nyhavns Hoved og runder også Skuespilhuset.
Vi kan fortsætte langs havnepromenaden og slå et smut omkring Amalienborg
og gennem det fine kvarter, før vi vender tilbage til de hyggelige og beskedne rammer i Nyhavn.
{{ note(text="""Byvandring omkring Nyhavn
Byvandring i Nyhavn kan gå fra 1 til 2 timer, og kan indeholde et værtshusbesøg.
Se varianter af turen for neden – med besøg på Holmen, Sejlads i Havnen eller Nyhavn for Fuld Musik.""") }}
Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt,
Nu har solens gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil.
(Sigfred Pedersen)
Nyhavn byder på kold øl og smørrebrød, skråplan, skuder, spøgelser og historier.
Der er masser af muligheder for byvandringer, måske kombineret med en tur til søs.
Kvarteret har haft op- og nedture, fra kanalen blev udgravet i 1673.
Her boede rige handelsfolk med egne skibe, der drev handel på de store have.
Æbleskuder og færøbåde har lagt til kaj, og der er blevet solgt billetter til Titanic og andre luksuslinere.
Hotellet ”Dagmar Hansen” og Cafeen Mozambique'
Stod fjernt i horizonten om min Barndoms Odyssé
Og funklede med Skiltene og dunkende Musik
Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken Tre
Digteren Tom Kristensen tog sine spæde barneskridt ud i den store Verden via Nyhavn.
Læs meget mere om ham og hans København i Vejviseren.
Søfolkene havde deres gang i Shanghaj, Norske Løve og Café Texas, som nu er forsvundet,
og på Cap Horn, Hong Kong og hos Tatto Ole, Tato-Jack, Tato Bob og Tattoo-Svend.
Piger har mistet deres gode rygte, og mænd har mistet både fortænder og tegnebøger på kælderbeværtningerne.
Her er også kommet missionærer for at redde sjæle i søgang om bord på Bethelskibet eller ind i Afholdscaféen.
Under besættelsen havde tyske soldater forbud mod at komme her på orlov,
og Edderkoppen drev sit sortbørsimperium fra en af de dybe baggårde, der også er del af Nyhavn.
Nyhavn har alle dage tiltrukket kunstnere. H.C. Andersen boede her i flere omgange.
Teaterfolk som Bournonville og Reumert boede her, da det Kongelige Teater lå tæt på.
Stedet er altså omgærdet af romantik, trods det anløbne rygte og den usle slum.
Nyhavn blev en elsket kulisse i gamle danske film. Så ved folkets vilje og arkitekternes kløgt
er kvarteret blevet frelst fra de mange forsøg på at rive ned og bygge nyt og flot her.
Varianter på Nyhavn byvandring
{{ note(text="""Nyhavn og Holmen.
Turen i det gamle Nyhavn kan kombineres med en tur over vandet med Havnebussen.
Eller turen på Holmen kan afsluttes med skipperskrøner og en passende forfriskning ved kanalen. """) }}
{{ note(text="""Nyhavn med sejlads.
Læg op til en tur i chartret båd med historier fra Nyhavn.
Vi kan leje både op til 12 personer (ca. 1600 kr. i timen), op til 16 (2500 kr. i timen),
og store kanalbåde fra 2400 kr. i timen.""") }}
{{ note(text="""Nyhavn for Fuld Musik
Turen til Nyhavns Sol- og skyggesider kan kombineres med musikalsk optræden,
med harmonikaspiller eller fuldt Sømandsorkester. Det er et fantastisk supplement til en festlig udflugt i byen.""") }}
"""]]