+++
date=2022-04-12
title="Digitalt kort til monumenter for krig og fred ved Kastellet"
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="monumentkort22.jpg" class="blog" size="500x" link="/monumenter_kastellet") }}
Gå på opdagelse mellem mindesmærker i de historiske omgivelser ved Kastellet og Langelinje.
[[Læs mere...|/monumenter_kastellet]]
"""
else="""
Digitalt kort til monumenter for krig og fred ved Kastellet
Paul Hartvigson 12.4. 2022
Brug vores monumentkort til at udforske historierne om Anden Verdenskrig
og andre af Danmarks krige omkring Kastellet og Langelinie.
Kastellet var i tohundrede år hjørnestenen i forsvaret af København,
og i flere år hovedsæde for den danske hær.
I dag er det et grønt område omkring det gamle fæstningsværk.
Kastellet er fredet og blevet et monument i sig selv,
på trods af at man stadig finder nogle af forsvarets funktioner her,
fx bibliotek, auditørkorps og efterretningstjeneste.
Omkring Frihedsmuseet ved Esplanaden
ligger mange mindesmærker relateret til Anden Verdenskrig,
og Langelinje er hjemsted for atter andre kendte og ukendte monumenter.
Vi har lavet et kort med mange monumenter i de historiske omgivelser.
De er ordnet i fire temaer.
Ved at trykke på nålene får man en kort forklaring,
som regel med et link til flere detaljer.
Anden Verdenskrig
Langelinie og Kastellet var scene for den tyske invasion d. 9.4. 1940,
hvad der også var et motiv for at placere Frihedsmuseet her.
Det var naturligt at der blev placeret monumenter om modstandskamp
og danskere, der kæmpede for de allierede.
Vi tager optakten til Anden Verdenskrig med,
og inkluderer monumentet for de Spaniensfrivillige.
Krigsmonumenter
Områdets militære identitet gør det egnet til minder fra flere krige,
der tegner et billede af Danmarks historie i Europa.
Der er Huitfeldsøjlen til minde om svenskekrigene,
monumenter for de slesvigske krige, og fra verdenskrigene.
Efter Anden Verdenskrig fortæller monumenter
om dansk deltagelse i internationale indsatser,
både under FN og udenfor (Bosnien og Irak).
{{ img(path="kastelminde.jpg" class="high" size="500x" caption="Det af monumentet inde i Kastellet for Danmarks internationale indsats efter 1948") }}
Omgivelserne
Da de første monumenter blev sat op
var det et militært område og et havneområde,
hvor der løb en nydelig promenade igennem.
Så man valgte at placere kirker med kongelige forbindelser
som den engelske og den svenske,
og kunstneriske og historiske monumenter.
Samtidig løb der også en jernbane
fra Frihavnen gennem Kastellet til Nordre Toldbod.
I 1989 blev Kastellet bragt tilbage til sin gamle form
med støtte fra Maerskfonden,
og området kom til at tage sig mere eksklusivt ud,
hvilket tog fart med Frihavnens omskabelse til boligområde efter år 2000.
Grønlandsmonumenter
Der er en lille håndfuld monumenter der henviser til Grønland,
og Danmarks overherredømme over Grønland,
hvad der var en vigtig baggrund for Danmarksekspeditionen.
{{ img(path="mla9april.jpg" class="high" size="500x" caption="Ved byvandringen 9.4. 2022 begyndte vi foran Isbjørn med Unger. Vi ved ikke hved der donerede statuen ud over at det var en dansker. Vi ved heller ikke hvem der har skudt på den under krigen, ud over at det er en tysker. Det er Morten Lander Andersen der guider.") }}
At se på monumenter
Selvom et monument virker både autoritativt og definitivt,
så er det også udtryk for en historie,
og et stort arbejde af dem der vil rejse et monument,
ofte gennem fundraising og indsamlinger.
Der er ikke sjældent tovtrækkeri om udformning og placering mellem givere og fx kommune.
Nogle af de store mindesmærker har været i konkurrence,
hvor flere kunstnere har lavet deres bud,
fx monumentet for de skibbrudne under Første Verdenskrig
eller monumentet for Danmarks Udsendte inde i kastellet.
De kunne have fået et helt anden udformning og fortalt en anden historie.
Nogle gange placeres monumenter andre steder end det var planen.
Den aktive brygger Carl Jacobsen fik fremstillet
både Valkyriestatuen og Gefionspringvandet
til en opstilling foran Københavns nye rådhus,
men begge endte ved Kastellet.
Søjlen med Huitfeld-monumentet var
med sine kugler og kanoner for stort til at stå ved Havnegade ud for Huitfeldsgade,
og det endte her mellem de japanske kirsebærtræer.
Også mindesmærket for de slesvigske krige blev opført
lidt gemt i en bastion ved kastellet i stedet for i Østre Anlæg.
Når man ser på flere monumenter efter hinanden,
så er der flere historier der taler,
og det skaber nye fortællinger og forbindelser.
Hvilken historie er den rigtige, og hvilken er den vigtige?
Det er selvfølgeligt, at der er nogle ting der mindes og hædres
og andre ting, der ikke er med.
Vi har ikke en mindesten i Churchillparken om fx samarbejdspolitikken,
sortbørshandelen eller selvfølgelig de danske østfrontsfrivillige på tysk side.
Det er selvom det er del af besættelsen i Danmark og af historien, vi skal overveje.
Vi kan se Mærsks hovedkvarter skråt over for Frihedsmuseet,
men skal selv huske historien om koncernens rolle i våbenproduktion i det tysk besatte Europa.
Historien og erindringen er også udtryk for hvad man vælger at sige, og hvad der ties om.
{{ img(path="norge_danmark.jpg" class="high" size="500x" caption="De fleste monumenter er koncentreret omkring Esplanaden, Frihedsmuseet og langs vandet. Monumentet To Søstre ligger i udkanten, på Eidsvoll Plads, nær Østerport.") }}
Brug til undervisning i folkeskolens ældre klasser og i gymnasiet
Kortene er lavet så de kan bruges til planlægning af undervisning.
Lærerne kan bruge dem til at tilrettelægge en udflugt til Kastellet eller Frihedsmuseet,
og bruge historierne bag monumenterne til at bygge op og give perspektiv,
fx gennem lærerens fortælling.
For at holde eleverne opmærksomme kan man give dem et ark med stikord og emner,
som de kan krydse af undervejs på turen.
Stikordene afhænger af den rute læreren vælger,
altså hvad der passer i undervisningen.
Man kan også opbygge en ekskursion med oplæg fra eleverne, enkeltvis eller i grupper.
Det kan være oplæg der enten fokuserer på kunsten
eller på den begivenhed, monumentet taler om.
Fx kan man lave oplæg om forhold i Norge
eller krigene mellem Finland og Sovjet
for at perspektivere historien om besættelsen i Danmark.
Hvis oplæggene foregår i par eller mindre grupper,
kan gruppen både sige noget om monumentet og historien bag det.
Det kræver selvfølgelig velorienterede og velmotiverede elever for at fungere godt.
{{ img(path="kz-fanger.jpg" class="high" size="500x" caption="Knud Nellemoses figur på monumentet for danske kommunistiske kz-fanger.") }}
Kunst og krop
Man kan tale om historien bag et monument,
men også om dets udformning.
Monumenterne handler om krig og nød,
og det er spændende at se på hvordan mennesker fremstilles på dem.
Mange af figurerne er symbolske,
fx. Mor Danmark-figuren i monumentet for de Slesvigske Krige,
der står rank med flaget.
Hvad udtrykker de to søstre, Danmark og Norge?
Hvem af dem er hvem?
Hvorfor er de i øvrigt nøgne?
Ville man lave monumenteterne på samme måde i dag?
Man kan se på kontrasten
mellem Knud Nellemoses lille figur
oven på monumentet over KZ-fanger
i forhold til fx reliefferne på stenen for de Spaniensfrivillige
eller soldaten på monumentet over Vore Faldne.
Det handler om at aflæse symboler og kunne forstå kunstneriske valg.
En videregående opgave er at have eleverne til at komme med forslag til
hvordan de ville lave deres eget monument over en begivenhed.
Den endelige artikel om brug af kortet i undervisning kommer i Udebasen.dk.
Vi ønsker jer et god udforskning af mindesmærkerne ved Langelinie og Kastellet,
selvom det måske i første omgang sker hjemme fra computeren.
Kilder
Litteratur: Magt, Minder, Mennesker. KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge 2015.
Hjemmeside for Kastellets Venner
Københavns Kommunes oversigt over monumenter.
Dækker ikke monumenter som kommunen ikke har ansvar for, fx. på Kastellet.
"""]]
