summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/koedbyen.mdwn
blob: 8053a10f69a4e70fc6225092c3cee2fcd266ea33 (plain)

[[!meta title="Kødbyen på Vesterbro"]]

[[!if test="included()" then=""" [[!img img/kby_ecke.jpg size=200x link=/koedbyen]]

Gå på opdagelse i Kødbyen, et klassisk industri- og distributionsanlæg med muskler og mekanismer. Denne tur tager jer ind i det indre af prangernes og slagternes verden, med indtryk til alle sanser.

[[Læs mere...|/koedbyen]]

""" else="""

[[!img img/kby_ecke.jpg class=deco]] [[!img img/kby_bruneby_fratorv.jpg class=deco]] [[!img img/kby_karriere.jpg class=deco]] [[!img img/kby_koedetsgang.jpg class=deco]] [[!img img/kby_graaby.jpg class=deco]] [[!img img/kby_tyren.jpg class=deco]]

#Kødbyen på Vesterbro

Kødbyen er et stort anlagt område fra dengang der kom skik på København. Det er bygget med stolthed og i tidens stil i etaper mellem 1870’erne og 1930’erne: Den brune Kødby med den imponerende Øksnehal i midten af et symmetrisk anlæg, den Hvide Kødby i flot funkis og den ret ukendte Grå Kødby ind imellem.

[[!template id=note text="""Tur i Kødbyen på Vesterbro. Længde 1 time eller længere.
Der kan arrangeres besøg, smagsprøver eller opgaver."""]]

Turen går mellem de store åbne pladser og gennem labyrinten af bygninger og passager. Vi følger Kødbyens vækst, storhed, krise og genrejsning, med fokus på skiftende tiders behov og teknik. Området kommer også i perspektiv med omgivelserne. Hør om Halmtorvets op- og nedture, og om forbindelse til jernbanen, havnen og Vesterbro i det hele taget.

Turen går også ind i de særegne bygninger. Vi kigger på hvordan tidligere slagteboder er blevet restauranter, gallerier og kontorer. På turen kan vi arrangere virksomhedsbesøg og smagsprøver, der passer til jeres gruppe, hvad enten I er til kunst eller kødkroge.

Turen egner sig godt til et arrangement med arbejdspladsen, hvor vi kan inkludere opgaver, udfordringer, teambuilding eller refleksionsøvelser. Arrangementet kan kombineres med møder i DGI-byen, som også er en del af Kødbyens område.

Vor generelle tur for Indre Vesterbro hedder [[Ind med 4-toget|/indre_vesterbro]].

Variant

Bryggen, Broen og Kødbyen

Tag industriel vandretur fra Islands Brygge forbi Sojakagen, og over broen med udsigt til HC Ørstedværket, Fisketorvet og til Kødbyen. Vi kommer på sporet af byens og havnens vækst frem til midten af det 20. århundrede . Det var travle områder, med larm, trafik og forurening. Der var perioder med forfald. Nu er det et område i rivende udvikling. Der er eksempler på god og dårlig planlægning, smuk genanvendelse og omdiskuterede planer. På turen finder man nogle spændende strømpile for Københavns udvikling. Byvandring.nu beretter om fortiden og sætter fremtiden til debat.

Hvis man tager [[turen på cykel|/cykelture]] kan man nå ud i hjørnerne.

"""]]

[[!tag vesterbro cykel opgaver tema special]]