summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/blog/kongeligaff.mdwn
blob: cf156c0380f8a95c343df327934db811333c832d (plain)

[[!meta title="Tur i fokus: En Kongelig Affære"]]

[[!if test="included()" then=""" [[!img DSC_Raff_bro6_2.jpg size=400x]] En Kongelig Affære blev lanceret i 2012. Den er i fokus i opløbet til Oscar-uddelingen i februar. Turen fører til steder, hvor dramaet foregik. Læs også om andre steder i København og omegn, hvor du kan komme på sporet af Struensee og Caroline Mathilde.

[[Læs mere...|kongeligaff]]

""" else="""

#Blod på saddelen
Porten til Christiansborg Slot fører ind i en verden af politiske spil og fatale intriger. I 1772 ender det katastrofalt for dronning Caroline Mathilde og doktor Struensee.
De elskende venter stadig på dommen – men nu handler det om en Oscar. Turen går bag om historien og ind på i hoffets forræderiske cirkler. Læs om hvor vandringen fører hen - samt andre besøgsmål med tråde til det royale drama.

[[!img DSC_Raff_bro6_2.jpg size=400x]]

##Magtens Teater:
Christiansborg no. 1. knejsede over København, og var center i et rige der strakte sig fra Nordkalotten til Hamborg, med kolonier under tropernes palmer. Enevældens hof var styret af sindrige ritualer – og kampen om magt og hæder foregik bag masker af høflighed. Men fra 1769 udspilles et menneskeligt drama.

Turen ind på Slotsholmen giver adgang til den ”gale” Christian den 7 og hans verden. Hvilket stof var han gjort af, hvilke djævle pinte ham, hvordan han kunne blænde sine omgivelser, hvor hans skejede ud, og hvor han fandt sin frihed? Hofteateret er et af de steder – indrettet på Kongens ordre. Her var skønheden ledetråd, og her kunne han undslippe hoffets tyranni.

Den engelske prinsesse Caroline Mathilde ankom 17 år gammel til sit ægteskab med denne mærkelige fætter af en konge. Hun blev viklet ind i hoffets snærende spil. Men med hjælp fra Livlægen brød hun ud af rammerne, og på Ridebanen besteg Dronningen sin lidenskab, og skabte skandale ved at klæde sig i mandetøj og sidde over skrævs på hesten.

[[!img prinspalaisvindu.jpg size=200x]]Doktor Struensee fandt en hurtig vej til magten gennem et virvar af palæer og procedurer. Han var bevæbnet med sin fornuft og sit oplyste øje. Men hans fald fra magtens tinde blev hårdt. Hvad var det han havde overset – og var det kun kærligheden der gjorde blind? Turen handler også om magtens dilemma – og den foregår omkring Christiansborg, som stadig er kulisse for vore politiske skuespil.

Vandringen forlader Slotsholmen og går ind i byens gamle stræder, hvor godtfolk og boede, og vægterne patruljerede, og alle ærede den enevældige hersker. Her overtrådte den gale konge reglerne , da han gjorde nætterne usikre i København med sin vilde horde, og ikke mindst med hans store kærlighed Støvlet-Katrine.

[[!img stovletkatrine.jpg size=300x]]Det blev bemærket - tegningen er Støvlet-Katrine som lykkens gudinde i Johannes Wiedewelts streg.

Nytorv ved Domhuset er også et scenerum i byen. Her piskede bødlen skarnsfolk, lige tæt på på torvehandelen . Her gennemgås guiden samtidens anklager mod de elskende, og udlægger historiens dom.

Vi må vente til 16.2 på Oscar-komiteens dom over filmen. Men historien bag ved kan stadig fascinere.

###Teater og Heste.
Der er rigtig meget stof i turen. Men den kan udbygges med ture på Hofteateret og de Kongelige Stalde. På Hofteateret kiggede kongens kæmpe hund ud over tilskuerne, og her havde Struensee og dronningen deres sidste dans. I staldende står de kongelige heste i dag. Og i det lille museum i de Kongelige stalde kan man måske se Caroline Mathildes saddel. Det er begge smukke og spændende rum, hvor der er tid til at gå mere i dybden med.

###Kærlighedens sommer, og det kølige forår Struensee vendte op og ned på verden med sin kompromisløse fornuft. Da folk havde godt af frisk luft, åbnede han Kongens Have for offentligheden. Her gik vægtere ikke runder (det var jo Kongens Have). Så gennem sommeren 1771 festede og forlystede folk, og drak og horede i det grønne.
Men de børn der kom ud af den tøjlesløse sommer blev født til et andet land. Nu var det den strikse enkedronning Juliane Marie der bestemte kammertonen, og minister Høegh Guldberg slog ned på fordærv og frækhed.
Lemmen i Fødselsstiftelsen blev også lukket. Struensee havde ellers bestemt at man ellers indlevere spædbørn anonymt, hvis man ikke magtede at passe dem. De nye magthavere mente var opfordring til utugt. Kongens Have forblev dog åben for offentligheden.

###Struensee går igen?
På Østre Fælled faldt øksen over Struensees hoved – og et sted i Fælledparken meldes det om en uforklarlig duft af parfume, der skulle være tegn på hans huseren. Men benene af Livlægen og af Maitre de Plaisir Enevold Brandt blev hængt på Vestre Fælled – ved Amerikavej tæt på Sorte Hest. Således kunne enkedronning Juliane Marie beskue sine forhadte fjenders lig oppe fra Frederiksberg Slot. Efter et par år faldt de sørgelige rester ned.

Knoglerne af et par parterede lig blev fundet mange år efter, og er genbegravet i de vidtstrakte gravkapeller i Skt Petri Kirke, Københavns Tyske kirke. Adgang 25 kr.

##Til hest igen
Uden for København kan man ride åndeløst med i sommerens hede, og følge ridestien fra kærlighedsreden på Hørsholm Slot, ud til den udsøgte landsted Sofienberg. Og i et hjørnetårn på Kronborg kan man besøge det tårnværelse, Caroline Mathilde tilbragte sine sidste bitre måneder i Danmark i foråret 1772, og forgæves spejdede efter den engelske flåde.

"""]]

[[!tag blog]]