###Byvandring nu
####Gå på opdagelse i
#Nordvest og Bispebjerg
Tag turen ud til et par ukendte kvarterer, lige før forstæderne rigtig begynder. Bispebjerg og Nordvest er formet af hundrede års udvikling og drømme. Det er bydele med blakket rygte, broget liv, og masser at komme efter.
Nordvest er formet af tilfældigheder, et kvarter malet med grelle og spraglede farver. Turen går gennem storbyens lømmelalder, og tilbage til den travle hverdag af i dag. Her er grå gader, kulørte facader og grøde i kunst og kultur.
Bispebjerg voksede frem som velfærdsstatens ny København, med sunde boliger i flot funkis. Her er markant arkitektur, fra Grundtvigs Kirke på bjerget, gennem det grønne Bispebjerg Hospital, og ned til Bjørn Nørgaards Slangehus. Vi tager pulsen på Fremtidens Kvarter, tres år efter det blev bygget.
Cykeltur: Velfærdsstaten Tur-Retur. Vi følger Københavns vækst fra voldene faldt. Ud over Nørrebro, hvor slummen skød op, og Slaget på Fælleden stod. Vi kører frem gennem fabrikkernes overdrev, og ser hvordan kommunen tæmmer byen og sørger for bedre boliger. Så krydser vi over til drømmen om en bedre og by-planlagt verden på Bispebjerg Bakke med to værelser, bad og barnekammer. Vejen tilbage går gennem Nordvest og Nørrebro. Her er fokus på hvordan vi idag indretter os i den historiske by.
- [[Nørrebro er nærliggende|norrebro]]
- [[Mere om cykelture|cykelture]]
[[NVsmaahuse.jpg]]
[[lygten.jpg]]
[[spangeport267.jpg]]
[[slangeport.jpg]]
[[slangebortbred.jpg]]