[[!meta title="Krigens tid i Kongens København"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img besat_dangleterre.jpg size=200x]]
I den fornemme del af København etablerede de tyske myndigheder sig
efter besættelsen. Men området havde også lommer af modstand, og ikke
mindst en konge, der ikke lod sig sætte skak.
[[Læs mere...|/besat-nytorv-kastel]]
"""
else="""
[[!img besat_dangleterre.jpg class=deco]]
[[!img nyhavnvaar.jpg class=deco]]
[[!img besat_chrXstatue.jpg class=deco]]
[[!img besat_overflyvning.jpg class=deco]]
[[!img /img/garderkolumne.jpg class=deco]]
[[!img kastelkirke.jpg class=deco]]
Krigens tid i Kongens København
En tur om krigens tid mellem Kongens Nytorv og Kastellet – med kongen i midten.
[[!template id=note text="""Byvandring på 2 timer fra Kongens Nytorv, som ender ved Kastellet. Turen kan også begynde ved Kastellet eller Langelinie.
Turen er velegnet til skoler. """]]
Den tyske hærkommando sad på d’Angleterre. Kriegsmarie havde hovedkvarter
på Hotel Phoenix i Bredgade, og mellem de to opererede det nazistiske
dagblad Fædrelandet fra Skt. Annæ Passage. Vores tur går gennem den
statelige del af København, som var et politisk minefelt under Besættelsen.
Vi kaster også et blik på nogle mere ydmyge steder. Hviids Vinstue der
blev mål for en terrorbombe, og Nyhavn der blev et mere og mere lovløst
område, hvor tyske soldater fik ordre på ikke at begive sig hen, når de
havde orlov.
Vi møder Kongen til hest på Skt. Annæ Plads. Midt i fortællingen om Danmark
under besættelsen – og selvfølgelig om dette kvarter – er Christian X et
omdrejningspunkt. Fra han måtte tage den bitre beslutning om overgivelse
i 1940, og gennem hans viljefaste varetagelse af sit embede i de fem års besættelse.
Krigen undergravede samfundet og delte folk. Vi støder på historier om
værnemagere og vagtværn, sabotører og smuglere. Mange steder er der
mindesmærker om modstandsfolk og danskere der kæmpede på allieret side.
Ikke mindst ved Esplanaden, hvor deltagerne også får sidste nyt omkring
indretningen af Frihedsmuseets efterfølger.
Kastellet er Alfa og Omega i fortællingen. Det var første militære mål
for de invaderende tropper i 1940, og det var stedet hvor den tyske top
blev fængslet efter befrielsen.
"""]]
[[!tag besat historie ture]]