summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn22
1 files changed, 6 insertions, 16 deletions
diff --git a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
index 1e9baae7..1ef57277 100644
--- a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
+++ b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn
@@ -8,20 +8,6 @@
"""
else="""
-
-
-[[!img td_hcablv41.jpg size=500x class=solo]]
-
-
-
-
-[[!img td_vb_deltagerpige.jpg size=500x class=solo]]
-
-[[!img td_vb_istedgade.jpg size=500x class=solo caption=""]]
-
-
-[[!img td_vb_vedkirke.jpg size=500x class=solo caption=""]]
-
#Tæt på Tove
##Vandringsessay: En tur i Tove Ditlevsens Spor og Spejlinger.
@@ -119,7 +105,9 @@ I en af sine brevkassesvar skriver en kvinde på 25 med 5 børn, at hun vil stik
Jeg kan umiddelbart tælle 7 børn, 2 kvinder og 4 mænd – 13 personer, hvoraf 9 nok er sagesløse - der blev involveret i Toves udenoms- og indenomsægteskabelige ødelæggelser. Selvfølgelig kan Toves råd være lige så velment, som det er velinformeret. Vi er her ikke for at dømme, men for at undres over kunsten og livet – og vi kan forlade Politigårdens knugende skygge, og gå over i Glyptotekets have mellem skulpturer som digte i bronze.
##Pigen i midten. Midten af turen.
-[[!img td_modenepige.jpg size=250x caption="Moderne Pige, statue fra 1930 af Gerhard Henningi Glyptotekets Have"]]Jeg kender ingen klar tilknytning mellem Tove Ditlevsen og Glyptotekets have. Men den ligger på ruten og egner sig til ophold og eftertanke. Jeg kan sagtens forestille mig hende her i forskellige stadier i hendes liv. Her sidder Tænkeren på sin ophøjede plads. Han ville nok have fået Toves overbærende skuldertræk, for hun kunne se igennem pompøse mænd. Der er en statue af moderen med klæbende børn, der nok havde givet hende kvalme. Og der en stående bronzestatue der hedder ”Moderne Pige”, og kan give anledning til citere fra Kvindesind (1955).
+Jeg kender ingen klar tilknytning mellem Tove Ditlevsen og Glyptotekets have. Men den ligger på ruten og egner sig til ophold og eftertanke. Jeg kan sagtens forestille mig hende her i forskellige stadier i hendes liv. Her sidder Tænkeren på sin ophøjede plads. Han ville nok have fået Toves overbærende skuldertræk, for hun kunne se igennem pompøse mænd. Der er en statue af moderen med klæbende børn, der nok havde givet hende kvalme. Og der en stående bronzestatue der hedder ”Moderne Pige”, og kan give anledning til citere fra Kvindesind (1955).
+
+[[!img td_modenepige.jpg size=250x caption="Moderne Pige, statue fra 1930 af Gerhard Henningi Glyptotekets Have"]]
*Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø*
*Hun er ikke længere mig og jeg ikke hende*
@@ -179,7 +167,7 @@ Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau gå i hunden
*ar altid ædru.*
(fra ”de Voksne” (1955)
-[[!img td_vb_sidegadeguide.jpg size=500x class=solo caption="Fra turen 7.2 2015"]]
+[[!img td_vb_istedgade.jpg size=500x class=solo caption="Istedgade en lørdag formiddag i 2015. Foto Viggo Bækgaard."]]
Unge Tove være tryg ved Ole Jastrau, hvis hun mødte ham. Men det gjorde hun ikke, for hun var ikke endnu helt blevet en fiktiv person.
@@ -189,6 +177,8 @@ Tove havde ikke haft et barn der døde. Det er en digters ret at digte. Hun skri
Men Tove digter sig herfra, for hun opgav sit fødeår som 1918 og ikke 1917. Hendes pointe var at debutere som purung 19-årig – før der rigtig var noget der hed teenager – og ikke som 20-årig. Her bliver hun upålidelig fortæller. Hun skabte den unge digterinde som en myte, hun i længden ikke kunne løbe fra.
+[[!img td_vb_sidegadeguide.jpg size=500x class=solo caption="Fra turen 7.2 2015"]]
+
I digtet Selvportræt (5) der er citeret i artiklens start erindrer fortælleren sin venten på den udeblevne ungersvend.
*Der stod en*