diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/corsaren.mdwn | 10 |
1 files changed, 8 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviseren/corsaren.mdwn b/vejviseren/corsaren.mdwn index 29f76ae1..9ff6f212 100644 --- a/vejviseren/corsaren.mdwn +++ b/vejviseren/corsaren.mdwn @@ -68,6 +68,9 @@ Lykkeligvis var det almindeligt i datiden at udgive sine skrifter under pseudomy ## Corsaren – sørøveren i andedammen Ugebladet Corsaren var en åbenmundet og respektløs stemme i den Københavnske idyl. som gjorde grin med borgermusikken, legede kispus med censuren og kommenterede bøger, teater og vejenes tilstand, rivaliseringer mellem andre medier. Corsaren (en corsar er en kaper eller sørøver) var et blad med republikanske holdninger og respektløs, frisk og fesen satire, og vittighedstegninger, der havde 3000 abonnenter - et stort antal i samtiden. Men bladet var ikke respektabelt. Faktisk blev ca. 20% numrene inddraget af datidens censur. Hvilket også gjorde at bladet dyrkede en ironisk tone, så det var svært at sætte fingeren på noget der faktisk var forbudt at udtrykke. Fx roste Corsaren Kongehusets storhed, ved at fortælle om det imponerende antal skattyderfinansierede kongelige slotte. Det siges at ikke bare politiinspektør Reirsen læste Corsaren for at se om det skulle censureres, men endda at den dannede Christian VIII fik det til gennemsyn. + +[[!img goldschmidt.jpg class=solo caption="Meïr Aaron Goldschmidt som 30-årig, hvor han havde lagt Corsaren bag sig."]] + Den drivende kraft bag Corsaren var den unge forfatter Aron Meir Goldschmidt. Men han var tidligere blevet frakendt retten til at udgive, da han udgav Præstø Amts Tidende, Nestved Ugeblad og Callundborg Ugeblad. Så han måtte udgive gennem betalte stråmænd som ansvarshavende redaktører. En falleret urtekræmmer, en gammel søulk, en idealistisk stud. mag. Navnene på Ansvarshavende Redacteurer skiftede hyppigt, efterhånden om censuren fradømte den ene og anden retten til at udgive blad. Imens skrev Goldschmidt nogle det meste af ugebladet. Andre forfattere optrådte, og fx redigerede den unge litterat PL Møller bladet for Goldschmidt, mens han sad en dom af og senere var på udlandsrejse. PL Møller var med på den æstetiske linje –bl.a. kritiserede han Johan Ludvig Heiberg – men han delte ikke Corsarens republikanske overbevisning. @@ -138,11 +141,14 @@ Det er et dunkelt punkt om Corsaren bare karikerede Kierkegaard, eller om dens t [[!img sakmundus.jpg class=solo caption="Til tider rammer Corsaren plet. Her er Kierkegaard i Klæstrups streg, som geniet om hvem hele verden drejer."]] -Goldschmidt skilte sig i 1846 af med Corsaren og snart derefter med sine ungdommelige republikanske holdninger. Begge dele var blevet en hæmsko for drømme om rejser og socialt avancement. I den tilstundende konflikt med Slesvig-Holsten taler han ud som patriotisk dansk jøde, og han udgiver et par vigtige romaner. Han erindrer – og fejlerindrer – også situationen. Men han får det sidste ord her i 1878, over 30 år efter fejden. -”S.K. er død. I mange folks øjne står han næsten som en helgenskikkelse med glorie om hovedet. Mange kunne desårsag ikke sætte sig ind i, at han i 1845 var en simpel dødelig der kunne fejle, ja have sin stærke lidenskab af egoisme eller forfængelighed, og at han med rette pådrog sig skarpe angreb, som igen på deres side gik over den rette grænse, mens folk nu tror at de var værre end de i virkeligheden nu vise sig.” +Goldschmidt skilte sig i 1846 af med Corsaren og snart derefter med sine ungdommelige republikanske holdninger. Begge dele var blevet en hæmsko for drømme om rejser og socialt avancement. I den tilstundende konflikt med Slesvig-Holsten taler han ud som patriotisk dansk jøde, og han udgiver et par vigtige romaner. Han erindrer – og fejlerindrer – også situationen. Han stillede ikke nogle betingelser, og dem som viderdførte bladet - mest som et vittighedsblad - vedblev ved lejlighed at gøre grin med Kierkegaard lige frem til dennes dødsår. +Goldschmidt får dog det sidste ord her i 1878, over 30 år efter fejden. +”S.K. er død. I mange folks øjne står han næsten som en helgenskikkelse med glorie om hovedet. Mange kunne desårsag ikke sætte sig ind i, at han i 1845 var en simpel dødelig der kunne fejle, ja have sin stærke lidenskab af egoisme eller forfængelighed, og at han med rette pådrog sig skarpe angreb, som igen på deres side gik over den rette grænse, mens folk nu tror at de var værre end de i virkeligheden nu vise sig.” +[[!template id=note text="""Illustrationerne er fra genoptrykket af Corsaren fra 1977. På det tidspunkt blev der udgivet atter et satirisk/kritisk tidskrift sammen navn. +Anden litteratur: Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard, Corsarens forlag 1977."""]] """]] |