1 files changed, 114 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/waagensen/index.md b/vejviseren/waagensen/index.md
new file mode 100644
index 00000000..980c9f31
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/waagensen/index.md
@@ -0,0 +1,114 @@
+[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img oesterport1886kort.jpg class="blog" link="/vejviseren/waagensen"]]
+
+Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en
+hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen
+- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
+
+[[Hvad var værd at vide i 1886?|vejviseren/waagensen]]
+
+"""
+else="""
+
+# Vejviser 1886: Guide til et gennembrud
+Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet
+i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne,
+huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede
+til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller
+blive fortabt.
+
+[[!template id=note text="""Beboere i København:
+
+ * 1850 – 136.000
+ * 1860 – 155.000
+ * 1870 – 202.000
+ * 1880 – 266.000
+ * 1890 – 367.000
+ * 1901 – 469.000
+
+"""]]
+
+## Fremskridtets mand
+Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de
+praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som
+nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie
+i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et
+af Danmarks første Radioapparater.
+
+[[!img oesterport1886kort.jpg class="tall"]]
+
+Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]]
+forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster
+og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug
+for anderledes oplysninger.
+
+## Kommunikation
+Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt
+Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg.
+Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne
+føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt
+Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”*
+
+Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads
+ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for
+Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det
+hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede
+ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte
+nye Rådhus.
+
+[[!img januaraften.jpg class="tall"]]
+
+*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men
+Cirkusbygningen står endnu.*
+
+## En tur i det Grønne
+Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7
+minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt
+af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var
+tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede
+11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
+fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
+
+På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet
+til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej,
+som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet
+ved Gammel Strand og der omkring.
+
+## Høflig ledsagelse
+Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte
+mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og
+pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver
+også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre
+derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra
+teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).
+
+Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie
+på skovtur med sporvogn.
+
+[[!img large.jpg class="tall"]]
+Billede fra Københavns Museum.
+
+## Her gik grænserne
+Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og
+Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade,
+Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro
+indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.
+
+[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]]  
+
+1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord.  
+1884: [[Christiansborg brænder|christiansborg]]  
+1885: [[Prinsesse Marie kommer til Danmark|prinsessemarie]]  
+1887: [[Herman Bang udgiver Stuk|gennembruddet]]  
+
+**"Til andre tider..."**
+[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770]]
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren ]]
+[[!tag  artikel personer waagensen tid gennembrud 1800-tallet]]
+[[!meta date=2013-03-02]]