diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/waagensen.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/waagensen.mdwn | 35 |
1 files changed, 18 insertions, 17 deletions
diff --git a/vejviseren/waagensen.mdwn b/vejviseren/waagensen.mdwn index 124936b3..6d17d1bb 100644 --- a/vejviseren/waagensen.mdwn +++ b/vejviseren/waagensen.mdwn @@ -2,18 +2,18 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img oesterport1886kort.jpg link=waagensen]] +[[!img oesterport1886kort.jpg class=blog link=/vejviseren/waagensen]] Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen - og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København -[[Hvad var værd at vide i 1886?|waagensen]] +[[Hvad var værd at vide i 1886?|vejviseren/waagensen]] """ else=""" -#Vejviser 1886: Guide til et gennembrud +# Vejviser 1886: Guide til et gennembrud Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne, huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede @@ -31,21 +31,21 @@ blive fortabt. """]] -##Fremskridtets mand +## Fremskridtets mand Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et af Danmarks første Radioapparater. -[[!img oesterport1886kort.jpg]] +[[!img oesterport1886kort.jpg class=tall]] -Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] +Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug for anderledes oplysninger. -##Kommunikation +## Kommunikation Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg. Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne @@ -59,12 +59,12 @@ hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykke ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte nye Rådhus. -[[!img januaraften.jpg]] +[[!img januaraften.jpg class=tall]] *Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men Cirkusbygningen står endnu.* -##En tur i det Grønne +## En tur i det Grønne Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7 minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var @@ -73,11 +73,11 @@ tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber operere fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone. På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet -til Skovshoved lagde til ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet -landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet +til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej, +som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet ved Gammel Strand og der omkring. -##Høflig ledsagelse +## Høflig ledsagelse Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver @@ -88,10 +88,10 @@ teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie på skovtur med sporvogn. -[[!img large.jpg]] +[[!img large.jpg class=tall]] Billede fra Københavns Museum. -##Her gik grænserne. +## Her gik grænserne Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade, Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro @@ -99,15 +99,16 @@ indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i [[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]] -1880: Læs Herman Bangs rapportage fra Magasin du Nord. +1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord. 1884: [[Christiansborg brænder|christiansborg]] 1885: [[Prinsesse Marie kommer til Danmark|prinsessemarie]] 1887: [[Herman Bang udgiver Stuk|gennembruddet]] **"Til andre tider..."** -[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]] +[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770]] """]] +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel personer waagensen tid gennembrud 1800-tallet]] [[!meta date=2013-03-02]] -[[!tag blog vejviseren 2013 marts]] |