summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/vestvold-historie/index.md
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/vestvold-historie/index.md')
-rw-r--r--vejviseren/vestvold-historie/index.md140
1 files changed, 140 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/vestvold-historie/index.md b/vejviseren/vestvold-historie/index.md
new file mode 100644
index 00000000..c7737855
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/vestvold-historie/index.md
@@ -0,0 +1,140 @@
+[[!meta title="Den glemte fæstning"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Der løber en grøn tråd af natur og beton skjult imellem forstæderne. Oplev det
+særprægede landskab ved Vestvolden, og andre dele af af Københavns befæstning.
+Militær teknik, stor strategi og politiske kampe har formet disse forsvarsværker
+fra 1880'erne og -90'erne.
+
+[[!img paulvestvold.jpg class="blog" link="/vejviseren/vestvold-historie"]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/vestvold-historie]]
+
+"""
+else="""
+[[!template id="deco" text="
+[[!img slugt.jpg class="deco"]]
+[[!img paulvestvold.jpg class="deco"]]
+[[!img carponierestor.jpg class="deco"]]
+[[!img cyklerpaavold.jpg class="deco"]]
+[[!img tunnelsyn.jpg class="deco"]]
+[[!img rundtvindue2.jpg class="deco"]]
+[[!img dybafgrund.jpg class="deco"]]
+[[!img kanon.jpg class="deco"]]
+[[!img cykelstop.jpg class="deco"]]
+[[!img charlottenlundfort.jpg class="deco"]]
+[[!img dargorfort2.jpg class="deco"]]
+"]]
+# Den glemte fæstning
+Vandet løber stille og snorlige mellem træklædte skråninger. Længere fremme -
+hvor åen bøjer - kan man skimte en betonfacade bag løvet. Svære jernluger lukker
+af til den fremskudte stilling. Bag ved lugerne gemte sig maskingeværer, der
+kunne sprede død 625 meter ned af den snorlige voldgrav, frem til næste
+fæstningspunkt.
+
+Vestvolden i Københavns befæstning er en nerve af natur gennem forstæderne
+mellem Avedøre og Husum. Engang var de 14 kilometers befæstning bygget til at
+beskytte København mod fjenden, den gang der lå gårde på flade marker. I dag
+ligger anlægget gemt mellem villaveje, sportspladser, kolonihaver og omfartsvej
+med udfletninger. I de sidste 10 år er Vestvoldens stillinger og batterier bragt
+frem fra glemslen. Langs volden og på volden løber gangstier og en cykelrute,
+der åbner op for en ret ukendt historie.
+
+## Franske fagudtryk og forfatningskamp
+Byvandring.nu udbyder en cykeltur langs Vestvolden. Her bestiger vi voldene, og
+kommer ud til de fremskudte fæstninger i selve volden. De hed *caponierer* – og
+det er fransk for ”kapunbure”. Fransk var fæstningssproget, man finder
+*escarper* og *banketter* og *batterier* herude. De franske udtryk var suppleret
+med danske udtryk som voldgang, brystværn og bærme.
+
+Vestvolden er en del af Københavns befæstning, et kæmpe system af vold,
+landforter og søforter, stillinger og dæmninger, opbygget mellem 1885 og 1895.
+Den store befæstning har aldrig spillet en rolle under en krig – for den blev
+aldrig angrebet af en fjende. Når den huskes, er det især på grund af de
+politiske kampe der rasede omkring bygningen af den.
+
+Danmark var i en kompliceret strategisk stilling efter 1864. Landet var
+eftertrykkeligt besejret, og det ny forenede Tyskland oprustede hær og flåde, så
+det danske militær ikke kunne følge med. Var det muligt at forsvare hele landet,
+eller skulle man satse på en befæstning af København? For København var
+ubeskyttet. Byens gamle volde var blevet opgivet og nedrevet uden noget nyt
+forsvar var på plads.
+
+[[Læs om de gamle volde der faldt – og København der bredte sig i denne periode|/vejviseren/waagensen/]]
+
+Det var ikke et enigt Danmark der stod bag fæstningsplanen. I sidste tredjedel
+af 1900-tallet foregik forfatningskampen mellem Højre og Venstre. De fleste der
+boede uden for København ønskede ikke at betale, for de ville være prisgivet en
+invaderende fjende. Venstre var imod, lige som Socialdemokraterne der ikke
+ønskede militær – ligegyldigt hvor de boede.
+
+Viljen bag gennemførelsen var konseilspræsident Estrup fra Højre. Han var nok
+den danske statsminister nogensinde der var mest ligeglad med sin popularitet.
+Det kunne han også roligt være, for Kongen udnævnte den regering han ville. Når
+Folketinget stemte finansloven ned, så ventede Estrup bare på at der blev
+gennemført en provisorisk finanslov. Provisorietiden kaldes perioden. Estrup var
+lige så uimodtagelig som voldens bastioner, og selv ikke et attentatforsøg i
+1885 gjorde indtryk på ham.
+
+Det er en mærkelig periode, hvor samfundet ændrer sig med stormskridt, men
+politikken var underdrejet i ”Forfatningskampen” mellem Højre og Venstre. Til
+sidst blev Venstre styrket, og det løst sammentømrede højre blev slidt op. I
+1894 måtte Estrup gå af, og i 1901 kom Systemskiftet. Det gik ud på at en
+regering ikke kunne blive siddende med Folketingets flertal imod sig.
+
+## Lad os beundre befæstningen
+Anlægget af befæstningen var den største entreprise i Danmark før
+Storebæltsbroen blev bygget i 1990’erne. Den mere end 100 år gamle beton er fint
+bevaret, og det er ikke mindre imponerende da anlægget primært er bygget ved
+håndkraft af 1000-2000 arbejdere med skovle, trillebøre og tipvogne. Der var
+arbejdsdage på op til 13 timer.
+
+Den forkætrede befæstning skabte store spændinger gennem dansk politik. Og i
+eftermælet er den ofte blevet fremhævet som nytteløs, og forældet da Første
+Verdenskrig endelig brød ud. Historien holdt med demokraterne.
+
+Det er næsten ikke husket at Befæstningen var bemandet af 55.000 mand under
+Første Verdenskrig. De tilbragt fire vagtsomme år i kedsomhed, mens den store
+krig udspillede sig syd for grænsen med brutale konsekvenser. I Belgien blev
+forsvarsanlæg af denne type pulveriseret af en ny generation kanoner. Også
+derfor er Vestvolden og forterne på Nordfronten og i Øresund et sjældent stykke
+bevaret fæstningskunst.
+
+Måske gjorde Vestvolden sin virkning alligevel, da befæstningen var topmoderne i
+1890’erne. Den tyske hærledelse mente at København ville blive en for hård nød
+at knække i en kommende krig. Så en invasion af Danmark faldt ud af de tyske
+krigsplaner – også selvom befæstningen nærmest ikke blev moderniseret efter 1894.
+Måske var det Befæstningens renommé – kombineret med kejserlig tysk stædighed i
+generalstaben - der reddede Danmark fra deltagelse i Første Verdenskrig.
+
+Vestvolden fortsatte som militært område indtil 1960’erne, hvor forstæderne
+erobrede anlægget indefra. Vestvoldens yngste anlæg er den tophemmelige
+Ejby-bunker, som blev indrettet til hovedkvarter for Københavns luftforsvar i
+1950’erne under den Kolde Krig. En tur langs Vestfolden kan indeholde et besøg
+her.
+
+## Vestvolden og Forterne med Byvandring.nu
+Turen langs volden er en opdagelse af et spændende landskab, hvor naturen
+skjuler de gamle befæstninger. Militær taktik, sikkerhedspolitik og
+forfatningskamp vil blive forklaret undervejs. Turen kan indeholde quiz,
+opmålingsopgaver på fæstningsterrænet, bunkerbesøg med hovedbrud samt kaffe og
+kage på de grønne volde.
+
+Vi kan også lave cykeltur mellem forter og oversvømmelsesområder på Nordfronten,
+mellem Lyngby og Klampenborg. Eller kigge på søforterne, såsom Charlottenlund
+Fort (der er campingplads), eller Dragør Fort (der er hotel og restaurant).
+(Se de nederste par billeder til højre).
+
+[[Aftal en cykeltur på Vestvolden med venner, familie eller firma|/vestvold/]]
+
+**Kilde:**
+Københavns Befæstning – til Fædrelandets Forsvar.
+Jens Ole Christensen o.a.
+Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren sted ]]
+[[!tag artikel sted vestvolden ]]
+[[!meta date="2013-06-11"]]