1 files changed, 124 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser_1845/index.md b/vejviseren/vejviser_1845/index.md
new file mode 100644
index 00000000..191d43ce
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/vejviser_1845/index.md
@@ -0,0 +1,124 @@
+[[!meta title="Vejviseren 1845"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="blog" link="/vejviseren/vejviser_1845/" ]]
+
+Kierkegaards København tilhørte en anden tid end vores. Her finder vi Søren og hans litterære rivaler.
+Byen var også beboet af en samling store ånder og andre fine folk, som det ikke var nogen simpel sag at tiltale korrekt.
+
+[[læs mere|vejviseren/vejviser_1845]]
+
+"""
+else="""
+
+# Vejviseren 1845
+
+Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset af sine volde.
+
+## De gyldne gamle dage
+Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store,
+svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,
+Herr og Fru Heiberg, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og
+Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Guldalder er dog også
+en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom.
+
+## Byen på Bristepunktet
+[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="tall"]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på
+tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg
+og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere,
+så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man
+finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig
+heksekedel på bristepunktet.
+
+## Fremtiden om hjørnet
+Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom
+jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig.
+I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen
+bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|/vejviseren/waagensen/]].
+
+Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader
+verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri.
+
+## Kierkegaard og andre i Vejviseren
+I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33.
+I december samme år, roder han sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver
+genstand for offentlig hån. Hans modpart er Meir Aaron Goldschmidt, der boede i Løvstræde. På
+Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham
+genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent,
+som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare.
+
+[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="tall"]]
+
+*Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København.
+Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at
+finde rette person eller sted i Guldalderens København. [[Se flere af Klæstrups tegninger|klaestrup]]*
+
+## Hvor bor ham digteren H.C. Andersen?
+Det er nemt at kigge i Vejviseren 1845 og finde Kierkegaard, S. Magister Artium, Nytorv 2,
+(han boede i en periode i sit barndomshjem). Noget sværere er det at bladre sig frem til HC Andersen.
+
+Der er 7 sider med Andersen, mellem Anckersen og Andkjær. Og i 1845 nævnes de fornemme først. Man finder
+hurtigt en Andersen, H.C., men han er Justitsråd, (Chatol- og Hofcasserer hos Hendes Majestæt Enkedronningen),
+og bor på Frederiksberg. Man skal forbi Kammerraad Andersen, Krigsraad Andersen, Løjtnant Andersen osv.,
+før vi kommer til alle de almindelige Andersener.
+
+De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire
+Brændevinsbrænderne (H., J., J. og O. Andersen) og en række Bude, før vi finder ham vi leder efter.
+Det er under *C* for *cand. phil*, (og ikke *D* for *digter*). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord,
+hvor Magasin nu ligger. H.C.Andersen er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre,
+Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere.
+
+I Guldalderens København kom fag og titel før fornavn.
+
+## Rang og følge
+De fineste i samfundet havde titler at smykke sig med, og som bestemte, hvordan man skulle tiltale dem.
+Vejviseren havde en fortegnelse over tiltaleformer.
+
+Kierkegaard kaldte **NFS Grundtvig** for en *ølnordisk Kæmpe* på skrift, men behandlede ham med respekt
+når de mødtes på gaden. Som sognepræst i København var han også Rangklasse 6, og skulle tituleres
+*Høiædle og Velbyrdige Herre.*
+
+**Johan Ludvig Heiberg** var en toneangivende intellektuel. Som kongelig skuespilsforfatter var han
+udstyret med professortitel, der placerede ham i Rangklasse 5 og dermed skulle han tiltales på samme måde.
+Hans viv Kgl. Skuespillerinde **Johanne Louise Heiberg** var tidens mest feterede scenekunstner. I kraft
+af mandens titel skulle hun tiltales *Frue*, og ikke *Madam*, som de fleste respektable damer kaldtes.
+
+Søren Kierkegaard var forlovet med Regine Olsen 1840-41, og den mulige Svigerfar var **Therkel Olsen**,
+Etatsraad, og dermed i Klasse 3 og skulle formelt tiltales *Høj- og Velbårne Herre*. Når Regines far var
+”i rangen”, kunne hun tiltales Frøken. Den normale tiltale til en ung pige var Jomfru.
+
+Ved det nye kongelige teater sidder **Adam Oehlenschlaeger** som statue og kigger (inspireret eller besværet)
+op fra sin lænestol. Romantikkens unge digter var endt som kommandør af Dannebrog og dermed en af de Hvide
+Riddere – højest i Rangklasse 2. Han havde derfor været tvangsindlagt til at trække i hvid silkedragt med
+guldfrynser og bære baldakin ved Christian VIII's kroning i 1840.
+
+I samme høje ånds-region og rangklasse finder man **H.C. Ørsted** *”Conferenceraad, Dr. Phil. og Professor
+i Physikken, Directeur for den polytechniske Læreanstalt C af D og DM., Ridder af Æreslegionen, Commandeur
+af Nordstjernen, samt decoreret med den preusiske Orden pour le mérite dans les sciences & les arts.”*
+Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørsted, HC, Professor, Studiestræde 97.*
+På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **A.S. Ørsted**
+(der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*.
+
+[[!img chr8karet.jpg class="tall"]]
+
+*Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde
+ved Ridebanen på Christiansborg.*
+
+## Høflighed
+Det var altså bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu.
+Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står forklaret på krak.dk eller i telefonbogen.
+Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed -  eller mage til titelgalskab - må
+man kigge i Vejviseren efter.
+
+Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren". Men han støttede op om Enevælden
+og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. På den måde er der langt tilbage til Kierkegaards tid. Og det er
+værd at have i baghovedet, når vi som moderne mennesker forfølger hans trin og tanker.
+
+### Læs Mere:
+Kierkegaard karakteristik: [[gennem otte ord angående *"at gå"*|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel personer sak tid guldalder 1800-tallet]]
+[[!meta date="2014-08-11"]]