1 files changed, 8 insertions, 7 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
index aa5e3394..12669341 100644
--- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
+++ b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn
@@ -1,12 +1,11 @@
 [[!meta title="Vejviseren 1845"]]
 
 [[!if test="included()" then="""
+[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="blog" link=/vejviseren/vejviser_1845/ ]]
 
 Kierkegaards København tilhørte en anden tid end vores. Her finder vi Søren og hans litterære rivaler.
 Byen var også beboet af en samling store ånder og andre fine folk, som det ikke var nogen simpel sag at tiltale korrekt.
 
-[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="solo" size=400x link=/vejviseren/vejviser_1845/ ]]
-
 [[læs mere|vejviseren/vejviser_1845]]
 
 """
@@ -24,7 +23,7 @@ Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Gul
 en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom.
 
 ## Byen på Bristepunktet
-[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg size=400x]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på
+[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class=tall]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på
 tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg
 og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere,
 så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man
@@ -35,7 +34,7 @@ heksekedel på bristepunktet.
 Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom
 jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig.
 I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen
-bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]].
+bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|/vejviseren/waagensen/]].
 
 Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader
 verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri.
@@ -48,7 +47,7 @@ Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaar
 genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent,
 som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare.
 
-[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="solo" size=400x]]
+[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="tall"]]
 
 *Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København.
 Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at
@@ -100,7 +99,7 @@ Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørste
 På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **A.S. Ørsted**
 (der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*.
 
-[[!img chr8karet.jpg class="solo" size=400x]]
+[[!img chr8karet.jpg class="tall"]]
 
 *Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde
 ved Ridebanen på Christiansborg.*
@@ -115,9 +114,11 @@ Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren"
 og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. På den måde er der langt tilbage til Kierkegaards tid. Og det er
 værd at have i baghovedet, når vi som moderne mennesker forfølger hans trin og tanker.
 
-###Læs Mere:
+### Læs Mere:
 Kierkegaard karakteristik: [[gennem otte ord angående *"at gå"*|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
 
 """]]
 
 [[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel personer sak tid guldalder 1800-tallet]]
+[[!meta date="2014-08-11"]]