diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/vejviser-1066/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/vejviser-1066/index.md | 101 |
1 files changed, 101 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser-1066/index.md b/vejviseren/vejviser-1066/index.md new file mode 100644 index 00000000..85e24c2e --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser-1066/index.md @@ -0,0 +1,101 @@ +[[!meta title="Vejviser år 1066"]] +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img saltsild.jpg class="blog" alt="Sild i tønde" link="/vejviseren/vejviser-1066"]] +Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, +blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. + +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1066]] + +""" +else=""" + +# Vejviser år 1066 + +Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, +blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. + +[[!img saltsild.jpg class="solo" alt="Sild i tønde"]] + +Hvordan så der ud i året 1066? Det var året da Normannerne besejrede Harald af England ved Hastings, +få uger efter den engelske konge selv havde besejret den sidste vikingehær ved Bradford Bridge. Det +var 100 år efter Harald Blåtand erklærede Danmark kristent på den store Jellingsten, og altså 101 år +før Absalon fik papir på Havn og byggede sin borg. + +[[!template id=note text="""*Historiens morgentåge* +*Et par unge har overnattet på Solbjerg Bakke tæt på de gamle kæmpehøje – et farligt sted. Måske har +det at gøre med de er på vej til Havn, men jeg kender ikke grunden. Ved det første lys ruller de +tæpperne sammen, kigger ud. I morgengryet kan kvinden skimte at byen er vokset siden hun var der som +barn. Der er byggeri op mellem de to kirkespir. Husene i selve byen ligger bag palisaden omkring +Sankt Klemens Kirke.* + +*Solen kommer højere op, og disen stiger på engene neden for Solbjerg Bakke. Byen bliver væk, og de to +følger en sti gennem græs og buske. Der brøler en ko fra de våde strandenge, hunde svarer hinanden +med gøen, og hanegal starter dagen i byen. Ovenover skriger mågerne. Parret krydser vadestedet ved +Rosenåen, og et par hundrede skridt senere dukker skyggerne af lave bygninger frem i det grå, og +byens lugte blander sig med morgendisen. Røg fra træ, lugten af saltet sild, levende svin, af mødding +og skidekuler. Flere hunde gør. Det er atter dag i Havn.*"""]] + +## Et knudepunkt +Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne +afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført lå Københavns Halmtorv lige indenfor +Vesterport. Et trafikknudepunkt, men et område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset +blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon +grundlagde Havn i 1167. + +Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og +spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum +på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade +fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, +og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion. + +Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk her, for hele +området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center +for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle +bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom. +[[!img 27_1555_DK1-1.jpg class="tall" alt="Fisk forberedes" caption="""Fisk præserveres i året +1555 - fra Olaus Magnus "Historia de gentibus septentrionalibus." (Beretning om de Nordiske Folkefærd)"""]] + +Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med +er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige +Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov. + +Det har foregået i skyggen af Skt. Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker +er hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker, fx Århus Domkirke, Skt. +Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle at være fra 1050’erne, og deres +opførelse knyttes sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt +under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt en tredjedel af Kongens By. + +Klemenskirken har ikke været den eneste kirke. Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige +del af udgravningen ved H.C. Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden +fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby. + +[[!img engelsk-amulet-600x600px.jpg class="solo" caption="""Amulet af engelsk møndt fra staren 1000-tallet fundet ved Vestergade. (Kilde: Københavns Museum)"""]] + +## Hvor bredte byen sig ellers? +Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads og langs hele længden af strøget. +Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs +Strøget og ud mod kysten. Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu. + +Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved +ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens +København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver +vi om det. + +Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder +på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. +Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. Den gård må have ligget ved +vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv +og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå [[Havfruegrunden|/vejviseren/havfrue100aar/]] +og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere. + +Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og +historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker endnu længere tilbage i fortiden. + +Fortiden ligger under vore fødder – og den er fuld af overraskelser. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid middelalder personer absalon ]] +[[!meta date=2013-08-18]] |