1 files changed, 152 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/undertorvet/index.md b/vejviseren/undertorvet/index.md
new file mode 100644
index 00000000..ff23f042
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/undertorvet/index.md
@@ -0,0 +1,152 @@
+[[!meta title="Ondt blod under Torvet"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img slutsten1759.jpg class="blog" link="/vejviseren/undertorvet"]]
+
+Gråbrødre Torv er et dejligt sted, men gennem historien har stedet haft
+nogle ret upopulære beboere. Her er historier om ondt blod fra en konge
+og kansler, og ned til stridende sæbehandlere.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/undertorvet]]
+
+"""
+else="""
+# Ondt Blod under Torvet
+
+Gråbrødre Torv er et af de smukkeste steder i København. Gamle huse
+– gule og røde omkring en brolagt plads. Når himlen er blå og det store
+platantræ er sprunget ud – så er paletten komplet og hyggen er
+fuldkommen ved de 10 restauranter omkring.
+
+Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte.
+Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét,
+skal man ned i niveau med brostenene – og derunder.
+
+[[!img graabr_refleks.jpg class="solo"]]
+
+Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke,
+der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på
+fromhed og kontakt til gud. Derfor fik de gennem årene adskillige gaver og
+faste leverancer for at bede for adelens døde, for de fromme munke skulle jo
+blive ved at bede for den afdøde indtil dommedag. Dommedag udeblev, og den
+katolske tro blev udfordret. Efter et par hundrede år havde munkene travlt
+med at bede for de døde og fortære det udbytte de fik til gengæld. Der var
+ikke så meget tid til de fattige og fromheden. Munkene blevet berygtede som
+korrupte og fordrukne. Klosteret blev lukket i 1530. Efter reformationen i
+1536 brugte konge og borger klosteret som stenbrud for de flotte munkesten, 
+men man kan stadig finde de gamle klosterkældre, bl.a. i Peder Oxes Vinkælder.
+
+[[Læs artikel i Vejviseren om mursten i det gamle København|/vejviseren/mursten]]  
+[Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk](http://www.indenforvoldene.dk/graabroedre-torv)
+
+## Mindeår
+
+Rundt omkring pladsen har tiden efterladt sin signatur i form af ni årstal
+på huse og andre steder. Det er minder om politik, dagligdag, ildebrand og kunst.
+Du kan finde en årstalsjagt blandt vore skoleopgaver. Den er også sjov at løse
+i fritiden, med eller uden børn til stede.
+
+[[Gå til opgaven her, og forklaringen af Torvets årstal|/skole/opgaver/aarstalstorv]]
+
+Bland de ni årstal man finder på Gråbrødretorv er et par af dem meget svære at finde.
+Fra kanten af vandkunsten skal man gå otte skridt i retning af Platantræet.
+Her vil man finde en enkelt brosten i dobbelt størrelse. Om formiddagen
+risikerer man endda, at der er biler parkeret oven over den.
+
+Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842.
+Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde
+om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger).
+
+[[!img Ulfeldt1664.jpg class="solo"]]
+
+Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre.
+Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina.
+Han var uhæmmet korrupt, og blev rig som Kansler (ca. = Finansminister) for
+den aldrende og arrige konge. Men den sikre fremtid blev formørket da den uduelige
+”Udvalgte Prins” døde i 1647, og lillebroderen besteg tronen som Frederik III året efter.
+Den nye konge og dronning måtte tåle flere ydmygelser fra Corfitz og Leonora.
+Men nogle år efter fik Frederik sin svoger anklaget for korruption, og parret
+gik i landflygtighed. Ved den skæbnesvangre fred i Roskilde i 1658 måtte
+danskerne give afkald på Skåne, Halland og Blekinge, og her var Ulfeldt at
+finde blandt de svenske forhandlere.
+
+På Gråbrødre Torv blev Ulfeldts store gård revet ned, og Ulfeldt selv blev halshugget.
+Det vil sige, at der blev lavet en voksdukke af ham, fyldt med svineindvolde,
+og den blev halshugget. Skamstøtten rejs ”Til Æwig Spot og Skændsel”.
+Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny lavet.
+Pladsen hed i alle de år *Ulfeldts Plads*. Kongens og dronningens bitterhed sivede
+over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder.
+
+[[!img Skamstoetten.jpg class="tall"]]
+
+Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet,
+hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år.
+Hun skrev senere erindringsbogen Jammersminde om sit fangenskab.
+
+I 1842 blev skamstøtten endelig fjernet. Det var tid til at komme videre
+end at bære nag slægtled efter slægtled. Det følgende år åbnede Tivoli.
+I de år åbnede sig en helt ny epoke, med jernbane, folkestyre og en by,
+der brød de beskyttende volde ned. Det er nærmest som om, de to
+begivenheder markerer en ny periode i Københavns og Danmarks historie.
+I dag står Skamstøtten i den indre gård på Nationalmuseet.
+
+Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering
+af at folk 135 år før *ikke* længere blev mindet om et gammelt nag.
+Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda.
+
+## Fejder om strømper og sæbe
+
+[[!img Wessel1772.jpg class="solo"]]
+
+De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre.
+
+Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772,
+da han skrev "Kærlighed uden Strømper". Wessel var medlem af Norske Selskab
+og kendt for sid vid, og glad for våde varer var han også. Stykket er en
+satire på det højmodige drama, der var populært i 1770’erne.
+Selv den gale kong Christian havde stået på scenen som tragisk helt.
+
+[[Læs mere om Kærlighed uden Strømper og den Københavnske skueplads her|wessel1772]]
+
+I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel.
+Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster,
+koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads.
+
+[[!img 1807ulfeldtplads.png class="solo"]]
+
+Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre);
+men livet gik videre, og i året 1808 florerede en konflikt mellem
+to af pladsens sæbehandlere. I den nuværede nr. 3 var der opsat et skilt.
+"Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk boer".
+Men henne i nr. 11 krævede man også at være de ældste på pladsen.
+Skiltet her lød "Her er den Ny Sebe Kielder; Vor die Gamle Sebe Kielder Folk er in fløttede".
+
+Så også den gang kunne der foregå skiltekrige i København. Måske ligger
+der en lige så bitter familiestrid bag det, som der lå mellem
+Frederik III og Corfitz Ulfeldt.
+
+Søren Kierkegaard lejede sig i 1837 ind som student i det nærliggende Løvstræde.
+Han har kendt historien, og overvejede at skrive et komedie under titlen
+“Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder.”
+Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker.
+
+Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København
+fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden.
+
+[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar]]
+
+Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads.
+Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror,
+der sover rusen ud - eller er det fotografens medhjælper?
+Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billede.
+Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en
+ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte.
+
+[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class="solo"]]
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren]]
+[[!tag  artikel sted graabroedre_torv ]]
+[[!meta date="2014-07-31"]]