summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/undertorvet.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/undertorvet.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/undertorvet.mdwn18
1 files changed, 9 insertions, 9 deletions
diff --git a/vejviseren/undertorvet.mdwn b/vejviseren/undertorvet.mdwn
index f5e68a5d..a78d4875 100644
--- a/vejviseren/undertorvet.mdwn
+++ b/vejviseren/undertorvet.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img slutsten1759.jpg class=solo size=500x link=undertorvet]]
+[[!img slutsten1759.jpg class=blog link=/vejviseren/undertorvet]]
Gråbrødre Torv er et dejligt sted, men gennem historien har stedet haft
nogle ret upopulære beboere. Her er historier om ondt blod fra en konge
@@ -23,7 +23,7 @@ Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte.
Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét,
skal man ned i niveau med brostenene – og derunder.
-[[!img graabr_refleks.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img graabr_refleks.jpg class=solo]]
Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke,
der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på
@@ -58,7 +58,7 @@ Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842.
Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde
om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger).
-[[!img Ulfeldt1664.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img Ulfeldt1664.jpg class=solo]]
Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre.
Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina.
@@ -78,7 +78,7 @@ Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny
Pladsen hed i alle de år *Ulfeldts Plads*. Kongens og dronningens bitterhed sivede
over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder.
-[[!img Skamstoetten.jpg]]
+[[!img Skamstoetten.jpg class=tall]]
Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet,
hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år.
@@ -95,10 +95,10 @@ Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering
af at folk 135 år før *ikke* længere blev mindet om et gammelt nag.
Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda.
-[[!img Wessel1772.jpg class=solo size=500x]]
-
## Fejder om strømper og sæbe
+[[!img Wessel1772.jpg class=solo]]
+
De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre.
Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772,
@@ -113,7 +113,7 @@ I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel.
Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster,
koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads.
-[[!img 1807ulfeldtplads.png class=solo size=500x]]
+[[!img 1807ulfeldtplads.png class=solo]]
Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre);
men livet gik videre, og i året 1909 florerede en konflikt mellem
@@ -134,7 +134,7 @@ Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker.
Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København
fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden.
-[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
+[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar]]
Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads.
Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror,
@@ -143,7 +143,7 @@ Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billed
Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en
ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte.
-[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class=solo]]
"""]]