1 files changed, 12 insertions, 12 deletions
diff --git a/vejviseren/undertorvet.mdwn b/vejviseren/undertorvet.mdwn
index f5e68a5d..68d9594f 100644
--- a/vejviseren/undertorvet.mdwn
+++ b/vejviseren/undertorvet.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img slutsten1759.jpg class=solo size=500x link=undertorvet]]
+[[!img slutsten1759.jpg class=blog link=/vejviseren/undertorvet]]
 
 Gråbrødre Torv er et dejligt sted, men gennem historien har stedet haft
 nogle ret upopulære beboere. Her er historier om ondt blod fra en konge
@@ -23,7 +23,7 @@ Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte.
 Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét,
 skal man ned i niveau med brostenene – og derunder.
 
-[[!img graabr_refleks.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img graabr_refleks.jpg class=solo]]
 
 Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke,
 der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på
@@ -38,7 +38,7 @@ korrupte og fordrukne. Klosteret blev lukket i 1530. Efter reformationen i
 men man kan stadig finde de gamle klosterkældre, bl.a. i Peder Oxes Vinkælder.
 
 [[Læs artikel i Vejviseren om mursten i det gamle København|/vejviseren/mursten]]  
-[Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk](http://www.indenforvoldene.dk/graabroedre%20torv.html)
+[Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk](http://www.indenforvoldene.dk/graabroedre-torv)
 
 ## Mindeår
 
@@ -58,7 +58,7 @@ Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842.
 Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde
 om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger).
 
-[[!img Ulfeldt1664.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img Ulfeldt1664.jpg class=solo]]
 
 Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre.
 Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina.
@@ -78,7 +78,7 @@ Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny
 Pladsen hed i alle de år *Ulfeldts Plads*. Kongens og dronningens bitterhed sivede
 over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder.
 
-[[!img Skamstoetten.jpg]]
+[[!img Skamstoetten.jpg class=tall]]
 
 Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet,
 hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år.
@@ -95,10 +95,10 @@ Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering
 af at folk 135 år før *ikke* længere blev mindet om et gammelt nag.
 Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda.
 
-[[!img Wessel1772.jpg class=solo size=500x]]
-
 ## Fejder om strømper og sæbe
 
+[[!img Wessel1772.jpg class=solo]]
+
 De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre.
 
 Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772,
@@ -113,10 +113,10 @@ I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel.
 Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster,
 koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads.
 
-[[!img 1807ulfeldtplads.png class=solo size=500x]]
+[[!img 1807ulfeldtplads.png class=solo]]
 
 Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre);
-men livet gik videre, og i året 1909 florerede en konflikt mellem
+men livet gik videre, og i året 1808 florerede en konflikt mellem
 to af pladsens sæbehandlere. I den nuværede nr. 3 var der opsat et skilt.
 "Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk boer".
 Men henne i nr. 11 krævede man også at være de ældste på pladsen.
@@ -128,13 +128,13 @@ Frederik III og Corfitz Ulfeldt.
 
 Søren Kierkegaard lejede sig i 1837 ind som student i det nærliggende Løvstræde.
 Han har kendt historien, og overvejede at skrive et komedie under titlen
-“Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielser.”
+“Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder.”
 Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker.
 
 Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København
 fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden.
 
-[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
+[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar]]
 
 Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads.
 Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror,
@@ -143,7 +143,7 @@ Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billed
 Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en
 ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte.
 
-[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class=solo]]
 
 """]]