summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/tippefaar/index.md
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/tippefaar/index.md')
-rw-r--r--vejviseren/tippefaar/index.md120
1 files changed, 120 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/tippefaar/index.md b/vejviseren/tippefaar/index.md
new file mode 100644
index 00000000..d63c3b09
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/tippefaar/index.md
@@ -0,0 +1,120 @@
+[[!meta title="Fårenes paradis"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img faarestrand.jpg class="blog" link="/vejviseren/tippefaar"]]
+
+Halvøen tippen er opstået da affald blev dumpet i Sydhavnen.
+Takket være en folk får, er det i dag et vildnis i et grønt København,
+som du kan opleve på vores cykelture eller opsøge på egen hånd.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/tippefaar]]
+
+"""
+else="""
+
+# Fårenes paradis
+
+Sydhavnstippen er et grønt næs med buske og græs, et vildnis bygget på brokker af by.
+En flok får har i årevis holdt vildnisset venligt, og nu er fårene blevet fastboende københavnere.
+Seneste kapitel i en historie om byens død og genfødsel.
+
+[[!img faareudslip.jpg class="solo" caption="Fårene blev lukket ud på Sydhavnstippen i april 2014 med flere familier som tilskuere."]]
+
+Du kan også opleve byens natur på cykelturen.[tur: Sydhavnen på cykel]
+
+Tippen var et farligt vildnis. Der var svineri og rustent bygningsstål, der stak op af jorden.
+Problemet var især den kæmpebjørneklo der dominerede herude. Saften fra
+den flere meter høje plante giver heftigt væskende udslæt hos folk med allergi.
+Samtidig var Tippen et dragende og vildvokset sted, som folk i Kongens Enghave drømte om at erobre.
+
+I fem år har en fåreflok afgræsset et indhegnet område, og de har gjort kål på Bjørnekloen,
+som er en delikatesse for dem. Miljøpunkt Vesterbro/Sydvest stod for projektet,
+og fårene kom hvert forår fra Vallø Gods. I år overgår fårene til et lokalt Fårelaug.
+Så fårene skal bo i området året rundt, både på Tippen og i staldene ved Karensminde.
+
+## Byens opståen, død og genfødsel
+For hundrede år siden eksisterede Tippen ikke.
+Her var lavt vand ved Kalvebod Bredning, med lige udsigt til Køge Bugt.
+
+[[!img enghave1899.jpg class="solo" caption="Kort over det nye Kongens Enghave fra 1899""]]
+
+Kystlandskabet opstod ved opfyldning. Fiskerihavnen blev lagt på ny landjord i 1947.
+Området vest for Fiskerihavnsgade voksede i takt med nedrivninger og saneringer.
+
+Navnet **Tippen** fortæller, at affald blev dumpet her.
+I dette tilfælde var det nedrivningsaffald fra byens saneringer.
+Store dele af Nørrebros Sorte Firkant blev revet ned gennem 70’erne,
+og vognlæs med knuste lejekaserner blev kørt længere og længere ud ad Tippevejen,
+ud i Kalvbodløbet mellem Sjælland og Amager. Det skabte et knopret landskab af sten og ruin.
+En klunser boede i et skur og levede af at skrælle ledninger og samle kobber,
+vandhaner og andre brugbare rester han kunne finde.
+
+[[!img enghave2014.jpg class="solo" caption="Området i dag set fra luften.
+København er vokset voldsomt ud i vandet siden 1904. Kystlinien fra dengang er stort set lig
+jernbanelinien der bugter sig midt gennem luftfotoet herover."]]
+
+Det var byens overdrev, og ikke noget hyggeligt sted. For enden af Fragtvej
+i nærheden var destruktionsareal for Københavns Sporveje – og adskillige vogne blev brændt af her.
+(Resten blev solgt til Cairo, hvor flere af dem kører endnu).
+
+De eneste der brugte områdets rekreative kvaliteter var knægte på knallert.
+Det var også bare et sted i udkanten af Sydhavnen, og det var et tålsomt område,
+hvor folk traditionelt var glade for at have ordentlige lejligheder,
+og ellers ikke klagede eller stillede mange krav. De fleste stemte trofast socialdemokratisk til valgene.
+
+[[!img sporvogsnbrand.jpg class="solo"]]
+
+## Græsrødderne og Zarens Gave
+Men verden vokser, og sten og brokker kan springe i skov. Røde kernevælgere blev afløst af grønne aktivister.
+Efterhånden som græsrødderne fik fodfæste kom også kravet om, at Tippen skulle tilhøre folket.
+Dette var bare en af de mange aktioner siden 1980’erne – og en af sejrene.
+Et kommunalt projekt om byggeri blev afværget – og nu lå vildnisset åbent for trækfugle og vandrefugle.
+
+Bjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) er en invasiv art i Europa, som stammer fra det nordlige Kaukasus.
+En plante blev givet som gave fra Zar Alexander 1 af Rusland til Grev Metternich, værten ved
+Wienerkonferencen i 1815. Den spredte sig over Nordeuropa, og de tørrede skud af den kæmpe
+plante var populære som indendørs dekoration i 1960’erne og 70’erne. I naturen kunne den dominere med sine store skyggende blade.
+
+[[!img faareudbinding-2014.jpg class="solo" caption="Fotomontage fra Miljøpunkt Vesterbro/SV."]]
+
+Det er svært at sige om bjørneklo er en invasiv art på Tippen, da det var noget af det første,
+der sprang op i landskabet af brokker. Måske kom den fra frøkapsler fra en tørret plante,
+der havde pyntet op i en slumstormerlejlighed i Stengade? I hvert tilfælde stod planten i
+vejen for, at de lokale kunne tage Tippen helt i besiddelse. Her kom fårene ind i billedet – og ind i byen.
+
+## Besøg Tippen på turen
+Tippen er et fascinerende sted, hvor mursten og betonstykker stritter ud af jorden.
+Her er brombærbuske og træer med paradisæbler, diger ud mod vandet og udsigt til Amager Fælled.
+Byens vildeste grønne områder, forvaltet af lokale beboere og deres får.
+
+[[!img stensetning.jpg class="solo" caption="Ukendte kunstnere har brugt de
+mange mursten til at lave figurer i det grønne."]]
+
+> En drøm der blev tabt blandt byens ruiner
+> Slog rod iblandt stene, og grønnes og griner.
+> Og hjertet der en gang var knuget som stenen
+> Det folder sig ud som blade på grenen.
+> Fra bortsmidte brokker skød buskene op.
+> Så byen i drømmen blev blød som en krop.
+
+(med venlig hilsen til Inger Christensen)
+
+[[!template id=note text="""Tag vores cykeltur fra langs Sydhavnen, og se ukendte Københavnske landskaber,
+der former sig i vandkanten. Her er resterne fra den gamle industrihavn, der opstod fra 1904 og frem.
+Oplev den nye kanalby på Sluseholmen, den skæve idyl i Fiskerihavnen, Tippens vildnis, de hyggelige
+haveforeninger omkring Kongens Enghave og Valbyparken med de spændende temahaver."""]]
+
+[[!img faarestrand.jpg class="solo"]]
+
+Link: <https://sydhavnstippen.dk>
+Bog: Kaj Jessen, Bydelsrod, (Skrivestuen 2010).
+Tysk Wikipedia: [Riesen-Bärenklau](https://de.wikipedia.org/wiki/Riesen-B%C3%A4renklau)
+
+Interesseret i mursten? [[Læs vor store artikel om teglstenens historie|/vejviseren/mursten]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel sted sydhavnen tippen ]]
+[[!meta date="2014-04-19"]]