diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/stjerneradio/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/stjerneradio/index.md | 137 |
1 files changed, 137 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/stjerneradio/index.md b/vejviseren/stjerneradio/index.md new file mode 100644 index 00000000..12b6934a --- /dev/null +++ b/vejviseren/stjerneradio/index.md @@ -0,0 +1,137 @@ +[[!meta title="Stjerne Radio Genopstår"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img stjerneradio.jpg link="/vejviseren/stjerneradio" class="blog"]] + +Stjerne Radio genopstår i Istedgade i 2015. Butikken skabte røre i +Istedgade under besættelsen med smarte apparater, varme nyheder og +skarpe holdninger. Vejen gik fra fra små provokationer til store +aktioner for modstandsfolkene i Holger Danske. + +[[Læs mere...|/vejviseren/stjerneradio/]] + +""" +else=""" + +# Stjerne Radio Genopstår + +[[!img stjerneradio.jpg class="solo"]] + +Stjerne Radio glimtede i Istedgade under besættelsen. I år genopstår +facaden som en vinduesudstilling af fortiden. Lørdag 29. august er +der folkefest med taler, musik, historiske sporvogn, ølheste, +swingpjatter og folkekøkken, hvor der serveres rationeringsmad og +Richs kaffeerstatning a la 1943. + +Al denne leben og retrogastronomi er til ære for vinduesudstillingen +til Istedgade 31, hvor Stjerne Radio en gang lå, og trak publikum +til med smarte apparater, varme nyheder og skarpe holdninger. + +[[Læs om turen.|vesterbromodstand/]] + +## Opløb i Istedgade + +I September 1942 åbnede Stjerne Radio i Istedgade 31, og den havde +ikke sinde at leve i ubemærkethed. Butikken blev drevet af Carl Munch +og JK Søndergård. De begyndte snart at forstærke BBCs radiosending +til det besatte Danmark med højttalere ud i Istedgade. Andre gange +satte de en engelsk grammafonplade på, når tyske soldater kom +marcherende ned af Istedgade så de kom til at gå i takt til *It’s a +Long Way to Tipperary*. + +Det kan lyde som narrestreger, men den symbolske modstand var vigtig +i en bydel, hvor tyskerne var meget upopulære. ”Istedgade overgiver +sig Aldrig” blev et slagord under krigen, og Stjerne Radio var en +væsentlig del af den historie. + +Drilleriet provokerede tyskerne, men det var faktisk ikke forbudt +at lytte til engelsk radio. Især i de første år af Besættelsen var Danmark +i et underligt tomrum mellem normalitet og krigstilstand, hvor de danske +myndigheder skulle opretholde orden, og regeringen manede til at man +opførte sig ordentligt. Det danske politi var ikke ivrigt efter +at gribe ind over for Stjerne Radio. De gav dog besked på at flytte +sendingerne ind i butikken, så det ikke skabte opløb på gaden. + +Besættelsen var en tid, hvor folk hungrede efter oplysninger. Luften +var fuld af rygter og propaganda. Efter vore dages målestok var det +meget svært at finde ud af, hvad man skulle tro og gøre. Flertallet +tænkte mest på dagen og vejen, og hvordan man kunne skaffe flæsk, +skosværte, elpærer og andre ting, der blev svær at få fat i – og +ellers holde sig ude af problemer. Men der var også nogle stykker, +som blev trætte af at bøje sig for overmagten. + +[[!img tipperary.jpg class="solo" caption="It's a Long Way to Tipperary er en engelsk sang om en irsk soldat. Pladen her er fremstillet i Frankrig. Det er ikke altid lige nemt at finde illustrationer."]] + +### Fra spøg til sabotage + +Med sin høje profil blev Stjerne Radio et naturligt samlingspunkt +for mænd, der ville noget andet end at vente. Få måneder efter +åbningen havde Munch og Søndergaard indrettet et trykkeri i +baglokalet hvor det illegade blad *De Frie Danske* blev duplikeret +og diskret distribueret fra. + +i 1943 grundlagdes sabotagegruppen Holger Danske i Baglokalet. +Det startede med små og delvis forfejlede aktioner og nåede op til de +store brag i august 1943 – som da sabotører under dæknavne som Max, +Bob, Ewald og Tom sprængte Forum på Frederiksberg. Bygningen – hvor +der havde været 6-dages cykelløb – var udset til indkvartering af +tyske tropper. Få dage efter brød Augustoprøret ud i jyske og fynske +byer, og 29.-8. 1943 trådte regeringen tilbage. Den danske +samarbejdspolitik var kompromitteret. + +Frem til 1945 rykkede krigen tættere på, og undertrykkelsen og +modsætningerne voksede. Holger Danske blev den største modstandsgruppe +i Danmark. Tyskerne forsøgte af få ram på modstandsfolkene, og +metoderne blev hårdere og hårdere. ”Citronen” (Jørgen Haagen Schmidt) +blev rekrutteret i Stjerne Radio, da han kom som kunde. Han kom til +at udføre likvideringer af mange formodede stikkere og efterretningsfolk, +der arbejdede for tyskerne. Historien er kendt fra filmen *Flammen og Citronen* fra 2008. + +[[!template id=note text="""På et hus ved Christianshavns Kanal, Ovengaden +Neden Vandet 51 B, er der en mindeplade, der erindrer om oprettelsen +af Holger Danske. Gruppen blev dannet her, men det var hos Stjerne Radio, +man valgte at tage navnet på sagnhelten. Det var også for at markere sig +som uafhængig fra modstandeorganisationen BOPA, der især var kommunistisk. +Man samarbejdede, men ville også gerne være selvstændig og markere en forskel."""]] + +[[!img thomasw_istedgade.jpg class="solo" caption="På vores tur om Besættelsen på Vesterbro fortæller Thomas Warburg om Stjerne Radio, dagligliv, tysk terror, sabotage og Folkestrejken. Her fra en tur til Historiske Dage i marts 2015."]] + +### Stjernen falmer +Butikken blev lukket af det tyske Gestapo i 1943, og efter genåbning +blev den udsat for Schalburgtage (hævnsabotage fra det tyskvenlige +Schalburgkorps) to gange i 1944. De illegale aktiviteter var ophørt +på adressen, men Stjerne Radio blev mål, fordi den var symbol for +modstanden. På Vesterbro kulminerede modstanden under Folkestrejken i August 1944. + +Efter befrielsen fortsatte Stjerne Radio som radioforretning, og fra +50’erne kun som pladeforretning, til den ophørte og blev erstattet af +en kiosk i 1966. Under byfornyelsen 1995-96 forsvandt bygningen, og +hullet blev dækket af en mur. Men i 2015 er der igen vinduesudstilling +i Stjerne Radio. + +### Den nye vinduesudstilling +Nu har Projekt Stjerne Radio fået genoprettet facaden i Istedgade 31 +som udstillingsrum. Selvom bygningen er væk, kan Stjerne Radio stadig +”sende” med mere moderne hjælpemidler. + +Vinduesudstillingen i Stjerne Radio var også noget der trak tilskuere til. +For eksempel i 1943, hvor der var ophængt små modeller af allierede +flyvere foran et kort over Italien, så folk kunne se, hvor der blev bombet. + +Første ”vinduesudstilling” i det genopstandne Stjerne Radio er om Augustoprøret i 1943. + +## HVAD DU KAN GØRE: +**KOM** til folkefest i Istedgade 29.8. fra 14 – 18 +**KIG** forbi Stjerne Radio Istedgade 31 på alle dage og se udstillinger. +**LÆS** den brogede beretning i Peter Birkelunds værk ”Sabotør i Holger Danske”, +med historien om modstandsfolkene og om nogle af deres indædte modstandere på tysk side. +**BESØG** Dines Bogøs hjemmeside <https://lokalhistorier.dk/> +med mange artikler om besættelse og modstand – samt om kriminalsager; Kastrup og Dragør og meget mere. +**SKRIV** til byvandring.nu, hvis du finder andre gode eksempler på, hvordan historien er blevet flyttet ud i gaden. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid besat 1940-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2015-08-25"]] |