diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/sak_om_1848.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/sak_om_1848.mdwn | 178 |
1 files changed, 89 insertions, 89 deletions
diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn index d79ed6d2..8ee5f55b 100644 --- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn +++ b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn @@ -20,7 +20,7 @@ Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret. ”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt ud fra hans dagbogsoptegnelser. -[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class=solo size=500x]] +[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg size=250x]] Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af @@ -36,45 +36,45 @@ sidst en længere optegnelse. ##Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848 -*Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske -ikke langt borte) den dag har jeg sejret.* +> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske +> ikke langt borte) den dag har jeg sejret. --- -*Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi -hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her -hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet. -Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven -i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum, -mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer -de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør -oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er -afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den -ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om -stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen, -af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr. -Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles, -åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed, -nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting.* +> Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi +> hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her +> hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet. +> Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven +> i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum, +> mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer +> de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør +> oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er +> afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den +> ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om +> stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen, +> af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr. +> Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles, +> åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed, +> nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting. --- -*Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles -handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er -den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke -bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero. -Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget, -lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris, -en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke. -Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl.* - -*Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har -forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte -udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man -forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt -o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr. -Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed, -hvor der ikke findes spor af personligt mod.* +> Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles +> handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er +> den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke +> bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero. +> Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget, +> lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris, +> en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke. +> Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl. + +> Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har +> forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte +> udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man +> forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt +> o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr. +> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed, +> hvor der ikke findes spor af personligt mod. [[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo]] @@ -83,75 +83,75 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]] --- -*I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand -mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen! -Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed.* +> I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand +> mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen! +> Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed. --- -*Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til -at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, -det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det -virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst -føde en ulykke af sig.* +> Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til +> at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, +> det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det +> virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst +> føde en ulykke af sig. --- -*Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget -uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle -jubler ved tanken om en mageløs fremtid.* +> Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget +> uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle +> jubler ved tanken om en mageløs fremtid. --- -*Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd -i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed, -det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet -blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af -journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå -min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke.* +> Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd +> i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed, +> det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet +> blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af +> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå +> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke. [[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]] ##Lang optegnelse: Om demokratiet -*Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, -ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller -et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den -urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for -den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne -tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever.* - -*Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat: -hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af -alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet -og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende!* - -*En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette -sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en -folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand, -tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet.* - -*En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for -ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke -falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg -står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at -jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. -Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven -på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis -ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse!* - -*En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den -har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph.* - -*At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden, -men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have, -hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i -denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for -Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige -for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog -bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede. -Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik -lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én.* +> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, +> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller +> et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den +> urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for +> den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne +> tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever. + +> Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat: +> hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af +> alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet +> og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende! + +> En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette +> sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en +> folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand, +> tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet. + +> En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for +> ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke +> falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg +> står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at +> jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. +> Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven +> på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis +> ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse! + +> En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den +> har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph. + +> At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden, +> men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have, +> hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i +> denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for +> Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige +> for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog +> bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede. +> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik +> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én. [[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden nomos.dk"""]] |