summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/sak_om_1848.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/sak_om_1848.mdwn21
1 files changed, 12 insertions, 9 deletions
diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
index 8ee5f55b..7512fecb 100644
--- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
+++ b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
@@ -1,7 +1,7 @@
[[!meta title="Søren Kierkegaard vs. Folkestyret"]]
[[!if test="included()" then="""
-[[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img guldalderkamp.jpg class=blog link=/vejviseren/sak_om_1848]]
Søren Kierkegaard er ikke ude på at gøre det nemt for nogen. Læs hans
svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter.
@@ -11,7 +11,7 @@ svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter.
"""
else="""
-#Søren Kierkegaard vs. Folkestyret
+# Søren Kierkegaard vs. Folkestyret
Indskrift på en grav: *Dagspressen er staternes ulykke, »Mængden« det onde i verden.* - »Hiin Enkelte«
@@ -20,7 +20,7 @@ Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret.
”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt
ud fra hans dagbogsoptegnelser.
-[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg size=250x]]
+[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class=tall]]
Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær
statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af
@@ -34,7 +34,7 @@ sidst en længere optegnelse.
[[Følg i hælene på Kierkegaard til flere artikler om ham i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
[[Kierkegaard København Byvandring|/kierkegaardvandring/]]
-##Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848
+## Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848
> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske
> ikke langt borte) den dag har jeg sejret.
@@ -76,7 +76,7 @@ sidst en længere optegnelse.
> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed,
> hvor der ikke findes spor af personligt mod.
-[[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img 1848optog.jpg class=solo]]
[[Læs om de dramatiske martsdage i 1848 - og andre optog der skrev sig ind
i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
@@ -110,9 +110,9 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå
> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke.
-[[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img guldalderkamp.jpg class=solo]]
-##Lang optegnelse: Om demokratiet
+## Lang optegnelse: Om demokratiet
> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste,
> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller
@@ -153,8 +153,11 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik
> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én.
-[[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden nomos.dk"""]]
+[[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden [NOMOS](http://www.nomos-dk.dk/konservative/kierkegaard8.html)"""]]
"""]]
-[[!tag blog vejviseren sak]]
+[[!tag blog vejviseren ]]
+[[!tag artikel personer kierkegaard guldalder]]
+[[!meta date="2015-05-27"]]
+