1 files changed, 19 insertions, 20 deletions
diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
index f36d9988..e0db0355 100644
--- a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
+++ b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
 
 [[!if test="included()" then="""
 
-[[!img nytaar1914.jpg size="250x" alt="Nytårskort fra 1914"]]
+[[!img nytaar1914.jpg class=tall link=/vejviseren/rundetaarn-staar-fast alt="Nytårskort fra 1914"]]
 
 Rundetårn står hvor det skal på Nytårskortet fra 1914 - men
 det er ingen selvfølge!
@@ -14,7 +14,7 @@ else="""
 
 # Rundetårn står fast!
 
-[[!img nytaar1914.jpg class=solo size="500x" alt="Nytårskort fra 1914"]]
+[[!img nytaar1914.jpg class=solo alt="Nytårskort fra 1914"]]
 
 Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave.
 Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere –
@@ -25,46 +25,45 @@ største ændringer blev afstedkommet af en byggelysten konge
 ved navn Christian den Fjerde, og et par brande i løbet af
 1700-tallet. Men i 1850 var voldene faldet, og en ny tids
 trafik hærgede gennem gaderne. I den berømte åbning til
-[Herman Bangs roman Stuk fra 1886|vejviseren/gennembruddet/],
-hænger hovedpersonerne fast i deres drosche i Købmagergade.
+[[Herman Bangs roman Stuk fra 1886|vejviseren/gennembruddet/]],
+beskrive den træge traffik for droscher i Købmagergade på en premiereaften.
 
 Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn,
 som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra
 facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden,
 var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da
-automobilet holdt sit indtog..
+automobilet holdt sit indtog.
 
 Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at
 købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som
 søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset.
 
-I 1898 kom den unge arkitekt Anton Rosen med et visionært
+I 1898 kom den fremtrædende arkitekt Anton Rosen med et visionært
 forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på
 første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i
 udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en
 ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i
 Architekten – man kan se et par tegninger her.
 
-[[!img rundetaarntegning.jpg class=solo size="500x" alt="Arkitekttegning"]]
+[[!img rundetaarntegning.jpg class=solo alt="Arkitekttegning"]]
 
 Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet,
 og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet
-havde holdt til at blive flyttet. Frem til 1972 gik
-fodgængerne dér forbi tårnet. Det år blev Købmagergade
-gågade, og i dag er det mest musikanter og sælgere der
-bruger buegangen. Med mindre det regner.
-
-I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over
-Middelalderbyens gader, ti år efter strøget var blevet
-udlagt til gågade. Det gamle København er et område, hvor vi
-tit er ude med med byvandring.nu.
+havde holdt til at blive flyttet.
+Vi skal heller ikke have ondt af Anton Rosen,
+der er arkitekten bag Palace Hotel på Rådhuspladsen.  
+
+Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet.
+Det år blev Købmagergade gågade,
+og i dag er det mest musikanter og sælgere der bruger buegangen.
+Med mindre det regner.
+I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader,
+ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade.
+Det gamle København er et område, hvor vi tit er ude med byvandring.nu.
 
 Rundetårn er til at finde igen, og verden står stadig.
 
-[[Se vores ture i Indre By|sightseeing]]
-
-*Paul Hartvigson*
-
+[[Se vores ture i Indre By|sightseeing]]  
 [[Manifest 1914! - en ung Tom Kristensen kaster sine kolde øjne på byens kaos.|/manifest-1914/]]
 
 ## Kilde