diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/royalryttertur/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/royalryttertur/index.md | 223 |
1 files changed, 223 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/royalryttertur/index.md b/vejviseren/royalryttertur/index.md new file mode 100644 index 00000000..c49ca5b8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/royalryttertur/index.md @@ -0,0 +1,223 @@ +[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Ved Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024, +præsenterer vi om turen Kongernes København. +Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer +og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg og Amalienborg. + +[[!img royalrute.jpg class="blog" link="royalryttertur"]] + +[[Læs mere...|royalryttertur]] + +""" +else=""" + +#Kongelig kavalkade +###En guide til Københavns royale rytterstatuer +*af Paul Hartvigson, 19.1. 2024* + +I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024 +har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring - Royal Walk - +om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg. +Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset +og bygninger med royale referencer. +Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer, +som denne artikel handler om. + +###Royal Walk i vinterferien 2024. Link til billet. +[Mandag 12.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934585) +[Lørdag 17.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934966) + +[[!img royalrute.jpg class="solo"]] + +##Absalon +Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads. +Det er en krigerstatue fra 1902, +hvor bispen holder balance og overblik, +trods den stejlende hest, +der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr. +Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge, +men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København. +Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om, +at fiskeri og handel også var grundlag for København. +Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, +hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget +– og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884. + +[[!img tokonger.jpg class="solo" caption="Frederik d. 7. til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian d. 9. til højre ved Ridebanen."]] + +##Foran og inde i slottet +På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke". +Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. +”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, +og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. +Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. +Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. +Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen, +men der er ingen, der råber ad Frederik, +der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter. + +For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads. +Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur. +Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. +Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7. + +Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864. +Snart efter blev grundloven strammet, +og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, +og han var ikke elsket blandt de fleste danskere. +Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres, +og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år. + +Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. +Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer. +Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret +for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten. +Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk. +Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, +der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus. + +##Ikke til hest, men alligevel højt hævede +Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport. +Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. +Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. +Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige, +for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. +Bønderne var der ingen, der spurgte. +Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen. + +[[!img 2024trekonger.jpg class="solo" caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os: Frederik d. 3. i porten til Christiansborg, Christian d. 4. på toppen af sine visioner, og Frederik d. 4. oppe midt i dekorationen på Den røde Bygning."]] + +Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske. +Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648) +i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen. +Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden. +Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede +i kraft af sin store energi og sejlivethed. + +Den højest placerede konge er en anden nr. 4. +Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning, +som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler. +Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving, +bevidst om, at han var født til magten. +Han var den hårdarbejdende chef for staten, +når han altså ikke trak stikket og holdt fest. +Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning. +Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat, +som stadig holder til i dette område af København. + +På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke. +Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967. +Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke, +og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel. +(Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.) + +[[Læs mere om Frederik d. 4. og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]] + +Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2. +Ham finder man stående ude på Langelinie. +Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn. + +##Magtens tyngde og hestens vægt +De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed. +Og den første havde en svær tilværelse, +selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux, +der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome. + +[[!img rytterstatue_chr5.jpg class="solo" caption="Christian d. 5. i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]] + +Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den, +i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938. + +Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt. +Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende. +Men administrationen af den nye enevældige stat +og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge +fyldte også meget i tankerne. +Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte. + +Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5. + +Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove, +hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham. +Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus. + +Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere, +at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset), +hvor det Kongelige Teater ligger i dag. +Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år, +brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg. + +## Rytterkongen +For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads +ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947). + +[[!img besat_chrxstatue.jpg class="solo" caption="Christian d. 10. ved Skt. Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]] + +Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand. +Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig. +Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var. +Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse, +dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark. +(Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid). + +Kongen rider både med kårde og blomster i hånden, +det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham. +Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv. + +## Den kostbare statue +På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid, +hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død. +Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga, +der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før. +Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig, +ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru. +Så denne statue er rent symbolsk. + +Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly. +Sponsorkredsen i den danske elite understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen. +J.F.J. Salys var undervejs også første leder af det nystartede Kunstakademi, +hvad der så var en investering i at uddanne danske kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter. + +Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter, +som man kan overveje, ifald man taler latin. +Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år. +Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni, +der stod for en anden del af verdenshandelen. +Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales. + +[[!img frederikVstatue.jpg class="solo" caption="Statuen af den ophøjede Frederik d. 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge, der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri, der i højeste grad levede op til datidens standarder."]] + +## Rytterstatuernes Regnestykke +Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter. +Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem. +Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket. +Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op, +og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned. + +Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre, +der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her. +H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck. +Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det. + +## Første Dronning til sidst +Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse. +I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897. +Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den. +Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger. +Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os. +Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv. + +[[!img margrethe1rytter.jpg class="solo"]] + +--- +[Link til oversigt på Wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Rytterstatuer_i_Danmark) + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel kunst kongelige]] +[[!meta date="2024-01-18"]] |