diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/nordhavn2020marts')
-rw-r--r-- | vejviseren/nordhavn2020marts/index.md | 198 |
1 files changed, 198 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md new file mode 100644 index 00000000..df878f3b --- /dev/null +++ b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md @@ -0,0 +1,198 @@ +[[!meta title="Gå selv guide til Nordhavnen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="blog" link="vejviseren/nordhavn2020marts"]] +Læs om Nordhavnens historie +og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur. +Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn. + +[[Læs mere...|/vejviseren/nordhavn2020marts]] +""" +else=""" + +# Gå selv guide til Nordhavnen + +>af Morten Lander Andersen +>Fotos og efterskrift af Paul Hartvigson + +De nye metrostationer åbner uden officiel fejring +og uden den planlagte tur med byvandring.nu. +Vi vil dog invitere jer ud på en tur gennem Nordhavnens historie og nutid. +Og tager du cykel med, kan du nå helt ud til krydstogtskaj, skudehavn +og og der hvor fremtiden er planlagt til at vokse frem. + +[[!img konferencekran.jpg class="solo"]] + +Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn, +lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie. + +I 1800-tallet, da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden +og nød udsigten over Øresund, +kunne man ikke ane de store omvæltninger, +de moderne tider ville få for dette stykke af kysten. +Hvor Nordhavn Station ligger i dag, +lå dengang et lille kalkbrænderi – anlagt i 1731 – på en lille naturlig pynt, +der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå, hvor Strandboulevarden løber i dag. + +[[!img classenshave_kalkbrand.jpg class="solo" caption="Tegningen er fra strandpromenaden ved Classen Have i 1805. +Der er ganske udramatisk røg fra Kalkbrænderiet på den lille pynt. +Blot to år efter foregik Slaget på Rheden, +og nogle af de danske fartøjer lå netop i det farvand hvor dele af Nordhavn ligger i dag."]] + +Med tiden var der behov for en større havn, +og i 1885 blev Nordhavnen til, +med Redhavnen som en særlig havn, der forsynede skibe, som lå for anker ude i Øresund. +Den blev i 1970’erne opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var. +På billedet kan man se den lille havn med adgang fra Nordhavnsbassinnet, +og også de to tårne - tidligere siloer, der er ombygget til kontorer. +Her ligger blandet andet Tysklands ambassade i dag. + +[[!img redhavn_portland.png class="solo"]] + +I 1891 begyndte Nordhavnen at blive udbygget i den store stil +med anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede. +Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem det område, +Danmark mistede i 1864. +Så det handlede både om national stolthed, men også om at beskytte Københavns rolle +som mellemstation for skibstrafikken i Øresund. + +Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner. +En formidabel opgave, for det meste udført med håndkraft. +I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen! + +Frihavnen blev med tiden en stor succes, +og Nordhavnen blev indlemmet i området. +Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på ét. +Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret, +fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade og fortsætter ud i Nordhavnen. +Som toldfrit område var Nordhavnen spærret af med et højt jerngitter ligesom Frihavnen. +Der var kun adgang for folk med gyldigt ærinde, for man ville undgå smugleri. + +[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="solo" caption="Udsigt fra metropladsen over mod de bygninger, +hvor Riffelsyndikatet førhen lå. Billede er fra dagen før stationen åbner 28.3. 2020."]] + +## Den store aktion i 1944 + +Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger. +Det er det gamle Riffelsyndikat. +Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896. +Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær, +opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917). +Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat, +men blev stadig kaldt Riffelsyndikatet. +Våbenfabrikken havde stor tysk interesse, +og kort efter besættelsen i april 1940 havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede. +Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen. +Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter +og placerede ikke mindre end 400 kg sprængstof, mens man tog alle de våben med, man kunne få. +Det var den 22. juni 1944, og den aktion er gået over i danmarkshistorien +som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof. +Aktionen blev orkestreret af BOPA, men andre grupper var også med. +Den krævede et stort mandskab; for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station, +der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området. +Man anede nemlig ikke hvad der ville ske, når 400 kg trotyl blev futtet af. +Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning, +hvor der i dag ligger en Meny-filial. + +[[!img riffelsyndikat_dagenderpaa.png class="high" caption="Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher. +Plancherne er forfattet af artiklens forfatter, Morten Lander Andersen, +og han fortæller og guider gerne i detaljer om aktionen. +Her er en af de illustrationer forfatteren har fundet af aktionen, +hvor man ser skaderne efter 400 tons sprængstof."]] + +En af Nordhavnens store succéser er Lüders konditag, +hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget. +Det er præmieret arkitektur, og udsigten er skøn. +Hop en tur i trampolinen og se direkte ned – alle otte etager. +Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis din kondi ikke er så god. + +**NB** Forår 2020 er taget lukket for besøg som andre steder med idrætsredskaber. +Men Lüders er også interessant for de motiver, +der er stanset ud i de rustrøde plader, som huset er beklædt med. +Her er gengivet billeder, steder og personer fra Nordhavnens over 100 år lange historie. + +[[!img luederfrise.jpg class="solo" caption="Havnens historie udtrykt gennem huller i metal på trappen op til konditaget."]] + +Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej, +ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte. +Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre - barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. +"Barndommen" er så skinnende at man kan spejle sig i den, hvor alderdommen er rusten og reflekterende. + +[[!img tumlinger.jpg class="solo"]] + +Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen. +Kalkbrænderierne havde gode tider engang, +og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi, +og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi. +Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk. +De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle. + +Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere. +Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv. +En forandring som stadig foregår, og meget nyt vil ske i dette område. +De gamle kulkraner står her stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse. +Her finder man også Utzonbyen. +Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København. +Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger. +De er tegnet af hans søn – Kim Utzon. +Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation, Orientkaj Station, +der er den eneste på de nye metrolinjer, der ligger over jorden, og indtil videre er endestation. + +[[!img paustiankran.jpg class="solo" caption="Jørn Utzons Paustiantempel og et par gamle kraner ud mod Kalkbrænderihavnen. +Den som står længst væk er indrettet med mødelokale i syv meters højde."]] + +Navnet Orientkaj antyder områdets historie med handel fra hele verden. +Der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn. + +Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School, som åbnede i 2017. +Bygningen spiller i grønt og blåt, som en samling firkanter, +der spejler både vandet i bassinet og de stablede containere, som er de nærmeste naboer. +Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter. +Den er del af et verdensomspændende net af internationale skoler, +hvor man følger de samme læseplaner globalt. +Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet og have sine børn til at gå +i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi. + +[[!img internationalschool.jpg class="solo" caption="Skolen er bygget til at matche de nuværende naboer og hvad der måtte komme af huse i fremtiden, +for der er planlagt et boligkvarter, hvor containerhavnen ligger nu."]] + +## Efterskrift: Til kanten af Nordhavn på cykel + +Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe, +men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen. + +Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området, +med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj. +Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul +mellem containere, gamle pakhuse og grønne arealer. + +[[!img cruiseudsigtstaarn.jpg class="solo" caption="Udsigtstårnet på Ocean Kaj, med Refshaleøen og Amager Bakke i baggrunden."]] + +Fortsæt langs metrolinien ad Sundkrogsgade fra Orientkaj Metro. +Det er en kantet tur hvor man skal dreje højre-venstre-højre nogle gange. +Man passerer et par af auktionshusets Bruun Rasmussens afdelinger, +lagerpladser for containere, ubebyggede grunde, fitnesscenter, minigolf +og UNICEFs verdenslager på vej til Oceankaj med de tre store krydstogtsterminaler. +Der er stor aktivitet med busser, når der er anløb (i sommerhalvåret), og meget tomt alle andre dage. + +Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd. +Kattegatvej fører til den nordvestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv +med udsigtspunkt over mod Hellerup. +Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to. +Her bliver fyldt op med jord fra metroarbejde, og nyt land bliver skabt. + +[[!img skudehavnsidyl.jpg class="solo" caption="I udkanten af Skudehavnen."]] + +Der er planer for bebyggelse i hele området over de næste fyrre år. +Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte. +Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj. + +Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området. + +[[!img colorcontainer.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel nordhavn]] +[[!meta date="2020-03-27"]] |