1 files changed, 153 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden/index.md b/vejviseren/nilen_til_norden/index.md
new file mode 100644
index 00000000..66e39e62
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/nilen_til_norden/index.md
@@ -0,0 +1,153 @@
+[[!meta title="Fra Nilen til Norden - Ægyptiske spor i København i 1600- og 1700-tallet."]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
+Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
+Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
+der rejste Frihedsstøttens obelisk.
+
+[[!img frihedsstotteaften.jpg class="blog" link="/vejviseren/nilen_til_norden"]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/nilen_til_norden]]
+
+"""
+else="""
+
+# Fra Nilen til Norden
+
+Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
+Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
+Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
+der rejste Frihedsstøttens obelisk.
+
+## Rundetårns Hieroglyf
+
+Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder
+Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn.  Tårnet indgår i en helhed
+med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden.
+Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden
+(universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn).
+
+[[!img rebusdetalje.jpg class="solo" caption="**Doktorens Trine med den lange kniv
+krims krams i hjertet på Christian den 4*. Eller hvad det nu skal betyde."]]
+
+På tårnet står rebussen med guldbogstaver og sære tegn.
+Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd,
+da rebussen blev skrevet. Bangius blev førstebibliotekar på Det
+Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III,
+hvordan inskriptionen var en art hieroglyf. Ud over det indeholder
+rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver.
+
+## Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret
+
+I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater.
+Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud
+af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømte
+forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg.
+
+Fascinationen af Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III,
+selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager.
+Samlingerne overlevede entusiaster blandt eliten, før fascinationen
+flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI
+Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse,
+der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til
+formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord.
+Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark.
+
+Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager,
+som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse.
+Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København.
+
+[[!img brunnich.jpg class="solo" caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich.
+Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge,
+var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]]
+
+I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer, Francisco de Miranda, professoren.
+Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte,
+antiloper og salamandre), er det mumierne, der stjæler opmærksomheden.
+
+> ”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret
+> af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den.
+> Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det
+> meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene
+> og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad.,
+> og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.”
+
+Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede
+kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning.
+
+Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]].
+
+I 1788 kunne man se et sarkofaglåg  i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde
+ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet.
+Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde
+af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg.
+I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet.
+Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring
+Fra Nilen til Norden.
+
+[[!img brolokkegods.jpg class="solo" caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv.
+samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th.
+ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga
+havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]]
+
+I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske.
+Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation.
+Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand.
+Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter.
+Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer,
+figurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger).
+
+[[!img bispegaard.jpg class="solo" caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard
+er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter."]]
+
+Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to
+sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom,
+og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København.
+Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel.
+
+Ved siden af Bispegården på Bispetorvet finder man en obelisk fra 1943,
+der fejrer reformationen. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra
+den første obelisk rejst i Danmark.
+
+## Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet
+
+Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792
+markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på
+støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne
+for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere
+i at hylde herskerne.
+
+[[!img frihedsstotteaften.jpg class="solo"]]
+
+Hieroglyfferne var ikke tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten
+havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard
+og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret
+de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere.
+Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte.
+
+Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også 1800- og 1900-tallet har bragt
+sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring,
+kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn,
+Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg,
+Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke.
+
+[[!img nilenjul.jpg class="solo" caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen,
+er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi
+af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro."]]
+
+Bestil turen [[Fra Nilen til Norden.|nilentilnorden]]
+
+[[!template id=note text="""Turen er baseret på et par års hyggeforskning
+ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson.
+Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret,
+som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have
+historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man
+gå med på turen 7.-5. 2016, eller booke en privat rundvisning."""]]
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren ]]
+[[!tag  artikel emne egyptologi ]]
+[[!meta date="2016-05-03"]]