diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/klaestrup.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/klaestrup.mdwn | 36 |
1 files changed, 22 insertions, 14 deletions
diff --git a/vejviseren/klaestrup.mdwn b/vejviseren/klaestrup.mdwn index 99931c77..3df89503 100644 --- a/vejviseren/klaestrup.mdwn +++ b/vejviseren/klaestrup.mdwn @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x link=/vejviseren/klaestrup/ class=solo]] +[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg link=/vejviseren/klaestrup/ class=blog]] P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid. Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. @@ -14,53 +14,57 @@ else=""" # Guldalderens gadesnavs -[[!img mindepladeklaetrup.jpg size=x400]] Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et billede. -Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, udført -mens han levede. +P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard [[i satirebladet Corsaren i 1846.|/vejviseren/corsaren]], men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid. +Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. + +[[!img mindepladeklaetrup.jpg class=solo caption="Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard."]] +Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi. +Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, +udført mens han levede. -Klæstrup havde blik for mere end en starut som Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. +Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden. Lad os tage en tur med tegneren. -[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg class=solo]] Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden. København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke deres høje tanker. -[[!img klaestrup_dansebod.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_dansebod.jpg class=solo]] En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato. -[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg class=solo]] En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater. Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra 1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere, altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden. -[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg size=x400 class=solo]] +[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class=solo]] Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne. Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen. -[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class=solo]] De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene). -[[!img klaestrup_brand.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_brand.jpg class=solo]] Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke nogen storbrand efter 1795. -[[!img klaestrup_studkorps.jpg size=450x class=solo]] +[[!img klaestrup_studkorps.jpg class=solo]] Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer. Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på @@ -73,10 +77,14 @@ Kierkegaard gik også i København. [[Læs mere|/vejviseren/kierkegaard-gaar]] Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967. (Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt) -[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn). Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog. +[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20160314014839/http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn). +Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog. + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] """]] [[!tag blog vejviseren artikel ]] -[[!tag artikel person klaestrup tid guldalder ]] +[[!tag artikel personer klaestrup tid guldalder 1800-tallet]] [[!meta date="2013-03-28"]] + |