1 files changed, 107 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md b/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md
new file mode 100644
index 00000000..43f1b18c
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md
@@ -0,0 +1,107 @@
+[[!meta title="På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="blog" link="/vejviseren/kirkegaarde_november2016"]]
+
+I November 2016 går vi på kirkegården, i efterårsvejr og efterårsfarver.
+Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned
+går i gang med indtastningen af begravelsesregistre fra 1862-1940.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/kirkegaarde_november2016]]
+
+"""
+else="""
+
+# På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger
+
+[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="solo" caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]]
+
+I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver Allehelgensdag.
+Luften er kølig og farverne er dramatiske.
+
+Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at
+indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940.
+Dette dækker en periode med stor vækst i byen, hvor København
+firedoblede sin befolkning og mere end fordoblede sit areal.
+Eksisterende kirkegårde blev næsten fyldt op, og nye blev oprettet,
+såsom Vestre Kirkegård, Sundby og Bispebjerg.
+
+Der er ikke meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres
+på Stadsarkivets Brugerdag den 11.11, hvor der også er guider fra
+byvandring.nu og andre der laver korte oplæg.
+
+### De døde flytter hjemefra
+Det gamle København var et tæt befolket sted, og kirkegårdene fyldte op
+omkring byens kirker. Allerede før år 1700 kunne man se, at der ville
+blive pladsmangel til begravelser i fremtiden. I 1680 blev jøderne
+beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade,
+men det udsatte man selvfølgelig ikke andre for. Pesten i 1711 medførte
+at der blev lavet pestkirkegårde uden for voldene, og en af dem blev
+siden Holmens Kirkegård. Men ordentlige borgere kunne ikke forestille sig
+at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende
+Garnisons kirkegård. Det samme gjaldt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760
+som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden
+bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser,
+og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
+
+Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal indtastes i projektets næste etape.
+Når arbejdet er færdigt, har vi adgang til alle begravelser mellem Slaget på Reden og Besættelsen.
+
+[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class="solo" caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]]
+
+### Skiftende omgivelser omkring Assistens
+Assistens Kirkegård startede også som en gravplads for de fattige i 1760.
+Først efter 25 år kom den på mode. Men den afsides have levede også op til tidens stil,
+hvad enten man var til det klassiske eller det romantiske. Her var plads
+til gravmæler i tidens stil, deraf mange billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt.
+I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke
+kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge
+og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen
+fik lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider.
+
+Nørrebro var et fattigkvarter, og det viser sig i Kirkegårdens fortid.
+Der er et hjørne af kirkegården der er blevet inddraget til byggeri af den
+fremtidige metrostation ved Runddelen. Under de arkæologiske undersøgelser dér
+fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn begravet omkring et stort træ.
+Det har højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte
+eller døde som spæde, børn af fattige indvandrere, som ikke havde tid og
+råd til eget gravsted, og sikkert heller ikke til en kiste.
+Det er en påmindelse om de meget hårde livsforhold der gjaldt i slutningen af 1800-tallet.
+I vore dage er der træer i parkerne hvor børn kan hænge deres sut symbolsk fra sig.
+Dengang var der mange der døde før de nåede den alder.
+
+Sporene på fattigdom er væk. En senere fattigafdeling af Assistens er sløjfet
+- den blev til Hans Tausen Parken. Der er saneret ud mellem gravene på resten
+af kirkegården i 1880'erne, og kun de bevaringsværdige gravmæler står tilbage.
+
+[[!img engelassistens.jpg class="solo" caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården."]]
+
+### Dødsårsager
+Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme.
+Det fortæller om det hårde liv i København.
+
+I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg
+havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne.
+Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker
+var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive
+den første til at blive begravet Allehelgensdag 2. november 1870.
+
+Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A.
+Her ligger de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre
+kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P. Munch,
+sangeren Carl Brisson; rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest lang.
+På grund af de socialdemokratiske politikere har søen fået øgenavnet 'det røde hav'.
+
+Der er en særlig afdeling for Færinger, Grønlændere, muslimer, Frelsens Hær,
+allierede soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav
+med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninge efter 2. verdenskrig.
+
+[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class="solo" caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag sted assistens norrebro]]
+[[!meta date=2016-10-24]]
+