summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/hca_og_byen.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/hca_og_byen.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/hca_og_byen.mdwn7
1 files changed, 3 insertions, 4 deletions
diff --git a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn b/vejviseren/hca_og_byen.mdwn
index 67a42d1d..2b9b232e 100644
--- a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn
+++ b/vejviseren/hca_og_byen.mdwn
@@ -23,7 +23,7 @@ HC Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, og en vis uro ved byens uforuds
*Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. *
-[[!img frederiksbergudsigt1820.jpg class=high caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]]
+[[!img frederiksbergudsigt1820.png class=high caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]]
Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. Man kan godt forestille sig bondemanden fra Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige foretage sine uheldige byttehandler her, i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst. ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!”
@@ -46,8 +46,7 @@ Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, der får
Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H. C. Andersens eventyr fra 1835. Soldaten til den store by. Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, og der er andre referencer der smager af København. Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng.
-[[!img domhus_arrestvindu.jpg class=solo class=high]]
-
+[[!img domhus_arrestvindu.jpg class=high class=solo]]
Her er et vindue til CF Hansens Arresthus i Slutterigade. På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted som inspirerede HC Andersen. Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, Varde eller Ebeltoft som læserne tænkte på, når de sad med historien.
@@ -66,7 +65,7 @@ Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes. Han beder om
H. C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. Den Standhaftige Tinsoldat kommer fra haven og i Rendestenen, Snemanden lever sit korte liv i gård i en by, og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane.
-Dette er HC Andersen underspillet. Han ser detaljen, det genkendelige, og ikke skal have placeret Christiansborg eller Sankt Petri spir i billedet når han skriver. Det er netop ikke stilen i hans eventyr.
+Dette er H. C. Andersen underspillet. Han ser detaljen, det genkendelige, og ikke skal have placeret Christiansborg eller Sankt Petri spir i billedet når han skriver. Det er netop ikke stilen i hans eventyr.
H. C. Andersens selvbiografi Mit Livs Eventyr byder ikke på mange tidsbilleder af København. Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen.