diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/grundlovsoptog.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/grundlovsoptog.mdwn | 58 |
1 files changed, 29 insertions, 29 deletions
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn index 282ccee5..33da3255 100644 --- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn +++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn @@ -6,14 +6,14 @@ Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne. -[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo]] +[[!img kvindeoptog4.jpg link=/vejviseren/grundlovsoptog class=blog]] [[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]] """ else=""" -#Grundlovsoptog der gik ind i historien +# Grundlovsoptog der gik ind i historien Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt @@ -22,16 +22,16 @@ Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. --- -#1848: Martsdagene -##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads +# 1848: Martsdagene +## Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads -###Baggrund +### Baggrund Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København. -[[!img marts1848berlin.jpg size=500x class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]] +[[!img marts1848berlin.jpg class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]] I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op under sine partifæller og under folkestemningen med møder på @@ -46,13 +46,13 @@ Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt! -###Forløb +### Forløb Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget. -[[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]] +[[!img 1848optog.jpg class=solo caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]] Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. @@ -61,12 +61,12 @@ flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års borgerkrig blev konsekvensen. -###På Spil +### På Spil Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte. -###Virkning +### Virkning Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark. @@ -88,11 +88,11 @@ en ulykke af sig.” Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde. -[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo size=500x caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]] +[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]] [[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]] -###Mellemspil +### Mellemspil Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre – nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets @@ -106,18 +106,18 @@ Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal. --- -#1915: Kvinderne viser flaget -##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen +# 1915: Kvinderne viser flaget +## Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen -[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]] +[[!img kvindeoptog4.jpg class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]] -###Baggrund +### Baggrund Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene. -###Forløb +### Forløb På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til @@ -127,7 +127,7 @@ Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere, at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet. -###Virkning +### Virkning Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers @@ -137,9 +137,9 @@ også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers > kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til > hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark." -[[!img kvindetoget6.jpg size=500x class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]] +[[!img kvindetoget6.jpg class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]] -###På Spil +### På Spil Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given ting endnu. @@ -150,12 +150,12 @@ på hjemmefronten. --- -#1920 – Mellem statskup og revolution -##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg +# 1920 – Mellem statskup og revolution +## Fra Københavns Rådhus til Amalienborg -[[!img strejke.jpg size=500x class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]] +[[!img strejke.jpg class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]] -###Baggrund +### Baggrund Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. @@ -172,7 +172,7 @@ og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang. Ville tidens uro give revolution i Danmark? -###Forløb +### Forløb Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen. Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få @@ -183,9 +183,9 @@ borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en upolitisk overgangsregering blev udpeget. -[[!img 1920optog.jpg size=500x class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]] +[[!img 1920optog.jpg class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]] -###På Spil +### På Spil Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning, @@ -193,7 +193,7 @@ der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større omvæltninger. -###Virkning +### Virkning Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk. Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både @@ -205,7 +205,7 @@ Margrethe også tronarving. --- -##Byvandring som historisk bevægelse +## Byvandring som historisk bevægelse To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde en stor symbolsk betydning. |