diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/barokke_kbh/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/barokke_kbh/index.md | 22 |
1 files changed, 11 insertions, 11 deletions
diff --git a/vejviseren/barokke_kbh/index.md b/vejviseren/barokke_kbh/index.md index 699c8501..2b74e8d4 100644 --- a/vejviseren/barokke_kbh/index.md +++ b/vejviseren/barokke_kbh/index.md @@ -1,7 +1,7 @@ [[!meta title="Det Barokke Kongernes København"]] [[!if test="included()" then=""" -[[!img chr5kgsny.jpg class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh"]] +{{ img(path="chr5kgsny.jpg" class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh") }} I forbindelse med udstillingen Barok på SMK ser vi på det København, der opstod under periodens enevældige konger i den barokke periode 1660-1740. @@ -45,7 +45,7 @@ der i lande som Frankrig og Danmark kom til udtryk i enevælden. ## 1. Scene – Slotspladsen. Arv. -[[!img arvehyldning1660.jpg class="solo"]] +{{ img(path="arvehyldning1660.jpg" class="solo") }} Wolfgang Heimbach var Frederiks III's døvstumme hofmaler, og han er mesteren bag billedet af arvehyldningen i 1660. @@ -94,7 +94,7 @@ men med en hovedstad der var klar til at vokse. ## Scene 2 – Kastellet. Magt. -[[!img barok_fr3.jpg class="solo"]] +{{ img(path="barok_fr3.jpg" class="solo") }} Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport, ind mod København. @@ -121,7 +121,7 @@ der er basis for udstillingen på SMK. ## Kontrast – Lys og mørke -[[!img heimbach2maend.jpg class="solo"]] +{{ img(path="heimbach2maend.jpg" class="solo") }} På dette billede bruger Wolfgang Heimbach den barokke clairoscuro-teknik, @@ -131,7 +131,7 @@ Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt. ## Scene 3 – Kongens Nytorv. Pragt. -[[!img chr5kgsny.jpg class="solo"]] +{{ img(path="chr5kgsny.jpg" class="solo") }} Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads med en statue af den enevældige konge i midten @@ -171,7 +171,7 @@ på sprog, de kunne forstå. Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. Rangforordningen bestemte, hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd. -[[!img begravelsesoptog.jpg size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste."]] +{{ img(path="begravelsesoptog.jpg" size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste.") }} ## Kontrast – digtningen @@ -194,7 +194,7 @@ Med salmebogen og Danske Lov får det danske sprog en ny form. ## Scene 4 – Den Røde Bygning -[[!img barok_fr4.jpg class="solo"]] +{{ img(path="barok_fr4.jpg" class="solo") }} Foran Børsen ser man Frederik IV på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen. @@ -221,7 +221,7 @@ Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. Han var en lystig og magtfuldkommen herre, der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier. -[[!img herkulespavillon.jpg class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne."]] +{{ img(path="herkulespavillon.jpg" class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne.") }} ## Kontrast – Al landsens ulykker @@ -260,7 +260,7 @@ mens dronningen endnu levede. Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige, skønt Danske Lov foreskrev, at straffen for bigami var døden. -[[!img kobenhavn1728.jpg class="solo"]] +{{ img(path="kobenhavn1728.jpg" class="solo") }} I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, @@ -281,7 +281,7 @@ hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem. ## Scene 5 – Arsenalet. Flåden. -[[!img arsenalport2_bynu.jpg class="solo"]] +{{ img(path="arsenalport2_bynu.jpg" class="solo") }} På porten til Arsenalet ved Christianshavn knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. @@ -342,7 +342,7 @@ Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. Med stor følelse. Så trods parykker, palæer, pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid. -[[!img magsstrede.jpg class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København."]] +{{ img(path="magsstrede.jpg" class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København.") }} """]] |