diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/bang_og_pengene/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/bang_og_pengene/index.md | 166 |
1 files changed, 166 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/bang_og_pengene/index.md b/vejviseren/bang_og_pengene/index.md new file mode 100644 index 00000000..ea488aa8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bang_og_pengene/index.md @@ -0,0 +1,166 @@ +[[!meta title="Herman Bang og Pengene"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img bangskandale.png class="blog" link="/vejviseren/bang_og_pengene"]] + +Herman Bang svang pennen med stor energi. Han skrev for et nysgerrigt +publikum – og alt for ofte på kredit. Derfor blev han også involveret +i kreativt pengevæsen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bang_og_pengene]] + +""" +else=""" + +[[!img bangskandale.png class="solo"]] + +# Herman Bang og Pengene +## "Forfatteren står i dyb gæld …" + +[[!template id=note text="""'Navnkundig fæstning København +– du kaldes Sluge-Penge.' Sådan skrev Sehested i 1680’erne. +”Pas på Pengene” advarede Dan Turèll i 1977. Dette er en artikel +om digt og dårlig økonomisk dømmekraft, med Herman Bang som hovedperson."""]] + +Den unge Herman Bang måtte kapitalisere sit talent. Han kom fra en pæn +familie i provinsen. Men barndomshjemmet på Als havde Tysken taget, og +i 1875, da Bang var 18, var begge hans forældre døde. Den unge mand +måtte klare sig selv og skabte sig et navn i København. Det var en god +tid til det, for byen var også i gang med at genopfinde sig selv. + +[[!img bangca1882_500pix.jpg caption="Den indolente attitude +på dette billede fra starten af 1880'erne dækker over den unge +Herman Bangs kreative drivkraft og vilje til at realisere sine drømme. +Det var egenskaber der også skaffede ham i dårligt selskab og økonomisk forlegenhed." class="solo"]] + +Overfladisk set var Herman Bang en journalistisk komet, en spidsfindig +forfatter og en mand der førte sig frem overalt i byen med smag og +smarte vaner. Men hans nonchalante elegance var blandet med nervøsitet +og intensitet. Nervøsitet var ét af tidens modeord, i klang med det +moderne menneske i den kaotiske by med trafik, bekendtskaber og +begivenheder, man ikke måtte gå glip af. + +Bag facaden var Bang en litterær arbejdshest. Han skrev reportager og +lejlighedsjournalistik for at tjene penge. Det kan godt være at han +måtte gå sultende i teateret, trygle sin forlægger om betaling og +holde sig af vejen for kreditorer. Men modgang knækkede ham ikke, og +efterhånden fik han skrevet uforglemmelige romaner og vedkommende noveller. + +## Friske Penge +[[!img 100kroner.jpg caption="100-krone sedlen som den så ud i 1873. +Teknikken med at producere pengesedler har udviklet sig i takt med +foretagesomme personers forsøg på at efterligne dem." class="solo"]] + +Den pengetrængende forfatter kastede sig rastløs ud i projekter. +I 1882 blev den 25-årige Bang redaktør i det nye tidskrift Vor Tid, +der blev udgivet af Carl August Riemenschneider og Benedikt Salomon. + +Med blikket på kæmpe muligheder i tidens medieverden havde de to herrer +investeret i en trykkemaskine til tidsskriftet. Den satsning viste sig +at være svær at tjene ind. Men så fandt Salomon på den geniale løsning +at xylografere en efterligning af Nationalbankens 100-kroneseddel, som +han og Riemenschneider trykte ved nat, og som kunne få et troværdigt +brugt udseende ved at blive kørt over med en svamp. Det lykkedes +makkerparret at slippe af med nogle af de gode kopier til Landmandsbanken, +en vekselerer, og især til bladets kreditor, grosserer LM David. +Men David indsatte pengene i Nationalbanken, der snart efter varskoede +ham om de falske penge. Han gik så til Riemenscheiders og Salomon for +at advare dem. + +De to herrer nægtede ethvert kendskab, men de vidste at spillet var ude +og tog flugten med lommerne fulde af falske penge. For en sikkerheds +skyld forlod de København til fods over Valby Bakke, og stoppede kun til +kaffe på Damhuskroen, før de steg på toget i Glostrup, hvor de blev +genkendt, og politiet ventede på dem i Roskilde. + +[[!img damhuskro.jpg caption="Jeg kunne have svoret på jeg havde læst at +Bangs kompagnoner blev pågrebet på Damhuskroen – det fatale sted, men det +skete ved Jernbanen. Bortset fra det så vejkroen slåedes ud midt i +1800-tallet, før der kom Tivoli og Enkebal." class="solo"]] + +Politiet gennemsøgte Vor Tid’s kontorer og fandt Herman Bangs visitkort +med påskriften ”hvor er pengene?”. Selv om Herman Bang blev slæbt i forhør, +var han åbenlyst et offer for bedraget. Han slap med røde ører, ubetalt +honorar og en dyrekøbt erfaring at skrive ud fra. + +## Bankierens blik for bagsider + +Stuk er Bangs roman om facader par excellence. Romanens intrige udspiller +sig på Victoriateateret. Det er et drømmepalads med forhåbninger, +forestillinger og store armbevægelser samt ukloge dispositioner såvel i +køkkenet som på regnskabskontoret. Det flotte teater ledes af et dynamisk +trekløver i tidens takt. En af dem hedder Herluf Berg – som man kan læse +som et alter ego for Herman Bang selv. + +[[!img stuk1908.jpg caption="Det elegante omslag på Stuks andenudgave i 1908 +hentyder til fantasi og bobler. Begrebet bobleøkonomi stammer tilbage fra +det tidlige 1700-tal, hvor spekulationen havde fået frit løb, først i +Holland og England." class="tall"]] + +Læserne gættede på, hvem romanens personer i virkeligheden var. +Det er pikant, og det sælger, selv om det kan være helt lige meget. +Så sælger skandaler jo også romaner. Og de kan forhåbentlig sælge +byvandringer - for hvorfor vil jeg ellers grave en 134 år affære op? + +Her handles, der spildes, sættes stykker op, og man deler fribilletter ud +for at fylde salen og foregive succes. Man kan kalde det en økonomisk boble, +der pumpes op til tidens nervøse valsetakt. Der bliver taget flere fatale +beslutninger undervejs. I al iveren og aktiviteten bliver der også sjusket. + +En dag kommer konferensråd Hein forbi stedets restaurant i et ærinde. +Han er Københavns store finansmand og ejer af Banken, som er teatrets långiver. +Den uanmassende Hein bliver sat til at vente i et sidelokale – og glemt af +en fortravlet tjener. + +Konferensråden bruger øjnene, mens han venter. Et par af de fine borde står +på hovedet, og bagsiden ser meget lurvet ud. Så kommer teatrets leder og +arkitekt ilende. Konferensråd Hein erklærer beskedent at det bestemt ikke +gør noget at han måtte vente, han skulle blot høre om han kunne beværte +nogle bankfolk på teatrets restaurant. + +> ”Og helt i Forbigaaende, mens han kom hen foran de to glemte Borde, +> sagde han i en leende Tone, idet han berørte Fyrrepladen med Knappen +> af sin Stok: +> De d e r, bedste Bygmester, er forhaabentlig ikke mellem de "Ibentræsborde", +> der repræsenterer 43 Kroner pr. Styk paa vor Inventarieliste ... +> De tre havde alle i samme Nu, endnu før han talte, set den ulykkelige +> Bagside - Adolf kunde have knust samtlige de forbandede Ben; Martens +> talte først, forvirret som en Dreng, der er grebet i at snyde i Lektien: +> Jo - - jo, sagde han ... De er betalt med 43, sagde han. +> Ja, Leverandører benytter sig af Omstændighederne, sagde Konferensraaden. +> Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode, +> at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge ...” + +Konferensraad Hein lader til at slå det hen, og tager afsked på en nærmest +kejtet facon. Men det er også facade, for Konferensraad Hein repræsenterer +den absolutte soliditet. + +Hein er selfmade man, skibsredder, byggematador, bankier - passer på én +person i Københavns samtid, CF Tietgen. Den store dansker, finansgeniet, +og måske den mand der har præget byen mest siden Christian IV; men med meget +bedre sans for gode investeringer og det økonomisk holdbare. + +[[!img tietgenbuste.jpg caption="Buste af Tietgen på Københavns Rådhus. +CF Tietgen sad i Borgerrepræsentationen, men engagerede sig næsten +udelukkende om spørgsmål omkring Københavns Havn." class="solo"]] + +Soliditeten og skarpsindigheden hos Hein danner kontrast til alt det +overfladiske som Stuk omhandler. + +[[Læs en artikel fra 2023, om hvordan Tietgen og andre forretningsfolk prægede København på Herman Bangs tid.|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] + +### Kilder +Martin Zerlang, *Herman Bangs København*, Politiken 2007. + +Hør novellen *”Jul i det Fremmede”* af Herman Bang på ”Den 2. Radio”. [En pinagtig dvælen ved pengeproblemer i Prag.](https://den2radio.dk/udsendelser/herman-bangs-novelle-juleaften-i-det-fremmede) + +[Coneliand: Hjemmeside med bl.a. danske kriminalsager](https://www.coneliand.dk/Kriminalitet_i_Danmark_igennem_tiden.html) + +[[!taglink Herman_Bang|bang]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer bang]] +[[!meta date="2016-05-16"]] |