1 files changed, 125 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/andersbording/index.md b/vejviseren/andersbording/index.md
new file mode 100644
index 00000000..2381142f
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/andersbording/index.md
@@ -0,0 +1,125 @@
+[[!meta title="Anders Bording - Vejen til Mercurius"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Anders Bordings vej til at udgive Danmarks første avis var både lang og kringlet,
+med hyrdinder, herregårde, kedelige ansættelser og pinlige episoder på værtshuse,
+før han fik Kongeligt Privilegium på at udgive Den Danske Mercurius.
+
+[[!img /mercurius/bording421pix.jpg  class="blog" link="/andersbording"]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/andersbording]]
+
+"""
+else="""
+
+# Anders Bording - Vejen til Mercurius
+
+[[!img ribe1782.jpg class="high" size="300x" caption="Anders Bordings historie starter i Ribe.
+Som kortet fra 1782 antyder var byen ikke særlig stor, og tingene stod ret stille også 150 år tidligere, da Bording voksede op.
+Den store verden lokkede."]]
+
+Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for.
+Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist.
+Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og ovre sin storhedstid.
+Det var i den sidste del af Christian IV's regeringsår, hvor fjendtlige kejserlige tropper drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker.
+
+I 1637 lod Anders provinsen bag sig og tog afsted til Kongens By, København, for at studere.
+Modsat så mange andre borgerlige unge studerende endte han ikke som præst, læge eller embedsmand.
+Men som et lyst hoved og en dygtig digter blev han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og endte med at leve af at digte.
+
+[[!img /mercurius/bording421pix.jpg class="high" size="300x" caption="Frederiksborg Slot har dette portræt fra 1845 af Anders Bording,
+malet af hofmaler Karel van Mander den yngre. Det er den etablerede digter, med en trofast adelig læserskare, der ser os myndigt i øjnene."]]
+
+## 1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø
+
+> Kom skønneste Hyrde Mø  
+> Kom sjæle-tvinger-inde  
+> Ved den fiskerige sø  
+> Og ved de grønne linde  
+> Som af naturen yndelig  
+> Er prydet alle steder  
+> Hvor og de skønne blomster sig  
+> Så herligen udbreder.
+
+De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø.
+Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening, der var den populære hyrdedigtning.
+
+Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella.
+Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen og trofastheden,
+og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og blå himmel med nysselige skyer eller gribende solnedgange.
+
+[[!img pastoral.jpg class="high" size="300x" caption="Den franske maler Claude Lorrain (1600-1682) malede *pastorale scener*,
+der svarer godt til genren og drømmene om det søde og simple liv, hvor man ken hellige sig den rene og den bittersøde kærlighed."]]
+
+Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der var for den romantiske kærlighed.
+Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst, der ikke kunne overvindes.
+I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser, der skaber afstanden mellem de elskende.
+Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber.
+De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald.
+
+[[!template id=note text="""Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under købmandsslægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg.
+De var hollændere og storhandelsfolk, og Frederik III havde taget store lån hos dem for at kunne finansiere krigen mod Sverige.
+Da han ikke havde penge at betale, måtte han spise sine kreditorer af med gods. Således gled også danske herregårde ud af den gamle adels hænder i forbindelse dem omvæltningerne."""]]
+
+## 1658 Vågenatten i Skåne - et håb er ude
+
+Natten mellem 13. og 14. februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly,
+og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver.
+Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol.
+Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig.
+Det var den vinter, den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden.
+Sønnerne blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede.
+
+[[!img eriksholm.jpg class="high" size="300x" caption="Eriksholms gods, som det ser ud i dag (efter en ombygning i 1868)
+ Det et af mange herresæder der gik tabt, da Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge."]]
+
+Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor.
+Det blev kongen der samlede magten op og gjorde den til sin og sin alene.
+Det var Enevældens indførelse, der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet.
+Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at bestille.
+Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet, skulle nu skrive bønskrifter til de magtfulde, i håbet om at lande et magert embede i Kongens og statens tjeneste.
+I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge.
+
+[[!img stormen1659.jpg class="high" size="300x" caption="Krigene 1658 - 1660 medførte tabet af 40 % af Danmarks territorium,
+og adelen mistede magt til kongen. Det betød også enden på en sorgfri fase af Anders Bordings liv."]]
+
+## 1663 – Backarack – Krobesøg med pinlig udgang
+
+Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration.
+Og heri beretter han om i bønskriftet *Forhåbnings- og Forhandlings Griller*. Det er temmeligt langt, men her er en saftig stump.
+
+> Det digt har sjældent fynd og kraft  
+> som efter bækken smager.  
+> Nej, nej, den ælde drues kraft  
+> vort sind fra jorden drager  
+> Lad gåsen drikke bare Vand  
+> lad padden deri kvække.  
+> Den klare BACCHUS bedre kan  
+> poetens ånd opvække.  
+
+[[!img losborrachos.jpg class="high" size="300x" caption="Diego Velázques, Bacchus triumf fra 1628. Det er ret naturligt for Bording at påberåbe sig en klassisk gud for drukkenskab,
+når han falder i tønden. Spanierne havde allerede taget hul på barokken tidligt i århundredet."]]
+
+In vino veritas, som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat,
+og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe,
+men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København.
+Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme.
+Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling.
+
+[[!img vestervedsted.jpg class="high" size="300x" caption="Ikke bare skulle Bording undervise eleverne i Ribes latinskole.
+Flere gange om året skulle han også prædike i Vester Vedsted, hvad han åbenbart ikke kunne udholde tanken om."]]
+
+I 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius.
+
+[[Læs mere om Den Danske Mercurius, og Bording som Danmarks første journalist og publicist.|/vejviseren/dendanskemercurius]]
+
+## Kilder
+Carl Dumreicher, indledning og kommentar i *Anders Bording, udvalgte vers.* (1955).  
+Kalliope.  
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel personer]]
+[[!meta date="2019-01-09"]]