1 files changed, 159 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviser/barokke_kbh.mdwn b/vejviser/barokke_kbh.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..b63eef33
--- /dev/null
+++ b/vejviser/barokke_kbh.mdwn
@@ -0,0 +1,159 @@
+[[!meta title="Det Barokke Kongernes København"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img paasketur2002.png class=blog link=/barokke_kbh]]
+
+To ture til Påske 2022 om den overvældende N.F.S. Grundtvig,
+fra de udfordrende og udbytterige år på Christianshavn og et besøg hos andre store ånder på Assistens.
+
+
+[[Læs mere...|/barokke_kbh]]
+
+"""
+else="""
+
+# Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i påsken 2022
+Barokken er i fokus i København 2023 med udstillingen Barok – Ind i Lyset baseret på Frederik III samling af hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst.
+
+I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, for krig og katastrofer var aldrig var langt væk.  Tag med rundt til nogle vigtige steder i byen, som opstod i perioden 1660 til 1740, og bliv klogere på barokken og dens symboler, harmonier, kontraster og store følelser til skue.
+
+I 2023 har er baseret på kunst samlet især af den første barokke konge, Frederik III.
+
+Det fejrer vi med en byvandring om det Barokke København.
+
+Tiden er præget af sindrig musik, stræben efter store harmonier, og hyldest til magten. Det er en tid med overdådige parykker, videnskabelige landvindinger, intens tro og en stadig stærkere statsmagt, der i lande som Frankrig og Danmark udtrykkes af Enevælden.
+
+
+1 Scene – Slotspladsen. Arv.
+
+Wolfgang Heimbach var Frederiks III døvstumme hofmaler, og mester bag billedet af Arvehyldningen i 1660. Han placerer sig selv i nederste venstre hjørne med hatten hævet. Barokken er her, men byens omgivelser er stadig Børsen i renæssancestil og det gamle Københavns Slot, med fundamenter i middelalderen. Men fra det år af, skulle der ikke forhandles mere om hvem der skal være konge. Det var kongens førstefødte søn, og det skulle erindres.
+
+
+Kontrast
+
+Barokkens kontrast liggeri selve ordet barok. Det beskriver enten en uperfekt perle, eller en absurd og knudret idé. Sådan blev det brugt i 1700-tallet, hvor det  blev brugt nedsættende om de tidligere generationers musik (den periode vi kalder barok). Først omkring år 1900 blev begrebet brugt til at beskrive periodens musik, billedkunst og arkitektur, der fik ny anerkendelse,
+
+Barokken kommer som tidsperiode oven på Reformationen. Her var de største idealer blevet defineret, og antikken genopdaget, med et nyt syn på mennesket. Men alligevel var verden (og med verden, skal vi sige Europa) endt i religionskrigenes myrderier.
+
+Gabet mellem ideal og virkelighed var dybt. Forskellen mellem lys og mørke, mellem liv og lystighed, og sygdom og død, fromhed og fest, ærbarhed og lyst udtrykkes i en kunst mætte af farver, kontraster og symbolik.
+
+Og det kan være svært at trække grænsen, for mens renæssancen blomstrer i Nordeuropa, så er barokken i fuldt flor i Italien, og elementer af den sætter deres præg på fx. Christian IV’s bygninger. Men nu er det også os, der gerne vil sætte en klar grænse.
+
+Så lad os sige at Christian IV var renæssancemennesket, der rækker ud efter alt, sætter kurs mod Nordkap og sender sin hær ind i Trediveårskrigen, starter fabrikker og blander sig i al. Han kommer også til kort, med Danmarks rigdom næsten sat over styr, men med en hovedstad der er klar til at vokse.
+
+
+
+2) Kastellet: Magt
+
+Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport, ind mod København. Frederik havde tabt svenskekrigene, man alligevel sikret sig den enevældige magt. I 1660’erne bliver kastellet færdigt. En stjerneformet befædtning med sigtelinjer efter den nyeste videnskabs forskrifter. Borgerne havde skaffet ham til magten, og pludselig havde han bygget en mægtig fæstning, der vendte kanonerne både udad og indad.
+
+Vi ved ikke hvad Frederik III selv tænkte. Han talte otte sprog, men vi har ikke et personligt brev for ham. Han havde avet et svækket rige, kæmpet med rigsrådet om magten, og sikret sig magten trods nederlag.
+
+Han oprettede det Kongelige Bibliotek, og lod Peter Schumacher Griffenfeldt udforme Kongeloven efter de nyeste tanker i Europa. Det er også hans kunstsamling der er basis for udstillingen på SMK.
+
+Kontrast – Lys og mørke
+
+På dette billede bruger Wolfgang Heimbach den barokke clairoscuro-teknik, hvor motivet delvis oplyses og delvis skjules ved et naturligt placeret lys, som man ikke ser. Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt.
+
+Scene 3: Kongens Nytorv - Pragt
+
+Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads, med en statue an den enevældige konge i midten, og plads til palæer omkring. Nyhavn blev anlagt, og der var lige veje fra den store nye plads.
+
+Eftertiden har også digtet med på pladsen, med bygninger som Magasin, det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. Modellen er Paris under solkongen, og den Franske Ambassade ser ud til at befinde sig meget vel i Niels Juels Palæ.
+
+Det er kong Christian 5. (1670-1699), der strider frem på sin hest klædt som romersk imperator med pragthjelm anno 1690. Den oprindelige statue var lavet af bly, et billigt med tungt materiale. Hesten sank langsomt sammen under kongens  og sin egen vægt. Man placerede derfor en figur under hesten, til at holde vægten oppe. Symbolsk repræsenterer figuren misundelsen, som Kongens hest så træder under fode. Synderne bruges til at opretholde dyderne.
+
+(Statuen blev ved med at synke sammen under sig egen vægt, og en bronzekopi blev endelig lavet. Originalen kan ses på Lapidariet, i Chr. IV gamle bryghus, som er et dejligt sted at studere barok kunst. Der er altid ca. 10 grader køligere end udenfor.)
+
+Christian var gladest i jagt, i krig, i handling. Hans største ønske var at tilbageerobre Skåne. Det lykkedes ikke, men bedriftere i Skånske Krig er mindet i Rosenborgs vævede tæpper og billeder i Christian V audienssal på Frederiksborg Slot.
+
+Der kom til gengæld store reformer i hans regeringstid. Den absolutte magt han havde arvet skulle ordnes og overskues. Danske Lov og Norske lov forklarede undersåtternes rettigeheder på sprog de kunne forstå. Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. Rangforordningen bestemte hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd.
+
+Kontrast -digtningen.
+
+Det var under Chr 5 at biskop Thomas Kingo udgav en officiel samlebog.  Kingos samler og digte sætter også modsætninger op. Der er forskel på hans erotiske digte satire, til hans hyldes af den verdslige magt, og særlig salmerne. Det var dem folket kunne læse i kirken.
+
+Ak Ære hvad er?
+Hvad er dine Kroner og Kranse du bær?
+isundelse sidder dig altid på ryg,
+Du hemmelig stødes og sjældent er tryg!
+Du ofte der snubler hvor andre de gled.
+Forfængelighed
+Forfængelighed.
+
+Med salmebogen og Danske Lov, får det danske sprog en ny form.
+
+Scene 4 – den Røde Bygning
+
+Fra foran Børsen ser man man Frederik IV på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen. Her lå Tyske Cancelli, i dag huser bygningen Finansministeriet. Kongen ses som buste omgivet af alle symboler og tegn på magt og herlighed, med løver, hellebarder, kanoner og handelsvarer.
+
+Det er Danmarks første bygning til administration, og bureaukratiet gør for alvor sit indtog i Danmark. Modsat sin faderen Frederik han født og opdraget til enevældig magt. Han blandede sig i små og store detaljer.
+
+Viden betød noget. Fx. Blev astronomen Ole Rømer politimester i København, og skulle opmåle landeveje og fik mange andre opgaver, så han ikke fik tid til at studere stjernerne.
+
+Frederik IV arbejdede hårdt, holdt sine embedsmænd til loven. Borgerne kunne hver tirsdag få foretræde, hvis det havde nogen eller noget at klage over. Han elskede også fest. Han tog et års rejse til Italien, uden at fortælle det til sin dronning i forvejen. Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. Han var en lystig og magtfuldkommen herre, der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier. 
+
+Kontrast – Al landsens ulykker.
+
+Samtidig med Frederik IV regerede og festede, ramte mange ulykker riget.
+
+Store Nordiske Krig raser, men det er ikke svenskerne der fik ram på Hovedstaden. I 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. Højesteretsdommer (mm.) Hans Rostgaard beskriver Københavnernes reaktion i et moraliserende digt. Gammel vane var med til at sprede sygdommen, Når de udpegede ligbærerere (studenter osv.) ikke mødte op, laver folk ligbæring som de plejede met fatale konsekvenser
+
+Nej, siger du, der er min ven (den døde)
+Han bor på vores gade
+Jeg ved han tjener mig igen
+Jeg får vel ingen skade
+
+Så bære de trohjertelig
+Den ene på den anden
+Og samles for at læske sig
+til sveden står på panden
+
+Men mangen en fra liget gik
+Og gjorde de ej længe
+thi han i samme selskab fik
+sin død til drikkepenge
+
+Mens pesten hærgede i København, festede kongen på Koldinghus kastede kongen sine øjne på den unge Anne Sofie Rewentlow, som han senere lod bortføre og giftede sig med ”til venstre hånd”, mens dronningen endnu levede. Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige, skønt Danske Lov foreskrev at straffen for bigami var døden.
+
+I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, stivsind og andre faktorer smedførte at 1/3 af byen brænder ned. Men man blev enige om at kalde det Herrens Vrede, og ikke rode i den varme aske efter årsagen. Så der var grænser for fornuften.
+
+
+Scene 5 – Arsenalet – Flåden.
+
+På porten til Arsenalet ved Christianshavn knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. Her var flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger.
+
+Han var den sidste konge i barokken. Hans efterfølgere havde ikke selvstændig indflydelse på verdens gang. Frederik 5 var fordrukken og i rokokostil.  Christian 7 kom til mest at bevæge gennem i klassiscisme og oplysningestid i sit vanvid. Enevælden fortsætte, men det var slut med barokken.
+
+Christian 6 fik også opført det enorme første Christiansborg. Aldrig har noget palads i Danmark været mere strålende en det første Christiansborg, og aldrig har nogen konge været dybere nedbøjet i religiøs anger. 
+
+Kongen var højkristelig og grebet af den strenge pietisme, hvor selv de højeste ydmyger sig i bevidstheden om egen synd. Og for at alle undersåtterne kunne nyde godt af Herrens ord, så indførtes konfirmationen også. Det er også en kontrast. For hvis der er noget der har udfordret God og Kongen siden, så er det at undersåtterne selv ved at læse.
+
+Slottet er senere brændt ned, men ridebaneanlægget er et imponerende stykke barok arkitektur.
+
+
+Kontrast.
+
+Barokken er en følelsernes alder. Det er store udtryk for sorg og anger i en omskiftelig tid, og følelser udvises offentligt. Digteren Anders Bording, der skriver i den Danske Mercurius. December 1672 kan han melde om fødslen af af en ny prins, søn af Christian 5 og dronning Charlotte Amalie. Allerede i januar 1673 måtte han berette om barnets død. I digtet nævnes både fryd og tårer.
+
+Prins Christian Vilhelm, hvad hjalp det os at zire
+Din Fødsels glade Dag med Skud og Fryde-Skrig?
+Hvad hjalp vor felges Bøn? Hvad hjalp vore Haab om dig?
+Hvad hjalp din høje Byrd af Fader og af Moder,
+Hvis Øjen-Strømme nu med Længslens Græde-Floder
+Ach nej! Din blive-Tid hos os var alt for kort:
+Dit Glas for snart udløeb, dig Himlen rykte bort.
+Dog see, jeg mig forseer: Ieg det en Korthed kalder,
+Som Himlens Almanak for en fuldkommen Alder
+Dog skriver op. O Nej, Guds Tal og Regning Staar
+Paa Sjæls Fuldkommenhed, og ej paa Tid og Aar.
+
+Læs ,mere om Anders Bording og Den Danske Mercurius.
+
+Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. Men stor følelse. Så trods parykker, palæer, pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid.
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel]]
+[[!meta date="2023-06-13"]]