summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/holmenkoldkrig.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'holmenkoldkrig.mdwn')
-rw-r--r--holmenkoldkrig.mdwn6
1 files changed, 3 insertions, 3 deletions
diff --git a/holmenkoldkrig.mdwn b/holmenkoldkrig.mdwn
index 1b3f1d9b..59ca624e 100644
--- a/holmenkoldkrig.mdwn
+++ b/holmenkoldkrig.mdwn
@@ -21,11 +21,11 @@ else="""
Mellem 1945 og 1993 var Holmen i København en vigtig brik i konfrontationen mellem Vest og Øst under den Kolde Krig. Efter besættelsen skulle flåden genopbygges, og søforsvaret organiseres herfra. Danmark lå i den nye frontlinie for NATO der blev grundlagt i 1949.
-På turen ser vi på Holmens lokationer, hvor man forberedte sig på en moderne krig blandt gamle bygninger tilbage fra 1700-tallet. Flåden er et materialorienteret værn, hvor der er en nær sammenhæng mellem krigs- krise- og fredsberedskab. Konkret kan man se nærmere på fregatten Peder Skram, u-båden Sælen og torpedobåden Sehested.
+På turen ser vi på Holmens lokationer, hvor man forberedte sig på en moderne krig blandt gamle bygninger tilbage fra 1700-tallet. Vi kommer forbi de gamle krigsskibe fra perioden som stadig ligger ved Holmen.
-Der er lokale og storpolitiske nedslag i turen, som f.eks. mineulykken i 1951 og Cubakrisen i 1962, hvor det danske forsvar lavede nogle af de første observationer af det svært bevæbnede M/S Krasnograd. Vi vil også komme ind på atomnedrustningen mellem stormagterne og hvordan det førte til en afslutning af den kolde krig.
+Danmarks strategiske rolle indholdt også overvågning og samarbejde mellem flåden og de andre værn. Undervejs på turen er lokale og storpolitiske nedslag i turen, som f.eks. mineulykken i 1951 og Cubakrisen i 1962, hvor det danske forsvar lavede nogle af de første observationer af det svært bevæbnede M/S Krasnograd. Vi vil også komme ind på atomnedrustningen mellem stormagterne og hvordan det førte til en afslutning af den kolde krig.
-Vi vil berøre de indenrigspolitiske strateriger bl.a. i forhold til indkøb af materiel. Hvorfor valgte man den type skibe man gjorde? Hvorfor f.eks. fortsætte med ubåde i midt 80´erne og hvorfor udfase dem i starten er 00´erne?
+Vi vil berøre de indenrigspolitiske beslutninger bl.a. i forhold til indkøb af materiel. Hvorfor valgte man den type skibe man gjorde? Hvorfor f.eks. fortsætte med ubåde i midt 80´erne og hvorfor udfase dem i starten er 00´erne?
Vi kan til sidst diskutere om den kolde krig rent faktisk sluttede i starten af 90´erne. Fadede den ud - er den tilbage med det Rusland vi ser nu?