summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/cykelture/jagtvejbred.jpg
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'cykelture/jagtvejbred.jpg')
-rw-r--r--cykelture/jagtvejbred.jpgbin0 -> 583412 bytes
1 files changed, 0 insertions, 0 deletions
diff --git a/cykelture/jagtvejbred.jpg b/cykelture/jagtvejbred.jpg
new file mode 100644
index 00000000..17efcf6b
--- /dev/null
+++ b/cykelture/jagtvejbred.jpg
Binary files differ
, hvis man går udenfor de trampede stier. Derfor arbejder vi på at invitere flere rovfugle til at slå sig ned på marken.

Vandets veje

Regn kommer fra fortættet vanddamp i atmosfæren. Der vil komme mere regn i de kommende år pga. klimaforandringerne, bl.a. fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft samtidig med, at fordampningen øges. Derfor er der mere vanddamp i den nu varmere atmosfære.

I de sidste 100 år har samfundet arbejdet på at få vandet til at løbe så hurtigt som muligt væk fra de opdyrkede områder. Man har drænet markerne, rettet vandløb og åer ud, gravet vandløb dybere og lagt dem i rør osv. Det giver problemer nedstrøms for enden af bakken, hvor man populært sagt kan vælge mellem at drukne i ferskvand eller saltvand ved højvande, fordi der ikke er noget sted at lede vandet hen. Man har fjernet forsinkelsen af vandets "vandring", hvilket er et stort problem i en tid med stadig kraftigere regn og stormfloder.

Det vækker glæde, at træerne vokser. Foto: Marianne Klug-Andersen

Hvad kan vi gøre i en tid med nye udfordringer?

Vi skal genskabe den naturlige "vandbremse" ved f.eks. at fremme en humusrig jord, genskabe vandhuller samt genslynge åer og andre vandløb i landskabet. Det kræver især, at landbruget gør brug af støtteordningerne til at lukke dræn og give plads til vådområder.

Humusrig jord er som en svamp, der suger og holder på vandet, hvorefter det langsomt fordamper eller siver ned som grundvand. En del optages af planterne. Vi skal altså tilbageholde, forsinke og lagre vand til nedsivning eller fordampning, så der er en buffer, der bremser hastigheden på vandet og giver mulighed for en kontrolleret håndtering af vand.

Der er derfor behov for en udvikling i landbrugsfaget. En nyudvikling er skovlandbruget, som er blevet tilføjet i EU's landbrugspolitik (CAP). Helt nyt er det nu ikke, da Sydeuropa altid har haft skovlandbrug. Erfaringen fra Frankrig, Tyskland og England er, at skovlandbrug skaber en produktion, der er mere robust overfor klimaforandringerne, fordi træerne holder på vand, giver skygge ved hedebølger og skaber en jordbiologi, der hjælper afgrøderne.

Engelsk skovlandbrug hvor der dyrkes økologiske cideræbler og korn med 36 meter mellem trærækkerne, så der er plads til maskiner. Trærækkerne giver større kornproduktion, fordi jorden mellem rækkerne bliver mere frugtbar. Foto: Anna Agger, efteråret 2022.

Få mere viden om skovlandbrug her: https://robust-skovlandbrug.dk/