summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/tordenskold.mdwn31
1 files changed, 12 insertions, 19 deletions
diff --git a/vejviseren/tordenskold.mdwn b/vejviseren/tordenskold.mdwn
index e7ec0ece..d20804d0 100644
--- a/vejviseren/tordenskold.mdwn
+++ b/vejviseren/tordenskold.mdwn
@@ -2,21 +2,24 @@
[[!if test="included()" then="""
+I februar 2016 rider Tordenskjold over lærredet i en barok road movie om venskab og skæbne. Mens han farer vild på landevejen, tager Vejviseren dig en tur i søheltens kølvand langs byens kajer i år 1720 og derefter.
-[[Læs mere...|/]]
+[[!img artmoney_tordenskjold.jpg size=400x caption="Artmoney af Ruth Søe, collage fra gammel søfartsbog"]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/tordenskjold]]
"""
else="""
-[[!img billednavn.jpg]]
+
#Tordenskjold i København
I disse dage kører Tordenskjold hen over de danske biograflærreder i karet, på vej mod sin skæbne. Søhelten havde sat sit præg på København både før og efter den fatale duel i Tyskland. Denne byvandring går til Tordenskjolds København anno 1720 og derefter.
-[[!img tordenskjold.jpg size=400x caption="Kortet har Christianshavn øverst, og finder nok vej, selvom landskabet ar ændret sig i det næsten 300 år der er gået."]]
+[[!img tordenskjold.jpg size=400x caption="Kortet har Christianshavn øverst, og man finder nok vej, selvom landskabet og vandlinjen har ændret sig i det næsten 300 år der er gået."]]
-Abefest i Strandgade
+###Abefest i Strandgade
I 1719 optog Tordenskjold residens i Johan Lehns gård på Christianshavns fornemme Strandgade. Her fyrede den knap 30-årige søhelt den af til sine abefester. Begge dele skal forstås bogstaveligt. Han havde små kanoner i gården, som blev afskudt under festerne til gene for naboerne. Tordenskjold havde også tamme aber, der kunne finde på at gå til angreb på gæsterne og rive deres parykker af. Blandt gæsterne var den enevældige kong Frederik IV, som ikke tog anstød af løjerne. Der var ingen af naboerne der klagede. I dag er huset tredje bygning fra Christianskirken, der ikke var opført dengang.
@@ -55,37 +58,28 @@ Herfra går turen til Gammelholm. På Tordenskjolds tid var der adgang til flåd
[[!img juelmonument.jpg size=400x caption="Niels Juel er den største søhelt i danmarkshistorien. Han er ikke så kendt som Tordenskjold, men han har beundrere der har finansieret et af Københavns mest indforståede mindesmærker."]]
-Alle sideveje på Gammelholm er opkaldt efter søhelte. Tordenskjoldsgade er den første der krydser Holbergsgade. Drejer man til venstre op mod det Kongelige Teater kommer man til stedet hvor tømmerlageret Dellehaven brød i brand august 1795, hvad der udviklede sig til den store stadsbrand, der raserede 40% af byens bygninger. Katastrofen har intet med Tordenskjold at gøre, uanset at han er på tændstikæskerne i 1865, samtidig med han fik gaden opkaldt efter sig. Branden skyldtes sandsynligvis tønder med tjære, der selvantændte under hedebølgen i 1795. Det fortæller også at flåden i 1700-tallet var en arbejdsplads med udfordringer.
+Alle sideveje på Gammelholm er opkaldt efter søhelte. Tordenskjoldsgade er den første der krydser Holbergsgade. Drejer man til venstre op mod det Kongelige Teater kommer man til stedet hvor tømmerlageret Dellehaven brød i brand august 1795, hvad der udviklede sig til den store stadsbrand, der raserede 40% af byens bygninger. Katastrofen har intet med Tordenskjold at gøre, uanset at han er på tændstikæskerne i 1865, samtidig med han fik gaden opkaldt efter sig. Branden skyldtes sandsynligvis tønder med tjære, der selvantændte under hedebølgen i 1795. Og så antyder det også at flåden i 1700-tallet var en arbejdsplads med udfordringer.
-Det sidste stød.
+###Det sidste stød.
Turen slutter på Kongens Nytorv, byens nye pragtplads. Frem til 1680’erne var det et skummelt vandkantsområde der lå i skyggen af en jordbunke der blev kaldt Hallandsåsen. Det var et yndet sted for vrede unge mænd at duellere. Senere tiders brushoveder ordnede deres æressager ved Grønland – et øde område mellem Nyboder og det nye Østerport. Eller ude ved Fuglestangen, der stod ved starten af Tagens Vej på Rådmandsmarken.
Tordenskjold selv døde i duel langt nede i Tyskland. Han havde gennembanket en livlandsk adelsmand Stael von Holstein, der var forhenværende svensk officer. Tordenskjold gennembankede ham for at have blanket unge Abraham Lehn af i et kortspil i Hamburg. Von Holstein ville have æresoprejsning. Jeg fornemmer der var blevet drukket brændevin også, og Tordenskjold havde nok tømmermænd da han rendte ind i von Holsteins kårde og døde dagen efter, under lidt uklare omstændigheder.
+[Man kan læse en artikel om Tordenskjolds død her.](http://www.altomhistorie.dk/artikler/tordenskiolds-dod/)
+
Unge Lehn var søn af Johan Lehn, Tordenskjolds husvært I Strandgade. Dette giver forbindelsen tilbage til vandringens start på Christianshavn, og er dermed anledning for en afslutning på Kongens Nye Torv, byens evige byggeplads.
-Man kan læse mere om Tordenskjolds død her.
-http://www.altomhistorie.dk/artikler/tordenskiolds-dod/
[[!img tordenskjold_dod.jpg size=400x caption="Vilhelm Rosenstand, Tordenskjolds død. Den knælende mand er kammertjener Kold."]]
###Tordenskjold og Kold.
-Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge Lehn udenfor. Filmen holder fortid og nutid uanstændigt tæt op mod hinanden. Og når de på et tidspunkt instruktøren skal psykologisere over Tordenskjold, så introducerer han en 1700-tals psykolog ved navn Doktor Mabuse. i stedet for at vifte en usynlig belærende pegefinger. Anakronismerne giver mening, og filmen føles ikke som et kostumedrama. I tidens ånd pirrer den tilskueren med snurrige og svulstige detaljer. Hvis der mangler noget af tiden er det religionen som ledetråd i samfundet, men det lader ikke til at tro eller kirke holdt den historiske Tordenskjold tilbage, før han skulle begraves (og så var det kammertjener Kolds problem). Filmen viser af en søhelt fare vild på fredens forræderiske landeveje, og fremstiller et umage venskab jeg kan tro på. Min største anke er at den tysktalende dialog er noget stiv. Som helhed er Tordenskjold og Kold en lystig og barok fortælling.
-
-
+Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge Lehn udenfor. Filmen holder fortid og nutid uanstændigt tæt op mod hinanden. Og når instruktøren og manuskriptforfatteren skal psykologisere over Tordenskjold, så introducerer han en 1700-tals psykolog ved navn Doktor Mabuse. Det er i stedet for at vifte en usynlig belærende pegefinger. Jeg accepterer de ærlige anakronismer under vejs, og filmen føles ikke som et kostumedrama. I tidens barokke ånd pirrer den tilskueren med snurrige og svulstige detaljer. Hvis den giver køb på noget, der var vigtigt i tiden, så er det religionen som ledetråd i samfundet, men det lader ikke til at tro eller kirke holdt den historiske Tordenskjold tilbage, før han skulle begraves (og så var det kammertjener Kolds problem). Filmen viser af en søhelt fare vild på fredens forræderiske landeveje, og fremstiller et umage venskab jeg kan tro på. Min største anke er at den tysktalende dialog er ret stiv. *Tordenskjold og Kold* en barok og lystig fortælling om at dø på det helt forkerte tidspunkt.
-[[!img billednavn.jpg class=deco]]
-
-
-
-
-
-[[!template id=note text="""tekst"""]]
"""]]
@@ -94,4 +88,3 @@ Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge Lehn
-