summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/kvindestatue.mdwn3
1 files changed, 3 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/kvindestatue.mdwn b/vejviseren/kvindestatue.mdwn
index 12ed0706..d8deef10 100644
--- a/vejviseren/kvindestatue.mdwn
+++ b/vejviseren/kvindestatue.mdwn
@@ -24,6 +24,9 @@ else="""
I 2010’erne er Københavns statuer flere gange vågnet op på Kvindernes Kampdag 8.3., smykket med lyserøde tyllskørter. Der har ligget en natlig guerillaaktion bag, for at sætte fokus på ubalancen mellem mænd og kvinder blandt de berømtheder der er portrætteret.
[Se billeder på fototjenesten Flickr](http://www.flickr.com/groups/pinkpatriarken/pool/)
+Billedet øverst til højre. er hentet fra facebooksiden for aktionen [hvor man kan gruppens holdning.](http://www.facebook.com/events/341273758292/)
+
+Men hvad ligger der bag det, at der er få kvindestatuer?
Vi kan finde en forklaring ved at gå tilbage til statuernes storhedstid, fra 1870 til 1920. Gå en tur i Ørstedsparken på det gamle voldterræn. Her er by-nips i form af bronzestatuer. Nymfer, satyrer, antikke krigere, en døende galler. Brygger Jacobsen forærede mange af disse til byen, ligesom flodguderne ved Søtorvet, og Gefion og den Lille Havfrue på Langelinie. Der er både kvinde- og mandefigurer derude. Men ikke når det gælder portrætstatuer.