summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn4
1 files changed, 3 insertions, 1 deletions
diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
index ed8a11d3..0575816e 100644
--- a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
+++ b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
@@ -27,7 +27,9 @@ Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, med lu
Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga. flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen og industrialiseringens massive indvandring fra land til by. Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads.
-Men allerede året inden, i 1858 var der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen). Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab, det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade.
+[[!img abelcathrinesgade.jpg size=400x class=solo caption="Nogle gader har navne ar helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, og som flytte hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning."]]
+
+Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen). Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab, det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade.
Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade, men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo.